Helge Christiansen
Blog
Ødelægger konkurrencestaten danskfaget og hele folkeskolen?
Ove Kaj Pedersen, fader til "Konkurrencestaten", efterlyste på en konference på Nyborg Strand i oktober i år en formulering af en tredje vej, et alternativ til konkurrencestatens dominerende menneskesyn. Kan folkeskolens forsvarere løse denne opgave?
Her foran mig ligger ”Konkurrencestaten”. Den ser umiddelbart tør og kedelig ud. Jeg har kun nået at skimme den, men vil nu gennemarbejde den grundigt, for her findes efter manges udsagn megen af den visdom, som politikere og embedsmænd styrer efter, når der skal træffes beslutninger om forringelse af de fattiges, de tosprogedes, førtidspensionisters, de arbejdsløses, lærernes og folkeskoleelevernes liv og vilkår.
Men det hjælper ikke noget at flæbe og drømme sig tilbage til en tid før 1997, da jeg på en konference for udviklingskonsulenter oplevede, at der var ved at ske et paradigmeskift. Siden da har new public managementtænkningen sejret med forbløffende lidt modstand.
Et møde med Ove Kaj Pedersen
Da jeg ikke har læst ”Konkurrencestaten” grundigt endnu, vil jeg i stedet tage udgangspunkt i et foredrag, som Ove Kaj Pedersen holdt på en konference på Nyborg Strand, med navnet Nyborgmødet i oktober måned, et fremragende og spændende foredrag, fremført levende, med stor energi og i en form, der fangede tilhørerne. Her følger et resumé.
Samfundsforskning er ikke objektiv
Ove Kaj Pedersen sagde blandt andet, at alle forudsigelser om fremtiden, når det gælder økonomi og samfundsudvikling, er usikre. I den offentlige debat argumenterer man som om samfundsforskernes scenarier og analyser om fremtiden er nagelfast videnskab, som ikke kan diskuteres. Samfunds- og uddannelsesforskeres resultater kan naturligvis bruges, men ikke som indiskutable sandheder om, hvordan samfundet vil og bør udvikle sig mange år frem i tiden
Menneskesyn, dannelse og skole
Helt afgørende er det, at man er bevidst om, hvilket menneskesyn, der præger politik, administration og uddannelse. Det mest afgørende spørgsmål er, hvilket menneskesyn, der skal præge udviklingen. Dette spørgsmål har politikerne overhovedet ikke forholdt sig til i den nye folkeskolereform.
Dannelsens historie
Foredragsholderen koncentrerede sig først og fremmest om tre former for dannelse i den danske dannelseshistorie. I 1840érne til 1850érne formuleres et dannelsessyn, der lagde vægt på folkeoplysning. Befolkningen skulle opdrages til demokrati og oplyses til at være et folk.
Fra 1950´érne til 1990´erne dominerede opfattelsen af, at dannelse i folkeskolen først og fremmest er tilværelsesorientering. Man skal erhverve indsigt i, hvad det vil sige at være menneske og i at være en del af et fællesskab. Skolen er dannelse til livet og ikke til erhvervslivet. Eleverne skal primært opdrages til at være myndige medborgere i et demokratisk samfund. Og undervisningen skal foregå i en dialog mellem elever og lærere.
Fra midten af 90´erne til i dag er det markedsorientering, der dominerer i politikernes og administratorernes tankegang. Fællesskabet er nu et markedsfællesskab. Vi er kun del af et fællesskab i kraft af et arbejde.
Uddannelsespolitik er blevet til beskæftigelsespolitik, der skal sikre, at eleverne kan klare sig i den nationale og internationale konkurrence. Der lægges derfor vægt på basale færdigheder, og målrettet indlæring af kompetencer, der effektivt kvalificerer til at gennemføre en uddannelse og til at klare sig i konkurrencen på arbejdsmarkedet. Det betyder også at ældre, pensionister og arbejdsløse betragtes som en byrde.
En tredje vej
Til slut efterlyste Ove Kaj Pedersen en tredje vej. Vi kan ikke vende tilbage til det gamle dannelsessyn fra forrige århundrede, men efter hans opfattelse er markedstænkningen for dominerende, og han efterlyste at teologer, filosoffer og forskere inden for pædagogik og andre humanistiske områder formulerede denne alternative vej.
I forbindelse med en længere venskabelig debat, jeg havde med ham, i sidste del af foredraget gav han mig ret i, at det langt far var sikkert, at den megen fokusering på elementære færdigheder og styring i folkeskolen fører til de mest effektive resultater på langt sigt, og at det var nødvendigt, at diskutere åbent, hvilket menneskesyn der skal præge skolen og samfundet.
Danskfaget
Inden for dansk kan man let genkende den markedsorienterede tankegang, og på trods af at det gentagne gange er påpeget, at Pisaundersøgelserne har begrænset brugbarhed til at skabe en god undervisning, og selv om Hatties værker på mange måder modsiger regeringens politik, fortsætter regeringen sin markedsorienterede skævvridning af faget. Det virker som om den lovpriste, evidensbaseret forskning ikke er velkommen, hvis den går undervisningsministeren imod. Dannelse, kreative aktiviteter, litteraturlæsning som et eksistensielt og æstetisk udviklingspotentiale og samtale i Bakhtinsk forstand får trange vilkår, når det er vigtigere at skole eleverne til at være arbejdskraft end til at være hele mennesker.
Hvad gør folkeskolens forsvarere?
På folkeskolen.dk har der været formuleret udmærkede indlæg om en alt for markedsdomineret opfattelse af folkeskolens opgave. Spørgsmålet er, hvordan man kommer videre med vægtig og vedholdende forskning, informationer og debat, så politikerne, herunder undervisningsministeren og hendes magtfulde embedsmænd bliver mere lydhøre.
