Helge Christiansen
Blog
Prøvernes ulidelige upålidelighed
Prøver og eksaminer skal ikke styre folkeskolens læring. Naturligvis skal eksterne prøver evaluere, om skolen lever op til den opgave, den er tildelt i lovgivningen, men prøverne må ikke indsnævre fagenes formål, indhold, faglige oplevelser og elevernes læring, og karaktererne må ikke være det eneste parameter til vurdering af en skoles kvalitet. Ny krav til karakterer og karaktergennemsnit ved overgangen til ungdomsuddannelserne truer med at føre til mere fokus på karakterer og karaktergennemsnit og mindre på faglig eksperimenteren og udvikling
Prøvernes nøglebegreber.
Jeg har lige færdiggjort en anmeldelse af bogen ” Prøver i praksis. Den gode censor og eksaminator”, skrevet af Signe Holm-Larsen og Niels Plischewski, der i mange år har arbejdet som fagkonsulenter og konsulenter for prøveområdet i Undervisningsministeriet. Den kommer om kort tid på folkeskolen.dk.
Disse garvede eksperter i prøver repeterer i denne bog tre kendte, centrale kriterier i forbindelse med prøverne. Det ene er reliabilitet. Det vil sige, at samme præstation vil udløse samme karakter, uanset hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder den finder sted.
Det andet hovedbegreb er validitet. Det vil som bekendt sige, at prøverne vurderer det, de skal måle, nemlig elevernes kompetencer i fagene – og ikke alt muligt andet.
Det tredje begreb er gennemskuelighed. Lærere, forældre og elever skal alle være klar over kriterier og betingelser for prøverne, og elevernes retssikkerhed skal være tjekket så meget, som det er menneskeligt muligt.
De to erfarne prøveeksperter udtrykker bekymring for reliabilteten og validiteten i de nuværende prøver. De vurderer, at der er ved at ske et skred, således at kun en snæver del af fagene kompetencer måles, nemlig dem, der er nemme at måle eller lette at tilpasse til en it- konstruktion. De mener også, at man i visse tilfælde giver køb på validiteten og retssikkerheden.
Som eksempel nævnes, at der nu kun er en enkelt beskikket censor, som skal vurdere de skriftlige opgaver. Med disse erfarne folks kendskab til censorers forskellige holdninger til vurdering inden for prøvebestemmelsernes kriterier mener de, at det kan gå ud over elevernes retssikkerhed.
Prøverne er ikke objektive målinger
Ved hæderlighed, flid, grundighed, fleksibilitet og dialog kan prøverne fungere rimeligt. Personalet, der har med prøver at gøre i ministerierne, har gennem årtier gjort deres bedste. Men politikernes markeringer om emnet i offentlige debatter om prøver og eksaminer er oftest ren, ideologisk symbolpolitik, og de skiftende ministre har aldrig sørget for nødvendige, økonomiske midler til personale og administration af prøverne. Der har heller aldrig været afsat midler til en egentlig uddannelse af beskikkede censorer, som skulle være garanter for en ensartet bedømmelse over hele landet.
Erfaringer fra praksis tæller ikke
I tre årtier har jeg holdt kurser om afgangsprøver både i de amter, jeg arbejdet i som konsulent, og rundt omkring i landet. Og lige så længe har jeg som beskikket censor været involveret i folkeskolens prøver og eksaminer i dansk på læreruddannelsen.
Mange års erfaringer fra praksis er ikke i høj kurs er for øjeblikket. Min erfaring er, at der kan være store variationer i eksaminatorers og censorers vurderinger af samme præstation. Det gælder især de originale, kreative besvarelser.
Normprojektet og vurdering af skriftlighed
I forbindelse med Normprojektet i Norge med nøglepersoner som Kjell Lars Berge og Synnøve Matre i spidsen konstaterede man også som udgangspunkt meget store variationer i lærernes vurderinger og også i deres opfattelse af, hvad man kan kræve af elever på de forskellige klassetrin. Derfor arbejdede forskere og lærere i fællesskab systematisk med fælles vurderingskriterier. Det arbejde er ikke gjort i Danmark.
Oplevelser med prøverne
Første gang, jeg var beskikket censor, var eksaminator en ældgammel lærer midt i 50´erne. Inden vi gik i gang med eksaminationen fortalte han mig om sin lidenskabelige interesse for brigde. ”Bridge er et ædelt spil”. Han lagde megen vægt på den visdom, der gemmer sig i ordsprog, og at han fortalte, at han for nylig var blevet indstillet som nr. 2 til en inspektørstilling i Jylland.
Derefter begyndte prøven. Eksaminator talte uafbrudt og overlod kun sporadisk plads til, at eleverne kunne få et ord indført. Jeg stillede en række spørgsmål til eleven for at danne mig et indtryk af hans standpunkt. Ved censurering måtte jeg bede censor om at lade eleverne komme til orde, ellers ville der blive tale om meget lave karakterer. Hele dagen fortsatte denne kamp.
I Vestjylland var jeg censor på en skole, hvor det var souschefen, der førte op. Som beskikket censor blev jeg modtaget med stor ærbødighed og respekt. Stemningen blev imidlertid hurtigt anspændt. Eleverne havde kun lært at genfortælle tekstens indhold og ikke mere, så jeg måtte gøre opmærksom på, at eleverne ikke præsterede det, man kunne forlange. Her prøvede jeg også at redde situationen ved at stille mange spørgsmål. Det var desuden heldigt, at jeg oprindeligt er fra Jylland, da en københavner ville have svært ved at forstå, hvad nogle af eleverne sagde.
Som faglærer blev jeg uenig med en beskikket censor om mine elevers skriftlige karakterer. Censor lagde så overvældende vægt på stavning og tegnsætning, at han knaldede elever, der ikke beherskede dette område godt,, ned, uanset hvor dygtige de var til at formulere sig skriftligt. Den intersubjektive kontrol sikrede eleverne en rimelig karakter.
Som amtskonsulent fik jeg hvert år henvendelser fra lærere, som grådkvalte eller rasende henvendte sig til mig for at få en second-opinion i forbindelse med beskikkede censorers vurdering.
I nogle tilfælde måtte jeg give lærerne ret i deres vurdering, i de fleste holdt censors karakter. Der var især bestemte censorer , der gik igen i disse sager hvert år. De havde et helt unikt niveau for vurdering, der var skrappere end alle andres.
Intersubjektiv kontrol og evalueringsformer, der passer til fagens særpræg
Disse eksempler er ekstreme, men i det små kan man opleve forskellige opfattelser af, hvordan eleverne skal vurderes inden for bestemmelsers kriterier. Man kan stræbe henimod at gøre vurderingerne ved prøverne eller afgangseksaminerne, som de nu er avanceret til at hedde, så reliable, valide og retfærdige som muligt. Det kræver pædagogisk og faglig indsigt, hæderlighed, fleksibiltet, og mulighed for intersubjektiv kontrol i form af dialog mellem censor og eksaminator.
Den store vægtlægning på karakterer ved elevernes overgang til ungdomsuddannelserne er bekymrende, da fejlvurderinger og svingende præstationer altid vil forekomme, og det kan få katastrofale konsekvenser for elevernes fremtid. Samtidig vil det voldsomme fokus på karakterer og prøver føre til en stigende brug af teaching-to-test. Vi må stræbe imod at udarbejde evakueringsformer og prøver, der passer til elevernes læring og fagene og ikke omvendt.
