Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Invitation til dialog uden dialog i et Kafka'sk univers

Umiddelbart virkede Undervisningsministeriets invitation til en dialog om Fælles mål til "jævne" lærere som en god, demokratisk ide. Men dialogen udeblev.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det åbne møde i Undervisningsministeriet om Fælles Mål den 26. marts tegnede i første omgang godt. Der var kage og lækre sandwiches og gratis drikkevarer til de fremmødte interesserede og en god stemning. I en artikel på folkeskolen.dk den 27. marts er mødets første halvdel -den del, der var fælles for matematik og dansk- allerede beskrevet.

Og nyttige informationer fik vi. Men en dialog blev der hverken tale om i første del af mødet eller i anden del, hvor matematiklærere og dansklærere gik hver for sig.

 Hvis man havde forventet, at dette møde var en invitation til medindflydelse på, hvordan Fælles Mål skulle  se ud, blev man skuffet.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Et medlem af læseplansundvalget i dansk kæmpede sig i anden del af mødet grundigt igennem de fælles mål i dansk og forsøgte tappert at illustrere deres fortræffeligheder i praksis.

Men de spørgsmål, som om og om igen er blevet rejst i  Fagbladet Folkeskolen og på folkeskolen.dk og i mange andre medier, ønskede man ikke at diskutere.

Det blev oplyst, at formålet for faget og læseplanerne ville blive justeret ud fra de Fælles Mål- en noget bagvendt rækkefølge.

Ville det ikke have været rimeligt, at man begyndte med at diskutere formålet og indholdet i faget? Hvad vil man med faget? Hvordan ville et signalement af faget se ud? Var det ikke rimeligt at begynde med det, før man udformerede læringsmål for den enkelte elev? Hvorfor blev fagets indhold ikke udformet sideløbende og samtidig med målene for den enkelte elevs læring - i en vekselvirkning?

Vi fik oplyst, at Intentionerne med målene var at gøre dem så enkle, at eleverne og forældrene også kan forstå dem.

Her bringes et par eksempler: ” Elever kan læse alderssvarende tekster flydende”.. ”Eleverne har viden om visualiseringsformer.”.. ”Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers”…. ”Eleverne har viden om metoder til omskabende arbejde”…. ”Eleverne har viden om måder at få inspiration på”. Jeg tvivler på, at disse passager opleves som præcis information til forældre og elever.

Fagets historiske dimension optræder kun sporadisk, hvilket virker besynderligt i betragtning af, at der for få år siden rasede en voldsom, værdipolitisk kanondebat.

Der anvendes et meget snævert kompetencebegreb. Både internationalt og herhjemme opererer anerkendte forskere med et langt bredere kompetencebegreb, hvor bl.a. etiske aspekter ved læringen er centrale. Det gælder fx Jeppe Bundsgaard. Knud Illeris, Per Schultz Jørgensen og Signe Holm-Larsen og Ulla Sverrild – de sidste i en ny fremragende bog om projektkompetencer. I fælles mål i dansk tales der stort set kun om viden og færdigheder i forbindelse md kompetencer.

Er det ikke betænkeligt set i relation til Folkeskolens formål, at fælles mål i dansk er superindividualistiske? Hvor er fællesskabet beskrevet? Og hvor står der noget om undervisningsdifferentiering og inklusion?

Hvordan kan der være tale om undervisningsdifferentiering, når det oplyses, at man i de opstillede mål har sat overliggeren højt, dvs. at målene fuldt ud opfyldt svarer til 10 eller 12 på karakterskalaen, og at man derefter kan differentiere i kravene nedefter? Er der ikke tale om elevdifferentiering og ikke undervisningsdifferentiering ud fra denne opfattelse? Er denne måde at tænke på motiverende for de svage elever?

Er sproget i ny Fælles Mål i dansk ikke en dårlig model for eleverne? Når landets ypperste eksperter skal formulere sig om det spændende, sprudlende, fantasifulde danskfag, fuld af æstetiske kvaliteter og oplevelsesmuligheder, formulerer de sig i et klichepræget, upræcist, fantasiløst staccatosprog?

 Hvor er helheden i faget? Hvordan skal alle de mange delmål hænge sammen i en helhed? Eller skal faget splittes op i en række formelle, instrumentelle delkurser?

Er det ikke vigtigt i forbindelse med den faglige undervisning at diskutere, hvordan man kan tilrettelægge en danskundervisning, så eleverne udvikler deres personlighed i et trygt fællesskab, således at det at skabe et godt klassemiljø kommer til at hænge sammen med den faglige undervisning?

Et medlem af læseplansudvalget svarede på mine spørgsmål, at hun slet ikke havde forudsætninger for at svare på dem, og Undervisningsministeriets repræsentanter var tavse.

Således følte jeg mig som en person i en roman af Kafka. Der var ikke noget ønske om en egentlig dialog.

Alt er banket igennem og fastlagt på forhånd.

Er det de kolde vinde fra finansministeren og fra økonomiministeren, der igen blæser ligesom for et år siden i forbindelse med lærerkonflikten?

Er det kun økonomiske argumenter og økonomitænkning, der tæller, og ikke danskfaglige og pædagogiske? Skal engagerede lærere trynes igen og kontrolleres gennem et uoverskueligt batteri af læringsmål og tests?

Klods Hans ville blive ekskluderet, hvis han skulle undervises efter de ny fælles mål, og prinsessen ville sige: ”Duer ikke! Væk!”

Powered by Labrador CMS