Skolemuseet

Blog

Ender skolens kulturarv på lossepladsen – eller hvad?

Gamle udstoppede dyr, fysikinstrumenter fra 30’erne og tegninger fra 50’erne ligger og putter sig rundt omkring på de danske skoler – især i kældrene. Men hvad sker der når skolerne lukker eller der bare skal ryddes op?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Før jul var overbibliotekar Jens Bennedsen og jeg inde på Stadsarkivet, for at se på en masse gamle skolegenstande, der skulle smides ud. På forhånd havde Jens indstillet sig på, at vi INTET skulle have med hjem, udover måske 5-10 anskuelsestavler, hvis de var helt fantastiske og unikke. Han skulle ikke have taget mig med. Da jeg stak hovedet ned i en papkasse fyldt med børnetegninger fra 50’erne og 60’erne, var jeg solgt. De var gudbenådede. Jeg stod som naglet til jorden og bladrede mig igennem bibelscener, portrætter af gamle bedstemødre og ungdomsfester med jitterbug og piger i strutskørter imens Jens desperat blev ved med at overbevise sig selv og arkivaren om at vi ikke skulle have dem.

Skolemuseet

Denne blog fortæller skolens historier og formidler skolens kulturarv. Skolehistorie er dels en digital platform for en række skolehistoriske samlinger fra det tidligere Dansk Skolemuseum, dels et center der samarbejder med museer, arkiver, universiteter, ministerier og andre relevante institutioner om formidlingen af skolens kulturarv. Centret befinder sig fysisk på AU Library, Emdrup og er en del af Den Kgl. Bibliotek.

Nu ligger de trygt i DPUs kælder og jeg er glad. Men var det det rigtige at gemme dem? Traf vi en faglig beslutning eller sagde Jens bare ja fordi jeg tilfældigvis var med og syntes de var så fascinerende?

Oplevelsen gav mig en fornemmelse af tilfældighedernes spil. Hvis ikke de på Stadsarkivet tilfældigvis vidste at IUP (DPU) varetog Dansk Skolemuseums Samling, så var det hele nok bare røget ud. Hvis ikke jeg havde været med, så var tegningerne i hvert fald ekspederet til himmels.

Hvor ofte sker det mon at en skole, der enten skal lukke eller bare er ved at rydde op i kælderen, tager aktivt stilling til hvad der skal ske med alle de gamle skolegenstande, som har samlet støv i årevis? Ingen ved rigtig hvad der skal ske med tingene og der mangler retningslinjer på området. Hvor tit kontakter de et museum? Hvor tit ender de på lossepladsen eller som udsmykning på et børneværelse?

Problematikken er så stor at vi har arrangeret et seminar den 24, januar, på DPU i Emdrup.

http://edu.au.dk/aktuelt/arrangement/artikel/fremtiden-for-skolernes-kulturarv/.

Det skal både handle om skolens kulturarv, de udstoppede dyrs kranke skæbne, og selvfølgelig det store spørgsmål: hvad skal der ske med Dansk Skolemuseums Samling?

• Skal vi have et nationalt skolemuseum?
• Skal samlingen fordeles land og rige rundt eller bare på forbrændingen?
• Er et skolemuseums for snævert eller kunne det gøres interessant i et nutidigt perspektiv?
• Hvordan kan det overleve i en tid med finanskrise og museumsfusioner?