Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Lærernes nedvurderede praksis

Institut for Pædagogik og Uddannelse vil ikke lave en skolepsykologuddannelse og prioriterer fagdidaktisk forskning lavt. En katastrofe for folkeskolen. Samtidig er det et udtryk for en generel tendens: manglende værdsættelse af lærernes praksis

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

             

Århus Universitets arrogance

Hvem skulle tro, at jeg skulle komme til at sympatisere med Bertel Haarder, som har irriteret mig utallige gange med sine synspunkter og maniske initiativer som undervisningsminister? Han kritiserer nu med rette Århus Universitet for at sjofle fagdidaktisk forskning. I debatten på folkeskolen.dk har Mads Haugsted påpeget det samme, og i en leder kommer Karen Ravn ind på forslag til forandringer, som ligger tæt op ad mine egne erfaringer og mit syn på fremtiden.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Folkeskolens rygte

”Folkeskolen er bedre end sit rygte” var titlen på et foredrag Marianne Jelved holdt på en skolebogsmesse i Roskilde for et par år siden. Det er jeg enig i. Både ud fra mine erfaringer som stærkt omkringfarende amtslig konsulent og mine indtryk fra iagttagelser i de sidste år er der megen god undervisning i folkeskolen. At gennemføre et godt praktisk undervisningsforløb kræver både gode håndværksmæssige redskaber og kompetencer, selvstændig og kreativ fagdidaktisk tænkning og empati. Ja, den fremragende undervisning kan godt sammenlignes med en kunstart.

Men naturligvis kan undervisningen blive bedre – især når det gælder klasseledelse, læsefærdigheder og evaluering. Politikernes og eksperternes kritik skyldes i vid udstrækning deres ændrede prioriteringer på grund af deres ideer om en konkurrencestat. Nu gælder det primært om at træne eleverne til at blive konkurrencedygtige – ikke som før til at blive hele, dannede mennesker i moderne forstand, og læsefærdighed og matematikkundskaber målt med internationale og nationale tests er de nye, opprioriterede parametre.

6 eksempler på manglende værdsættelse af praksis

Jeg har gjort følgende iagttagelser i forbindelse med nedgøringen af lærernes praksis:

1. Da jeg uddannede mig til cand.pæd. i dansk for mange år siden, var optagelseskravene linjefagsuddannelse i dansk og mindst to års erfaring med undervisning i folkeskolen.. Det var erfarne og fagligt stærke studerende med en solid praktisk og en teoretisk balast, der dengang begyndte på studiet. Praktisk erfaring var altså en indiskutabel værdi. I dag har kun et mindretal af de studerende på cand. pæd. studierne en lærereksamen eller erfaringer fra folkeskolen.

2. Institut for Uddannelse og Pædagogik modarbejder en skolepsykologuddannelse. På den oprindelige skolepsykologuddannelse, cand. pæd. psych., var der også krav om læreruddannelse og undervisningserfaring. Begrundelsen for ikke at oprette en skolepsykologuddannelse, som lærerne og Kommunernes Landsforening har brug for, er, at det ikke kan betale sig økonomisk og vil føre til store strukturelle ændringer. Cand.psych.´er slår ikke til, når de skal vejlede lærerne om, hvordan de skal løse et problem med en elevs eller en klasses undervisning. Universitær ledelsesarrogance af værste slags og renlivet økonomitænkning fra Institut for Undervisning og Pædagogiks side.

3. I dag kan en universitetsuddannet audiologopæd. blive ansat som talehørepædagog i folkeskolen uden nogen som helst professionel viden om og erfaring med den folkeskole, hun skal fungere i. Tidligere havde næsten alle talepædagoger og -konsulenter en pædagog- eller læreruddannelse som basis.

4. På læreruddannelsen har et stort flertal af de universitetsuddannede lærere ikke en læreruddannelse eller folkeskoleerfaring. De fleste fungerer efter mine erfaringer som censor udmærket, men det ville afgjort være en fordel for undervisere på læreruddannelsen, hvis de havde haft erfaringer med folkeskolen. En kombination af de gammeldags cand.pæd.ér, som jeg tilhører, og cand. mag.´er ville være det ideelle.

5. Da jeg startede som konsulent, var det cirkulærebestemt, at en skolekonsulent skulle undervise mindst 15 timer i folkeskolen, således at han stadig havde en direkte forbindelse til praksis. Det betragtes som unødvendigt i dag.

6. I forbindelse med tidligere folkeskoleforlig var det en udbredt praksis, at man ophøjede resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder, gennemført af lærere til lov. En respekt for lærernes praksis, da man måtte regne med, at de vidste, hvad de havde med at gøre.

Lærerne som nyttige idioter

Lærerne bliver undertiden behandlet og talt ned til på en måde, så man får det indtryk, at de betragtes som nyttige idioter. Politikere og eksperter skal i alle detaljer fortælle dem, hvordan de skal undervise, og deres forberedelsestid reduceres, så de ikke har så megen tid til selvstændig, forstyrrende refleksion. De styres nu ovenfra og ned. Administratorer, forskere, ledere, politikere, vip´er i den offentlige debat ved nu langt bedre end de professionelle lærere, hvordan børn, de ikke kender, skal undervises.

Udmærket, at Jørgen Søndergård går ind for mere forskning. Men forskningen kan ikke sige os, hvad der virker. Det kommer an på, hvilket skole- og menneskesyn man har, og hvilket skolemiljø, man befinder sig i.. Der skal i høj grad forskes, men med en bevidsthed om forskningens begrænsninger. Politikerne og eksperterne forsømmer en debat om, hvilket samfunds- og menneskesyn der ligger bag forskellige former for forskning og undervisning.

De gode gamle dage skal ikke vende tilbage

Den arrogante holdning til lærernes praksiserfaringer går ikke kun ud over dem, men fører også til en række fejldiagnoser, mistillid til lærerne, forskruede forskningsprojekter og ukvalificerede undervisningsforløb, der er til skade for eleverne.

Jeg tillader mig sig at kritisere økonomitænkningens ypperstepræster, selv om jeg muligvis vil blive betragtet som gammeldags, ødelæggende for Danmarks konkurrenceevne eller for at være en sur gammel mand.

Jer ønsker imidlertid ikke, at vi skal vende tilbage til de gode gamle dage. Og fremtiden skal ikke være en kopi af den beskrevne fortid, men respekten for lærernes praksis og udvikling af fagdidaktiske kandidatuddannelser og et højt profileret fagdidaktisk forskningsmiljø er nødvendig- især i dag, hvor man prioriterer faglig kvalitet så højt.  Det vil skabe mange karrieremuligheder i stillinger som undervisere på læreruddannelsen, konsulentstillinger i kommunerne og offentlige institutioner og stillinger til forskere på højt, teoretisk niveau. Tilmeldingerne til fagdidaktiske studier og interessen for forskningen skal nok komme, hvis det klart markeres, at dette vigtige område prioriteres højt. Det er trods alt stadig folkeskolens kerneområde.

Powered by Labrador CMS