Skolemuseet

Blog

10.000 digitaliserede anskuelsestavler

Farverige billeder af Jesu liv, sirlige tegninger af menneskekroppen eller drabelige søslag. Nu kan du bladre rundt imellem 10.000 digitaliserede anskuelsestavler fra ca. 1830 og frem. Anskuelsestavler vandt indpas i anden halvdel af 1800-tallet og blev efterhånden udbredt i skolen. I dag er de overtaget af bøger og tablets, men dengang var de det eneste vindue til verden udenfor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med oprettelsen af Dansk Skolemuseum i 1887 påbegyndte man indsamlingen af det, der skulle blive Europas største samling af anskuelsestavler. Man indkøbte tavler, fik dem forærende af venner af museet og af producenter, man tog på udlandsrejser og udvekslede tavler med f.eks. skolefolk i Rusland, hvorfor samlingen også indeholder en række smukke gamle tavler fra Zar Nikolaj IIs tid, før den russiske revolution i 1917. Efterhånden modtog man også tavler fra andre institutioner og fra skoler, der blev lagt sammen, lukkede eller ikke længere benyttede sig af tavlerne. I dag ligger der cirka 12.500 tavler i kælderen på DPU, og efterhånden er de fleste blevet digitaliseret. Nu er de også offentligt tilgængelige.

Skolemuseet

Denne blog fortæller skolens historier og formidler skolens kulturarv. Skolehistorie er dels en digital platform for en række skolehistoriske samlinger fra det tidligere Dansk Skolemuseum, dels et center der samarbejder med museer, arkiver, universiteter, ministerier og andre relevante institutioner om formidlingen af skolens kulturarv. Centret befinder sig fysisk på AU Library, Emdrup og er en del af Den Kgl. Bibliotek.

Vinduet til verden I de gode gamle dage, dengang der måske hang en tavle i skolestuen eller klasselokalet, men hvor bøger var en sjælden og dyr fornøjelse, og hvor børnene stort set aldrig bevægede sig udenfor sognet, da udviklede man andre metoder til at lære eleverne om verden udenfor. Byens børn skulle lære om livets gang på landet, om såning og høst, om hvor mælken kom fra og hvordan en mølle fungerede. Landbobørn havde omvendt ikke specielt stor viden om fabriksfremstilling af papir eller hvordan hovedstaden så ud, så det skulle de også lære noget om. Og de fleste børn havde svært ved at lære om dyrs indre, om flora og fauna eller dampmaskinens indretning alene ved lærerens beskrivelser og forestillingens kraft. Det blev der rådet bod på med anskuelsestavlerne. Her kunne læreren vise eleverne de sindrige systemer i de moderne telegrafer eller lære dem om de sorte mennesker og vilde dyr i de varme lande. Samtidigt med at de var fremsynede, farverige og fantasifulde, var de også enkle og klare i deres budskaber; de herskende patriarkalske familiestrukturer blev bekræftet og kopieret helt tilbage til stenalderen, kristne leveregler og idealer skinnede igennem og fortalte med al tydelighed hvordan eleverne burde forholde sig til omverdenen.

Tag et kig med egne øjne her.