Helge Christiansen
Blog
Kompetencetænkningen og det splittede danskfag
Danskfaget sal ikke splittes op i forskellige discipliner og fagsyn, som Jens Jørgen Hansen anbefaler. Kompetencetænkningen er ingen begrundelse for en opdeling. I ny Fælles Mål i dansk er faget splittet op i mange dele, som det er overladt til den enkelte lærer at skabe en helhed ud af, et knæfald for en konkurrencestatstænkning, som inviterer til teaching to test
Her kommer et svar på et grundig og saglig kommentar fra Jens Jørgen Hansen med titlen ”Danskfagets fagsyn - en replik”, der var en reaktion på min anmeldelse af bogen ”Feedback i danskfaget” med overskriften ”Kend din skildpadde”.
Mål og indhold i tidligere læseplaner
Det er kun delvis rigtigt, at tidligere læseplaner var bygget op efter et stofsyn. I Klare Mål og De tidligere Fælles Mål var der en balance mellem beskrivelse af mål og indhold, det sidste område i den vejledende læseplan. Det var en balance, der burde have været bevaret.
”Det værste og det bedste”
I mine indlæg på min blog har jeg grundigt beskrevet min opfattelse af Fælles Mål. På opfordring har jeg også skrevet en artikel til Dansklærerforeningens Fællestidsskrift 2014 med titlen ”Det værste og det bedste”, hvor jeg analyserer og vurderer de nye Fælle Mål med hovedvægten på den historiske dimension.
Jeg vil ikke gentage hele min omfattende kritik her, men anbefaler at læse både min og alle de andre artikler i tidsskriftet om litteraturhistorie i undervisningen ved at gå ind på Dansklærerforeningens hjemmeside eller ved at google Fællestidsskrift 2014. Dansklærerforeningen.
Kompetencetænkningen blomstrer
Det er korrekt, at Kompetencetænkningen allerede begyndte at blomstre i slutningen af 1990érne og var et af hovedtemaerne i ”Folkeskolen år 2000”, hvor jeg deltog i implementeringen som konsulent både i Fyns Amts og Undervisningsministeriets regi. Det var på det tidspunkt virkelig nødvendigt, at lærerne blev bedre til at formulere mål og at evaluere.
Det er rigtigt, at ”Fremtidens Danskfag” opererede med kompetencer, der var så snævre, at de nærmest kunne betragtes som kulturteknikker. Og denne omfattende rapport fik en minimal betydning.
Kompetencer i dansk og Fælles Mål
Det er korrekt, at Danmark er blevet oversvømmet af en kompetencetænkning formuleret af internationale forskergrupper. Det er imidlertid ikke givet, at denne kompetencetænkning ukritisk og ubearbejdet skal overtages i Danmark. I min artikel ”Det værste og det bedste” har jeg beskrevet fordelene ved de præcisere beskrivelser af kompetencer og mål, men samtidig påpeget, at kompetencedefinitioner i forbindelse med udarbejdelse af Fælles Mål er for snævert rettet mod elementære færdigheder og viden. Værdier, holdninger og relationelle forhold er udeladt og en beskrivelse af et samlet og sammenhængende fagsyn mangler.
I ”Master til forenkling af Fælles Mål” henvises til en definition af kompetencer I Europaparlamentets og Rådets henstilling 23. april 2008, men alligevel bruges i denne vejledning alligevel en definition, der er langt snævrere end den definition, der er henvist til.
Den snævre kompetencetænkning i folkeskolereformen og Fælles Mål er nu blevet kritiseret af mange forskere. Samtidig bruges kompetencebegrebet i mange forskellige betydninger.
”Kompetencer i dansk”
Jens Jørgen Hansen refererer til bogen ”Kompetencer i dansk”. Jeg anmeldte bogen, da den udkom og skrev en begejstret og rosende anmeldelse af den, da dens brug af kompetencebegrebet var meget bred.
Anmeldelsen findes på folkeskolen.dk. Det var især Jeppe Bundsgaards artikler i bogen, der faldt i min smag. Den opererer blandt andet med sociale kompetencer i dansk, herunder også etiske kompetencer, med fortolkningsmæssige kompetencer herunder æstetiske kompetencer og under kommunikative kompetencer med kritiske kompetencer. Det er områder, som enten ikke er til stede i de nye Fælles mål, eller som findes sporadisk og fragmentarisk.
Det er således ikke fagsynet i ”Kompetencer i dansk”, der findes i nye Fælles Mål.
Det er tiltalende, at Jens Jørgen Hansen i sin beskrivelse af fire danskfag forholder sig til og taler om dannende tekster, om identitetsdansk og om etiske, historiske og æstetiske kompetencer. Derfor kan jeg kun være tilfreds med, at faget beskrives i sin fulde bredde.
