Helge Christiansen
Blog
Forenklede Fælles Mål skal revideres
Jeppe Bundsgaard og Benny Bang Carlsen, der har haft deres rolle i udformning af Forenklede Fælles Mål, har opfordret til dialog. Den opfordring vil jeg tage imod.
Umiddelbart efter at Fælles Mål i dansk blev offentliggjort, skrev jeg en stribe kritiske blogoplæg på folkeskolen.dk og senere en artikel I Dansklærerforeningens Fællesskrift 2014 med titlen ”Det værste og det bedste”.
De afsløringer, der for nylig er kommet frem, bekræfter mig i, at jeg ikke har taget helt fejl i mine synspunkter.
Det er modigt og prisværdigt, at de to nævnte fagpersoner nu tager diskussionen op. En opfordring til, at fagfolk skal nå at ytre sig, inden de næste Fælles Mål i dansk forhåbentlig snart kommer.
Hidindtil har Undervisningsministeriet og de involverede udvalgsmedlemmer forholdt sig med tavs arrogance til kritikken.
På et tidspunkt inviterede Undervisningsministeriet efter hård kritik af lukketheden i læseplansarbejdet til møde i Undervisningsministeriet den 26. marts 2014, hvor alle undervisere kunne melde sig. Folket kunne her top-down få at vide, hvad de lærde havde fundet ud af til folkets bedste. Jeg kom med en række kritikpunkter, men læringskonsulenten Henriette Langkjær svarede, at hun slet ikke havde forudsætninger for at svare på mine spørgsmål. Hun kunne kun fortælle om praksis. Ministeriets chefembedsmand på projektet Helene Hoff smilede stift og havde tydeligvis ikke begreb skabt om, hvad fagdidaktisk diskussion inden for faget dansk vil sige.
Den store åbenbaring i de nye læseplaner skulle være, at man nu er gået over til kompetencemål. Imidlertid bliver begrebet kompetence defineret meget smallere, end det sker i europæisk sammenhæng.
Jeppe Bundsgaard gør i en artiklen ”Er dansk(stadig) et dannelsesfag?” i bogen ”Sammenlignende Fagdidaktik nr. 4”. Cursiv nr. 7, Århus Universitet opmærksom på, at i forbindelse med OECD´s projekt DeSeCo omfatter begrebet kompetence også non-kognitive elementer ”attitudes, emotions, values, and ethics and motivation”.
Den dimension har Mastergruppen for forenkling af Fælles Mål skåret væk. Det er et klart værdimæssigt valg, som er uacceptabelt set i relation til Folkeskolens formål og formålet for faget dansk. Samtidig må definitionen og de fælles amputerede mål stå i skrigende modsætning til Jeppe Bundsgaards synspunkter i bogen ”Kompetencer i dansk”. Gyldendal, hvor han opererer med et bredt kompetencebegreb i dansk, der bl.a. indebærer etisk kompetence, empatisk kompetence, samarbejde og netværkskompetence og interkulturel kompetence.
I beskrivelsen af nye Fælles Mål i dansk er dansk ikke et dannelsesfag. Uden en bred og seriøs faglig debat, er der sket et paradigmeskift for lukkede døre. Jeg mangler en sammenhængende beskrivelse af, hvad faget dansk går ud på. Hvad er kendetegnene for dette fag? Hvilke værdier og kvaliteter repræsenterer det? Og hvordan kan man i dette fag formulere mål og evaluere? Endelig savner jeg en beskrivelse af indholdsmæssige muligheder. Udvalgets lille kvindepolitiske snuptag med ændring af kanonlisten, hvorved Martin A. Hansen røg ud, virker helt dilettantisk.
Opsplitningen i en overvældende mængde af strittende mål kan bruges til en fragmentarisk målstyringspædagogik og inviterer til teaching to test. De etiske, æstetiske og historiske aspekter af faget er stort set ikke beskrevet- kun sporadisk hist her. Tydeligvis er de enkelte skrivere af Fælles Mål af forskellige opfattelser af faget. Derfor udgør Fælles Mål et kompromispræget kludetæppe.
Forenklede Fælles Mål opfordrer til individuel konkurrence, og der står meget lidt om at fungere i et fællesskab. Dannelsesdimensionen er inddraget i isolerede småbidder bl.a. i forbindelse med fortolkning.
Rent sprogligt er Fælles Mål en rædsel af et ophakket, primitivt, fantasiløst opskrifts-og brugsanvisningssprog med uklare beskrivelser af faglige begreber. Undertiden korte formuleringer, der hverken er præcise eller forståelige i forhold til lærere, forældre eller elever. Her kommer eksempler på perler fra Forenklede Fælles Måls sproglige skatkiste. ”Eleven kan få øje på sproglige træk”. ”Eleven har viden om hovedindhold”. ”Eleven har viden om visualiseringsformer”, ” Eleven kan begå sig i et virtuelt univers”. ”Eleven kan respondere på sproglig stil”. Uden nogen form for begrebsdefinitioner står disse beskrivelser og stritter, og hverken lærere eller forældrene bliver klogere af at læse dem.
Der er desuden overvældende mange gentagelser. Først beskrives samme emne i kompetencemålene, derefter i færdigheds- og vidensmålene og til sidst skrives det samme engang til i læseplanerne. Den tilstræbte præcision og ønskede, økonomiserende stil ender i gentagelser og snakkesalighed, fordi rubrikkernes udfyldelse er vigtigere end indholdet. Et af fagets dansks fornemste kvaliteter er, at form og indhold skal virke sammen. Hvis sproget i de Forenklede Fælles Mål er et udtryk for faget dansk, tegner der sig et billede af et sterilt og fantasiløst danskfag.
Jeg vil slutte af med et eksempel på en anden måde at beskrive fag på. ”Kernen i mundtligheden er samtalen. Den rummer veje til viden, kundskab og identitet, og den er grundlaget for menneskeligt samspil af enhver art”. Dansk 1995.
Der levnes til megen plads til ægte dialog i de nye Forenklede Fælles Mål, og tiden til samtalen begrænses undertiden yderligere på grund af færdighedsfokuserede it-materialer, som indterper gold viden om danskfaglige grundbegreber.
Evidensbaseret forskning er i den forbindelse spild af tid. Forskere har en tendens til at finde, hvad de gerne vil finde, når prestige og politisk magt står på spil. I danskfaget er vi dygtige til tekstkritik og hermeneutisk metode. Ved en systematisk, tekstkritisk analyse kan man konstatere, at Fælles Mål er en om´er, og at de strider mod Folkeskolens og fagets formål. Samtidig er det allerede offentligt afsløret, at de er noget sjusk. Det kan man ikke være bekendt over for lærerne, der bliver nødt til at tage dem alvorligt.
Nu kan vi så håber på, at Merete Riesager vil gøre alvor af at realisere sine visioner om dannelse og om varierede og fagligt velfunderede Fælles Mål.
