Helge Christiansen
Blog
Pas på læringsmålstyringssnigerne
En engel på et kalkmaleri i Aarhus Domkirke har inspireret mig til at skrive dette indlæg om den begyndende, åbne dialog i skoledebatten
En engel og et mirakel
Billedet på denne side er affotograferet i sorthvid fra J. Broby-Johansen: ”Den danske billedbibel i kalkmalerier”. I sin fulde udstrækning og i farver forestiller det et mirakel. Alterbrødet er pludselig forvandlet til den lidende Kristus i egen guddommelige person, og blod fra hans naglegab fosser ned i alterkalken. Et evidensbaseret indlæg i debatten om, at brødet og vinen virkelig bliver forvandlet til Jesu kød og blod under altergangen.
Rundt omkring Jesus ses flere personer, der er dybt grebet af miraklet - også en pave. Men i baggrunden ses en engel med et ligegyldigt og kynisk udtryk i ansigtet. Broby-Johansen – kommunist, revolutionær, multikunstner, dog stærkt præget af traditionen bl.a. i form af kirkekunst - kommenterer denne engels arrogante og udeltagende ansigtsudtryk og tolker hans tanker således: ”Ja, vist ser det overbevisende ud, set fra tilskuerens synspunkt, men vi indviede som kender mekanikken og ved, hvor meget der går med lodder og trisser, lader os nu engang ikke imponere”. ”Mange fromme bedrag udført i den prisværdige hensigt at føre forvildede sjæle til kirkens moderfavn har deres anselige plads i kirkehistorien.”
Hvem minder engelen om?
Hvem minder dette ansigtsudtryk mig om? Er det en topforhandler fra Kommunernes Landsforening? Er det en professor i pædagogik? Eller er det Finansministeriets og Undervisningsministeriets embedsmænd? Eller er det en forvaltningschef, der på trods af grove fejl, benægter alt?
I dag går det undertiden stadigvæk med lodder og trisser. Tidligere embedsmænd og konsulenter i forvaltningsystemer i ministerier, amter og kommuner ved jo godt, at alt det, der udsendes fra myndighederne, ikke altid er i orden. Politikere og topembedsmænd presser af taktiske grunde på med at få reformer udført, selv om de ikke er ordentligt gennemarbejdede. Det er de underordnede embedsmænd og praktikerne, der skal trækkes med miseren. Men fra ledelsesniveaet lyder det: ”Der er ikke noget at komme efter. Glem alt om kritik og intern debat. Hvis du ikke er loyal, kan du ikke være her”.
Det gjaldt bl.a. arbejdet i forbindelse med ”Folkeskolen år 2000”, hvor jeg både amtskommunalt og ministerielt arbejdede som konsulent. Der var ikke tid til debat og kritik. Fælles mål og mange andre bestemmelser i forbindelse med skolereformen er også hastet igennem. Kritiske kættere takkes ikke for deres påpegning af mangler, men forsøges grillet.
Bestemmelsernes og myndighedernes selvmodsigelser
Det er vanskeligt for lærere og skolemyndigheder at agere i folkeskolen, når lovgivningen er fuld af selmodsigelser. Folkeskolens formål hænger godt sammen med danskfagets formål, men Fælles Mål hænger ikke sammen med fagets formål. De stammer fra et helt andet syn på faget. Vejledningsgruppen i forbindelse med udarbejdelse af Fælles Mål brugte et kompetencebegreb, som var snævrere end det, OECD anbefalede, og valgte en linje, der var i modstrid med dansk dannelsestradition. Nogle af læringsmålsstyringenssnigerne vejledte arbejdsgrupperne, der skulle udarbejde Fælles Mål, til, at fagene skulle være kompetence- og målstyringsfag uden indhold, værdier og holdninger. Danskfagets formål signalerer dannelse. Det gør Fælles Mål ikke. Og der var ikke noget at komme efter.
En spirende dialog
”Sorg er til glæde vendt?” Merete Riisager har som en ny frelserfigur medvirket til, at mange nu er omvendte. Man glemmer undertiden, at hun går ind for en nyliberalistisk minimalstat og har øget støtten til friskolerne.
Men dialogen har da fået en chance. Det var en god oplevelse at være med til dialogmøder, som er blevet arrangeret rundt om i landet om større frihed i skolens og lærernes arbejde. Og lærermødet på Ryslinge Højskole sidste sommer bar også præg af åbenhed og dialog.
Et stort fremskridt er det, at fagfolk med forskellige synspunkter og også praktikere repræsenteres ved sammensætning af grupper til skriverier om læseplaner, fag og realisation af nye initiativer, der kan føre til større respekt for lærernes dømmekraft..
Er viljen til dialog reel? Vil den fortsætte? Inden for danskfaget er prøvebestemmelserne stadig læringsmålsstyrede ud over alle grænser uden sammenhæng med de øvrige bestemmelser. De Fælles Mål er blevet vejledende, men de er ikke omformulerede i deres upræcise, ubehjælpsomme sprog og skævvridning af faget dansk bort fra et dannelsesesfag. De bruges stadig som udgangspunkt for opstilling af vurderingskriterier, og udformning af prøveopgaver. Kampen fortsætter-mellem dem, der taler dannelsens sag, dem der er OECD-inspirerede globalister og dem, der prøver at skabe en syntese.
Lad os håbe, at lærringsmålsstyringssnigerne, der jo drev deres spil bag ryggen af de stakkels, uskyldige, uvidende politikere i forbindelse med realisation af skolereformen, ikke får mulighed for at skrue udviklingen tilbage igen med samme mine på som engelen på kalkmaleriet.
I en artikel i Dansklærerforeningens Fællesskrift 2014 med temaet ”Litteraturhistorie i undervisningen” har jeg skrevet en artikel om min kritik af Fælles Mål med overskriften”Det værste og det bedste. Om nye Fælles Måls historieløshed”.
