Helge Christiansen
Blog
Hvad skal vi med litteraturundervisningen i skolen?
Lærere og forskere sætter nu den trængte litteraturundervisning til debat på flere fronter. Det sker bl.a. i et nummer af tidsskriftet "Viden om literacy" med titlen "Litteraturdidaktik og -pædagogik", udgivet af Nationalt videncenter for læsning på deres hjemmeside. På konferencen "Dansk i mange retninger" følges temaet op i marts måned.
Arbejdet med skønlitteratur har ikke den samme position i danskundervisningen som før. Ganske vist er området nævnt i Fælles Mål under rubrikken fortolkning i hele skoleforløbet, men det historiske, kulturelle, æstetiske og etiske perspektiv, som er indskrevet i formålet, bliver ikke udfoldet i en større værdimæssig og dannelsesmæssig sammenhæng. Det bliver ved en opremsning af færdigheder, viden og kompetencer, og der er en holdningsløs mangel på kriterier for valg af tekster- bortset fra den litterære kanon, der er en reminiscens fra en nationalkonservativ drøm om et monokulturelt Danmark, der for længst er forsvundet.
På universiteter og på læreruddannelsen skrumper undervisningen og forskningen i skønlitteratur og litteraturhistorie også ind. I folkeskolen er den største trussel overdrevne målstyringsprojekter, hvor det tydeligvis er vigtigere at formulere præcise konkrete mål, og at eleverne skal leve op til tjeklister og tests end at åbne en verden mod litteraturens oplevelsesmuligheder. Endelig reduceres litteraturundervisningen i nogle it-programmer til indterpning af faglige begreber foran en skærm. Fagdidaktikken skranter. Kun få lærerstuderende vælger fagdidaktiske emner i deres professionsbacheloropgave.
Der er mange andre typer af tekster, der trænger sig på i skolen i dag. Af indlysende grunde må faglig læsning, arbejde med multimodale tekster og arbejde med skriftlighed have plads, og de digitale muligheder er inspirerende og overvældende og åbner for nye muligheder, som også skal indtænkes i den skønlitterære læsning.
Men netop fordi undervisningen i skønlitteratur er trængt, er det vigtigt, at forskere, forfattere og undervisere beskæftiger sig med det væsentlige bidrag, den har mulighed for at give til elevernes personlige og demokratiske dannelse, til klassens trivsel og til bearbejdning af personlige oplevelser.
I en ny bog af Helle Rørbech med titlen ”Mellemtekster”, der er en omskrivning af en ph.d. afhandling, tillægges interaktionen mellem elever, lærere og tekster i forbindelse med litteraturfortolkning en central betydning for skabelse af en fælles kultur i klassen. Hendes forslag til dialog kan også anvendes i andre fag. Hun gør op med den monokulturelle forestilling, litteraturkanonen bygger på, og beskriver en ny litteraturdidaktik, der bedre end tidligere fortolkningsmetoder tilgodeser, at eleverne er præget af et globalt og multikulturelt samfund.
Det nævnte særnummer af Viden om Literacy rummer også en mosaik af engagerede og inspirerende indlæg om litteraturundervisning. Nogle er et led i ph.d.studier, andre bygger på afsluttede ph.d. afhandlinger og andre er forskning i litteraturpædagogik, der inviterer til refleksioner over litteraturundervisningens rolle i dag.
Der er i nummeret en glimrende, jordnær beskrivelse af et litteraturforløb på begyndertrinnet. Tankevækkende er det, at forfatteren Henriette Langkær har oplevet, at det hører til sjældenhederne, at man i grundskolen giver sig tid til at gennemfører lange, sammenhængende litteraturforløb.
Der er derudover engagerede oplæg om børne- og ungdomslitteraturens betydning og om litteratur i daginstitutioner. Der er læringsforløb, hvor oplevelse af steder som baggrund for litteraturfortolkning spiller en rolle. Der er redegørelser for den kognitive litteraturdidaktiks vægtlægning på at tage udgangspunkt i elevernes oplevelse af teksterne i en langsom læsning. Et originalt indlæg om oplevelse af fiktive tekster i multimodale medier peger på muligheder for at kombinere bog og digitale medier i det skønlitterære arbejde.
Et gennemgående træk i de fleste artikler er, at elevernes oplevelse af teksterne, deres personlige udvikling og dannelse er et centralt aspekt.
Lene Storgaard Brock inviterer til slut til et symposion om dannelse, hvor kendte personligheder, bl.a. Georg Brandes og Grundtvig deltager.
Debatten om litteraturpædagogikken fortsætter på konferencen Dansk i mange retninger i marts 2017 på Campus Carlsberg, hvor dansklærere fra alle uddannelsesformer igen sætter litteraturundervisningen under debat.
