Elfensbenstårnet, børnelitteratur og personaleetik

Smadremanden har forladt Zirkus Nemo. Han bor nu på Århus Universitet, hvor han ødelægger forskningsmiljøer og folks private liv med helt summariske og subjektive begrundelser.

Beslutningen om at TVANGsforflytte forskningsområdet ”børnelitteratur” og to kvindelige lektorer med mand og børn er så problematisk, at den sætter spørgsmålstegn ved dekan Mette Thunøs faglige dømmekraft og moralske sans. Børnelitteraturen har i mange år boet i København, men nu skal den TVANGsforflyttes til et nyt institut, som har kontorer i Århus. Dermed rives to familier ufrivilligt op med rode, og et velfungerende forskningsmiljø splintres totalt. Et miljø som det har taget 12 år at opbygge, og som har stor indflydelse i dansk litteraturpædagogik.

Hvorfor skal dette ske? Er der nogen, der har ønsket det? Studerende? Forfatterskolen? Forlagene? De pædagogiske forskningsmiljøer? Skolerne? Dansklærerforeningen? Internationale litteraturforskningsmiljøer? Forskningsmiljøerne i Aarhus? Nej, ingen, og stort set alle har protesteret i alle mulige medier. Alle var glade og tilfredse, og børnelitteraturforskningen blomstrede som aldrig før, men nu skal det ødelægges. Ingen bifalder flytningen. Ingen!

Men hvorfor gør dekanen det så? Foreligger der nogle analyser af litteraturforskningen i Danmark, som skulle tilsige en reorganisering af forskningen på dette område? Har embedsmændene og forskningslederne været på et seriøst arbejde? Nej, der ligger ingen ekspertarbejder. Ingen!

Så beslutningen har ikke rod i ekspert-, forsknings- eller aftagermiljøer. Måske kommer den fra dekanens eget hoved? Mette Thunø har faktisk sagt, at kritikerne jo ikke kan se ind i hendes hoved. Men Thunøs subjektive idéer er slet ikke nok i dette tilfælde, fordi hun forskningsmæssigt overhovedet ikke har beskæftiget sig med litteratur. Hun er ekspert i kinesisk kultur. Desuden havde hun, ved annoncering af sin beslutning, kun været ansat på AU i tre måneder, hvor hun mildt sagt har haft travlt med meget andet end at tænke på børnelitteraturens bedste.

Ekspert i Kina, tre måneders turbulent ansættelse – og huttelihut, så kan man gøre, hvad f….. man har lyst til. Er der ingen moralsk og faglig sans på universitets ledelsesgange?

Så siger dekanen et eller andet hurtigt om samling af litteratur- og æstetikmiljøerne og noget smart om synergier – totalt udokumenteret og uden den mindste analyse – og argumenterne er så løse, at de kan gælde for mange andre miljøer, og de kan ikke læses andre steder end i læserbreve eller som få linjer i en fusionsrapport. Enhver kan herefter flyttes 300 km pga. nyansatte mellemlederes fikse idéer.

Dermed rejses det helt afgørende spørgsmål: Kan man personale-etisk set skalte og valte med folks tilværelse pga. nogle få helt generelle sætninger i en hurtigt udarbejdet rapport? Kan en mellemleder TVANGsforflytte familier med skolesøgende børn 300 km uden anden grund end en udokumenteret idé, som er opstået i hendes hoved efter få måneders ansættelse? Svaret er NEJ! Hvem går det ud over næste gang? Og samtidig skal man læse om universitetets fine hensigter med dobbelt-campusstrategi, forskningsrelevans og medarbejderudvikling. Rent nysprog fra ende til anden. Anderledes kan det ikke opfattes med denne sag in mente.

Så beslutningen kommer ingen steder fra – ingen. Den kan derfor kun være en del af et politisk spil i forbindelse med forårets ledelsespositionering – det siger sig selv. Når en dekan, som ikke ved mere end os andre om litteratur, få måneder efter sin ansættelse – imod alle eksperter og personaleetiske hensyn og uden den mindste evidens for nytten – skalter og valter med to familiers eksistens og et helt forskningsområdes fremtid, så er det tegn på manglende dømmekraft og en moralsk sans i frit fald – og så er det organisatorisk politik efter den laveste fællesnævner.

Så kære Mette Thunø: Det er o.k. at komme til at gøre en fejl i kampens ”strategi”-hede. Men det er ikke i orden at fremture mod al evidens og medmenneskelighed. Send du nu en beklagelse og 12 flasker vin til de to stakkels lektorer, hvis liv du har revet så grimt i, og se så at komme i gang med noget ledelse, man som medarbejder kan bruge til noget.

Også inden for et andet område, IT og Medier, skulle der flyttes to lektorer fra København til Århus. De har nu begge fået nyt job. De er blevet professorer på Ålborg Universitet. Men er Ålborg ikke længere væk fra København end Århus? Nej, for det er i den såkaldte Ballerup-afdeling. Er der nogen der herefter tror, at børnelitteraturforskningen i Danmark vil have nogen fremtid?

Sådan er de store nye organisationer. De strækker sig fra kyst til kyst. Deres ledere har visioner om ”potentialer” og subjektivt opfattede ”synergier”, og de kan flytte folk efter, hvad der passer dem. Uden dialog, ude ide og uden evidens. Jeg kalder det ”at smadre”. Er der nogen, der har et bedre ord?

Dette indlæg er en let revideret version af et debatindlæg i Aarhus Universitets avis Univers. Den oprindelige udgave kan ses i nedenstående link. Her kan man også læse den samlede universitetsledelses svar, som jeg vil vende tilbage til.

http://www.au.dk/univers/nyhed/artikel/hvorfor-goer-dekanen-dette/

Sagen er også omtalt på Claus Emmeches universitetspolitiske blog ”Forskningsfrihed?”:

http://professorvaelde.blogspot.com/2011/10/faglig-viden-og-universitetsmanagement.html