En anmeldelse og de fire fagsyn
I min anmeldelse af Jens Jørgen Hansens bog ” Dansk som undervisningsfag” for et par år siden, (findes på folkeskolen.dk) kritiserer jeg opdelingen i fire fagsyn, danskområder eller danskfag, og det samme har jeg gjort mundtligt på årsmøde for undervisere på læreruddannelsen i 2013, hvor Jens Jørgen Hansen præsenterede sine fagsyn. Og jeg har nu taget tråden op i anmeldelsen af ”Feedback i danskfaget”, hvor de fire dansksyn beskrives kort.
Her kommer argumentationen for min kritik af de fire fagsyn:
Danskfaget har et fælles formål, og i Fælles Mål burde det også have været beskrevet, i hvilken helhed de enkelte kompetencemål indgår. Fælles Mål har splittet faget op i en mængde delelementer, som inviterer til en instrumentel undervisning, der er egnet til testning. En invitation til teaching to test.
Jens Jørgen Hansens opdeling af faget er ulogisk og uegnet til at understøtte didaktisk tænkning i faget.
Han opererer med et delfag, der hedder identitetsdansk. Her skal eleverne arbejde med dannende tekster, og det vil sige æstetisk værdifulde (kunstnerisk værdifulde) tekster. Det er begreber som indlevelsesevne, æstetisk forståelse, etisk forståelse og historisk forståelse, det handler om.
Elevernes identitetsdannelse foregår i en boks for sig ved arbejde med disse æstetisk værdifulde tekster. Det er altså dannelsens arena. Det vil altså sige, at alle mulige andre tekster, som sagtekster og faktuelle multimodale medier ikke er dannende og ikke bidrager til elevernes identitetsudvikling. Jens Jørgen Hansen definerer ikke klart, hvad han mener med identitetsdansk og dannelse.
Kommunikationsdansk har åbenbart heller ikke noget med identitetsudvikling og dannelse at gøre, selv om kritisk forholden sig til kommunikation indgår. Under basisdansk kan det også undre, at tekstarbejde, arbejde med genrer, arbejde med det mundtlige udtryk, som er retorikkens område, åbenbart ikke har noget med identitetsdannelse at gøre. Samtalen og mundtligheden bidrager i allerhøjeste grad til elevernes dannelse og identitetsudvikling. Jf. Bakhtin og bl.a. Olga Dysthe.
Helt ulogisk er brugen af begrebet kreativitetsdansk. Der mangler en klar definition af, hvad Jens Jørgen Hansen mener med kreativitet. Kreativitetsdansk er åbenbart den boks, hvor eleverne skal arbejde med ideer og produkter. Bør man ikke også arbejde med kreative processer, når det drejer sig om skriftlighed, mundtlighed og arbejde med æstetiske tekster? Kreativitetsdansk er i bogen beskrevet med hovedvægten på multimodale tekster.
Jeg mener også, at begrebet kreativitetsdansk hører til på et andet niveau end de tre foregående bokse. Desuden er de beskrevne elementer i kreativitetsdansk mere egnet til på et metodisk niveau at beskrive processer i forbindelse projekter og tværfaglighed.
Konklusion og erfaringer fra praksis tæller også
Min egen baggrund er først folkeskolelærer, derefter cand.pæd. i dansk og pædagogisk konsulent og underviser for politikere, skolebestyrelser, lærere på mange niveauer både som amtskonsulent og som underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Jeg har været med til at implementere nye læsplaner lige fra Dansk 1976 til de foregående Fælles mål. Ud fra mine praktiske erfaringer med undervisningsplanlægning både alene og sammen med lærere vurderer jeg, at Jens Jørgen Hansens opdeling af faget er et projekt, som vil skabe mere forvirring end klarhed. Der er mange uklarheder, selvmodsigelser og overlap.
Elementer i de fire fag bør indordnes under en fælles helhed i en helhedsorienteret undervisning, som Fælles Mål for øvrigt anbefaler, selv om man ikke realiserer den. Det betyder ikke, at man ikke i perioder kan træne enkeltdiscipliner intensivt, men hovedprincippet er, at undervisningen skal foregå og tænkes i meningsfulde helheder, hvor man tilgodeser forskellige dimensioner uden at isolere dele af faget i små overkommelige bokse. Men der skal naturligvis være en klar beskrivelse af fagets opgave og værdisæt og også en klar beskrivelse af de mål, der skal nås og det indhold, det er vigtigt at inddrage.
Men for øvrigt er opdelingen i de fire kategorier kun en lille del af en glimrende bog om undervisningsplanlægning og evaluering i dansk og Jens Jørgen Hansens tanker om evaluering i ”Feedback i dansk” kan man hente megen inspiration fra.
Ritt Bjerregaard og danskfaget
Der er mange, der har ønsket at opsplitte danskfaget. Ritte Bjerregaard antydede i november 1978, da hun var undervisningsminister, at hun kunne tænke sig at afskaffe det daværende danskfag og på alle niveauer splitte det op i et kulturfag og et færdigheds- og kommunikationsfag. Det udløste en storm af protester fra dansklærerne og blev ikke gennemført. Desværre har protesterne imod Ny Fælles Måls opsplitning af faget ikke været præget af den samme lidenskabelighed og styrke.
