Læs mere fra bloggen: Helge Christiansen
Blog
Frihed til hvad?
Det Radikale Venstres udspil til en grøn betænkning er en billig omgang
Det Radikale Venstres ønsker nu ligesom flere andre partier mere frihed til folkeskolen. De vender i et nyt udspil på skoleområdet tilbage til de gode gamle dage. "Den blå betænkning " citeres om og om igen. Jeg har den stadig stående her til venstre for mit skrivebord, og den var lov, da jeg begyndte som lærer.
Udarbejdelsen af skoleloven i 1958 og "Den blå betænkning" er på det sidste blevet fremhævet som et mønstereksempel på lovgivnings- og betænkningsarbejde, præget af langsommelighed, enighed og grundighed, bl.a. af Sigge Winther Nielsen i "Entreprenørstaten".
Udspillet til en grøn betænkning er på 15 sider inklusive sider med børnetegninger, og da der forud for udarbejdelsen af skriftet var adskillige webinarer, hvor lærde, særligt indbudte kendisser udtalte sig i øst og vest om folkeskolen, havde jeg forventet mig et grundigere udspil.
Hovedtendensen i det er, at man ønsker mere frihed til skolerne inden for politisk bestemte rammer. Det tager afstand fra skolereformens topstyring, konkurrencestatstænkning og dens dyrkelse af præcise mål og tests og minutiøs evaluering.
I udspillet glorificeres "Den Blå Betænkning", som blev gennemført af en af de store radikale undervisningsministre, Kresten Helveg Petersen. Her formuleres formålet med skolen. Børnene skal i skolen vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker.
I udspillet priser man også den danske skoletradition, skole- og klassefællesskabet og vigtigheden af, at eleverne beskæftiger sig med fag og begejstres for fagligt indhold. Der ønskes også en dialog om, hvad vi egentlig vil med skolen.
Men hvor var de radikale, da skolereformen blev vedtaget? Jeg skrev min afsluttende afhandling på cand. pæd. studiet i dansk sammen med Marianne Jelved for 40 år siden og spurgte hende for 4 år siden, da jeg tilfældigt mødte hende: "Hvordan kan du dog gå ind for skolereformen?" Hun svarede, at det gjorde hun, og hun havde jo også stemt for den.
Da skolereformen blev tromlet igennem uden større debat, var det den aldrende radikale Asger Baunsbak-Jensen, der tordnede imod den i en pamflet. Niels Egelunds kommentar til den var: "Et pip fra en gammel radikaler, som jeg ikke kan tage mig af." Nu indeholder det nye radikale udspil de samme toner, som blev skrevet af den gamle radikaler.
Det var for øvrigt en radikal undervisningsminister, Margrethe Vestager, som rigtig fik sat skub i den OECD-inspirerede konkurrencetænkning, bl.a. med projektet "Folkeskolen år 2000". Nu skulle alle omskoles til detaljeret målstyring og evaluering. Som amtskonsulent og som udlånt ministeriel konsulent blev jeg tvunget til at bruge modeller, jeg var modstander af. De var uden en indholdskategori.
Nu er vinden vendt. Man må håbe, at de radikale mener, hvad de siger nu, og at de ikke igen vender på en tallerken, når det er opportunt.
Den Blå Betænkning var fremragende til at reformere datidens skole. men den rækker ikke i dag. jeg vil slutte med et citat fra den, som jeg kan gå ind for: "Må den danske skole med bevarelsen af det bedste i dens traditioner gå en rig og frugtbar udvikling i møde."
Frihed for folkeskolen lyder tillokkende, men hvad skal der være frihed til? Vil frihed sige, at alle folkeskoler med stort engagement kan udvikle sig i alle mulige retninger? Et fælles værdisæt og en fælles ramme må der være, for ellers er der ikke længere tale om en fælles folkets skole. Inden for den ramme er der rige muligheder for, at lærerne med engagement kan udfolde sig inden for de overordnede formål og mål og med anvendelse af deres professionelle kompetencer og deres dømmekraft.
