Skolemuseet

Blog

Ny dokumentar om elevdemokrati

I 1960-70’erne fik eleverne i grundskolen for alvor mulighed for at påvirke deres skolegang. Indtil da havde læreren i høj grad bestemt indenfor skolens mure. Filmen Elevernes Stemme gennemgår den historiske udvikling i elevdemokratiet i Danmark, særligt i den nyeste tid.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I et samarbejde med Danske Skoleelever har vi produceret en lille film om elevdemokratiets historie. En film der giver et indblik i den skolehistoriske udvikling fra dengang eleverne ikke havde nogen som helst indflydelse på deres skolegang til etableringen af den fælles interesseorganisation Danske Skoleelever i 2004, der i dag varetager alle grundskoleelevers interesser på skoleområdet. Elevernes Stemme forsøger objektivt og nøgternt at beskrive den historiske udvikling op igennem 1800 og 1900-tallet, de interne magtkampe i sidste halvdel af 1900-tallet og de strategiske skift og udfordringer frem mod den fælles etablering og udvikling af Danske Skoleelever.

Skolemuseet

Denne blog fortæller skolens historier og formidler skolens kulturarv. Skolehistorie er dels en digital platform for en række skolehistoriske samlinger fra det tidligere Dansk Skolemuseum, dels et center der samarbejder med museer, arkiver, universiteter, ministerier og andre relevante institutioner om formidlingen af skolens kulturarv. Centret befinder sig fysisk på AU Library, Emdrup og er en del af Den Kgl. Bibliotek.

Elevdemokratihistorie kort fortalt

I 1814 kom der en række skolelove, som gjorde det obligatorisk for alle børn i Danmark at modtage undervisning. Det var et markant skridt i retningen af at styrke børns ret til en uddannelse, men eleverne havde ingen indflydelse på undervisningens form eller indhold. I starten af 1900-tallet begyndte nye idéer at vinde indpas og nogle få skoler eksperimenterede med elevråd, men først efter 2. Verdenskrig kom der skred i tingene. En stigende demokratibevidsthed spirede frem i Europa, en bevidsthed som man også ønskede at udvikle hos børn og unge. I slutningen af 1950’erne begyndte eleverne i stigende grad at danne elevråd rundt omkring på landets skoler og med inspiration fra bl.a. Sverige blev Landsorganisationen af Elever (LOE) stiftet i 1969. Men selvom eleverne havde store ambitioner og mange idéer, var der også mange modsatrettede holdninger og interesser, som skabte splid og svækkede elevernes stemme. Danmarks Elevorganisation (DEO) stiftedes i 1985 som en udbryder af LOE imens Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) allerede brød ud fra LOE i 1978. Først med samlingen af de forskellige elevorganisationer i organisationen Danske Skoleelever (DSE) lykkedes det grundskoleeleverne at skabe en holdbar organisation. Og den var mere end holdbar. DSE formåede at udvikle sig til en professionel interesseorganisation, der i stigende grad blev respekteret som en betydningsfuld aktør i det skolepolitiske spil. Men det skabte samtidig en afstand til græsrødderne i elevrådene, som DSE den dag i dag forsøger at imødekomme.

Se videoen her: Youtube

Skolehistoriens lange bølger

Med dokumentaren, som er små 20 minutter lang, håber vi på at kunne give et indtryk af den udvikling, som fandt sted indenfor og udenfor skolens mure. Vi trækker fortællingen helt op til nutiden for at give en fornemmelse af de lange bevægelser, som historien består af, og af de fortidige handlinger som har indflydelse på nutiden og fremtiden.Dokumentaren er iværksat i forbindelse med Skolejubilæet i 2014, da man gerne ville have elevernes historie med. Filmen er lavet i et samarbejde mellem AU Library, Campus Emdrup (Aarhus Universitet) og organisationen Danske Skoleelever.

Find undervisningsmateriale om skolehistorie, herunder om elevdemokrati her.