Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Hvordan ser det ideelle læremiddel ud?

Har det overhovedet nogen værdi at analysere og vurdere læremidler uafhængigt af den kontekst, de skal bruges i?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I forbindelse med mit indlæg om dansksystemer på mellemtrinnet kom der nogle reaktioner, som berører væsentlige dilemmaer. Niels Jakob Pasgaard stillede i sit indlæg spørgsmålet: Skal læremidler overhovedet didaktiseres? Skal forlagene ikke først og fremmest koncentrere sig om at levere et indhold og overlade planlægning og tilrettelæggelse til lærerne?

Overlad didaktisering til lærerne?

På de meget spændende kurser og seminarer, Dansk forfatterforening arrangerer for fagforfattere, bl.a. på kursuscentret Hald har jeg også hørt det synspunkt fremført, at fagforfatternes opgave må være at fremstille det stof, som forskere har beskrevet, i en så enkel form, at bøgerne direkte kan bruges i undervisningen. Didaktiseringen overlades til lærerne.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Jens Jørgen Hansens beskrivelse af læremiddeltyper

Nogle af de bedste svar på dette spørgsmål kommer fra de forskere, der er tilknyttet Nationalt Videncenter for Læremidler. Deres opdeling af typer af læremidler findes efterhånden i mange versioner. Jeg vil holde mig til den opdeling Jens Jørgen Hansen har foretaget i bogen ”Dansk som undervisningsfag.  Perspektiver på didaktik og design.” Her skelnes der mellem tre hovedgrupper af læremidler:

1. Semantiske læremidler, der omfatter autentiske tekster (ikke skrevet til en pædagogisk sammenhæng), didaktiske tekster ( faglige artikler, instruktioner, opgaver og vejledninger) og adaptive tekster (fx ordbøger, leksika og fagbøger, som er tilpasset til undervisning, men som ikke rummer en indbygget didaktik).

2. Didaktiske læremidler (undervisningssystemer med en indbygget didaktik, herunder også i- og e- bøger og pædagogiske spil.)

3. Funktionelle læremidler. ( Teknologier, redskaber og værktøjsprogrammer, som understøtter læringen.)

Det er ganske rigtigt afgørende, hvilken kontekst disse læremidler skal bruges i. Alle typer kan bruges, men i forskellige sammenhænge.

 ”Vurdering af læremidler i praksis”, skrevet af Bodil Nielsen, UCC, er en anden udmærket bog om dansk og læremidler. I denne praksisnære bog, som kan anbefales til alle lærere i folkeskolen, beskæftiger forfatteren sig både med vurdering af kvalitet i læremidler og hjælper læreren på vej med at vælge de læremidler, der passer til hans kontekst, hans skolekultur, hans elever og hans egen personlige stil. Endelig problematiseres en stærkt styrende og lukket brug af undervisningsdifferentiering og progression i nogle læremidler. (Jeg har anmeldt de nævnte bøger, og mine anmeldelser kan læses på folkeskolen.dk.)

Bogen gør også opmærksom på, at hver enkelt lærer må have sine egne personligt og fagligt funderede vurderingskriterier for at vælge undervisning og læremidler, der passer til hans kontekst.

Forskellige behov hos forskellige lærere

Endelig er det nødvendigt i vurdering af læremidler at tage hensyn til, hvilke behov lærerne har. Nogle uerfarne lærere eller lærere, som er fagligt usikre, vil helst støtte sig til et læremiddel, der er stærkt styrende. De vil gerne have støtte på alle niveauer og i alle detaljer.

Andre vil gerne skabe deres undervisning selv, men støtte sig til læremidler, hvor en stor del af arbejdet med forberedelsen bliver foræret. De styrer selv og støtter sig til læremidler, som de kan redidaktisere, så de passer til deres mål.

Endelig er der den autonome lærertype, som gerne vil skabe det hele selv, og derfor gerne vil lave egne læremidler og kun bruge elementer fra forskellige læremidler, evt. også de meget åbne, der rummer store muligheder for redidaktisering og sammenkædning af forskellige typer af læremidler.

En af danskkonsulentens opgaver

Som danskkonsulent i 30 år har jeg ugentligt været i den situation, at jeg skulle vejlede skoler, faggrupper og  enkeltlærere om valg af læremidler. Her var opgaven at sætte sig ind i lærernes forudsætninger, at støtte dem i en klargøring af deres mål og dannelses- og læringssyn, så de ud fra det kunne vælge det læremiddel, der passede til dem.

Et system som en mosaik

For de lærere, som gerne vil støtte sig til et system, men samtidig bevare et frirum til at skabe deres egen undervisning, burde der skabes systemer, der består af en række smalle, faglige hæfter, tekstsamlinger og digitale tilbud, der eventuelt kunne købes via et abonnement. Der skal være en rød tråd i systemet og tilsammen skal enkeltelementerne udgøre en smuk mosaik. Lærerne kan da vælge de elementer i systemet, som de kan bruge i deres undervisning og fravælge andre. Der vil også være mulighed for at udskifte enkelte elementer, der evt. hurtigt bliver forældede.

Jeg har for nylig anmeldt ”Helt på tværs”, et danskmateriale til 7.-10. klassetrin. Det består af en bog med supplerende digitale elementer, der supplerer bogens indhold. Selv om der kun i dette materiale er gjort en beskeden begyndelse, kunne det være en vej at gå og føre til et frugtbart samspil mellem bog og digitale medier.

 Skal al faglitteratur digitaliseres? Hvad siger fagforfatterne?

På et møde for fagforfattere udtalte Claus Jacobsen, fagforfatter og journalist, at det er meget vigtigt, at der stadig bliver skrevet fagbøger, der giver et samlet overblik over et emne. Dette giver et supplement til digitale medier, der ofte kan føre til overfladiskhed og fragmentarisk viden. Det er jeg enig i.  Jeg kan anbefale alle, der har udgivet fagbøger, til at melde sig ind i Dansk Forfatterforening. Man oplever spændende og åbne mennesker, udbytterige internat- og kortkurser og inspirerende diskussioner med alle de forfattere, som ikke kan lade være med at skrive og stædigt bliver ved trods det ringe økonomiske udbytte, og samtidig er der inspiration at hente på den pædagogiske og danskfaglige front.

Hvad kan anmeldelser og analysemodeller som læremiddeltjek bruges til i lærernes kontekst?

Til lærernes vurdering af, hvilke læremidler der passer til deres kontakt, mangler der redskaber i læremiddeltjek. I næste indlæg på min blog vil jeg komme ind på, hvad man kan bruge læremiddeltjek og anmeldelser til. Har det overhovedet nogen større værdi, at der bringes kontekstuafhængige analyser og vurderinger i form af læremiddeltjek og anmeldelser?

Powered by Labrador CMS