Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Den mindst dårlige løsning, når det gælder læremidler

Det frie læremiddelmarked, hvor forlagene uden kontrol kan producere, hvad de vil, og lærere, lærerteams og skoler frit kan vælge læremidler, har fungeret godt trods mange mangler, men en ny udvikling begrænser friheden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Demokrati er den mindst dårlige styreform. Denne formulering er nævnt om og om igen som forsvar for demokratiet, især når de demokratiske beslutningsprocesser ikke ser for kønne ud. Det samme kan man sige om den måde, der er tradition for, at vi her i landet producerer og vælger læremidler.

I andre lande har man valgt at kontrollere læremiddelproduktionen og materialevalget fra statens og andre myndigheders side, således at eksperter eller et approbationsnævn kan beslutte, hvilke læremidler det er tilladt at anvende.  Det fører til en top-downstyring af læremiddelproduktionen, der fører til, at lærernes undervisning også styres fra oven. Et approbationsnævn kan også føre til en akademisering af læremidler, der ofte ville føre til, at de nok ud fra en teoretisk synsvinkel ser glimrende ud, men i praksis er de ofteuanvendelige.

Det frie valg og den frie produktion af læremidler betyder, at lærere og lærerteams mellem en blomstrende mangfoldighed af læremider kan finde de materialer, som passer til deres undervisning.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Men hvorfor producerer forlagene læremidler? For at tjene penge. De røde tal på bundlinjen er den vigtigste faktor, selv om mange forlagsredaktører har den bedste vilje til at skabe lødige læremidler, der er tidssvarende. Mange systemer og andre læremidler, der er forældede eller af ringe kvalitet, bliver ikke taget ud af produktion, hvis de sælger godt. Alligevel er denne frihed den bedste løsning, og læreres og lærestuderendes stigende kompetencer i at vurdere læremidler ud fra forskeres analyser og modeller vil også føre til et mere kvalificeret valg af læremidler.

Denne frihed ser ud til at blive indskrænket ved forvaltningernes køb af store pakkeløsninger med rabat. Samtidig bliver produktionen også mindre varieret. Store systemer, portaler, centrale indkøb, pakketilbud og læreringsportaler bliver i stigende grad ud fra økonomiske grunde det, både forlag og de kommunale forvaltninger satser på.

Tilskuddene fra staten til it-læremidler i en årrække har også ført til, at økonomiske hensyn ofte er vigtigere end læremidlernes kvalitet.

Denne udviklings skyggesider kommer her i 4  punkter:

1. Kvaliteten af undervisningen falder, når lærerne ikke kan bruge læremidler, der understøtter deres undervisning, men skal arbejde med læremidlerne på trods af, at de muligvis indeholder en helt anden pædagogik end den, lærerne står inde for. Det stiller enorme krav om redidaktisering.

2. Tilbudspakker, kæmpe it-systemer og læringsportaler begrænser lærernes metodefrihed. Det bliver i et forvaltningsled, at beslutninger om læremidler træffes ud fra sparehensyn.

3. Læremiddelforfatterne bliver til skriverkarle, der får lov til at skrive tekster til projekter, mens de er uden indflydelse på hovedlinjen i læremidlet.

4. De små forlags og enkeltforfatteres iderigdom får trange kår. Det betyder også ensretning.

I læremidlernes danskfag viste en undersøgelse, at mange lærer i høj grad mente, at de havde indflydelse på valg af læremidler. Vi må håbe, at et varieret udbud af læremidler, analoge og digitale, portaler og store systemer og en blomstrende mangfoldighed af mindre produktioner – også de eksperimenterende - stadig kan trives. De mange former for læremidler har hver deres kvaliteter og giver lærerne mulighed for at vælge inspirerende og støttende læremidler, som passer til deres undervisning.

Læremidlerne skal understøtte og inspirere lærernes undervisning- ikke styre den.

Mit tidligere blogindlæg om samme emne kommer her.

http://www.folkeskolen.dk/586345/hvem-tjekker-laeremidlernes-kvalitet

.

Powered by Labrador CMS