Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

De vigtigste årsager til flugten fra folkeskolen

TV2´s udsendelse om flugten fra folkeskolen i torsdags var en tam forestilling. Det samme var den efterfølgende debat på TV2 News, hvor Christine Antorini endnu engang satte mine følelser i kog

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Men efter at have raset ud vil jeg nu nogenlunde pænt og nøgternt skrive om mine indtryk fra tv-udsendelserne i torsdags.

Indslagene om forældre, der kæmpede for at oprette friskoler, viser, hvilket engagement der kan opstå, når forældre, elever og lærere har frirum til inden for vide rammer at skabe en undervisning, der passer til dem.

Og naturligvis vælger man den folkeskole eller friskole, hvor ens børn trives bedst, og hvor man har mest medbestemmelse.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Når Christine Antorini i en efterfølgende debat på TV2 News kritiserede forældrene, der melder deres børn i friskole, for at være uansvarlige individualister, der kun tænker på sig selv, virker det som en grotesk afværgemanøvre. Den nye folkeskolereform blev ikke den succes for Christiane Antorinis politiske karriere, som hun havde regnet med. Hånd i hånd med Bjarne Corydon blev lærerne tromlet ned, og både forældres, læreres og elevers medbestemmelse blev reduceret. Det største afdemokratiseringsprojekt i folkeskolen nogensinde.

Politikere og administratorer har endnu engang dyrket det kendte illusionsnummer, at i udlandet er alting bedre. Naturligvis kan vi hente inspiration i udlandet. Under en studierejse i USA sagde nogle undervisere og forskere ved universitetet i Milwaukee imidlertid til mig, at de havde været i Danmark og studeret det danske skolesystem. De kunne ønske sig, at man i USA kunne nærme sig folkeskolen, fordi de fandt den meget sympatisk, men det ville være umuligt. De to landes kulturer er så forskellige, at de ikke kan kopiere hinanden. 

I 70´erne var det åben plan i USA og England, der var den store nyhed,  og sideløbende erfaringspædagogik og projektarbejde. Omkring år 2000 var det Håbo i Sverige, og en overgang var det Singapore, der var den store åbenbaring osv. osv., og nu er det Canada, Australien og New Zeeland, man ukritisk jubler over. Utallige VIP´er rejst ud i den vide verden og har set lyset.

Jeg har hørt flere af Per Fibæk Laursens foredrag for nylig. Et af hans temaer er, at det er godt, at lærerne er så kritiske og træge, når politikere, forskere og administratorer med jævne mellemrum lancererer  ambitiøse ideer for at promovere sig selv. Ellers ville folkeskolen være endt i totalt kaos. Jeg er også selv af den mening, at det er værdifuldt, at lærerne ikke ukritisk løber med på den skiftende modes ideer.  Om nogle år vil man sikkert også undre sig over, at så mange set i bakspejlet gik ind for en hysterisk overdreven, teknisk målstyring.

Per Fibæk Laursen har i de oplæg, jeg har hørt ham holde, udtrykt undren over, at man i dag bruger Canada som forbillede. Der behandler man sine lærere ordentligt, samarbejder med dem, indgår partnerskab med dem. I Danmark tryner man dem.  Efter min mening er en værdifuld dansk skoletradition ved at blive nedbrudt med inspiration fra et Fatamorgana fra Canada og en OECD-inspireret detaljeret målstyring, økonomistyring og hysterisk evaluering.

Naturligvis skal der evalueres, og naturligvis skal der formuleres mål, og naturligvis skal der ske forandringer, men målstyringen er gået helt over gevind. Ranglistning og måleresultater er blevet vigtigere end selvforglemmende oplevelser af faglige undervisningsforløb. En elev fra en af friskolerne blev i tv-udsendelsen refereret for at sige til sin mor efter et forløb: ”Jeg lærte en masse uden at vide det”.  Det skal der også være plads til.

Den alsidige læring, som er en forudsætning for dannelse, bliver nedtonet til fordel for det, der betaler sig til eksamen og i tests. En vigtig årsag til læreres, forældres og elevers flugt for folkeskolen er, at elever, lærere og forældre er reduceret til brikker i den politiske og økonomiske overklasses regnestykker. Der skal være videre rammer i bestemmelserne, mindre kontrol, mindre testning og mindre detaljeret målstyring. Flugten fra folkeskolen er endnu et eksempel på oprør mod en bedrevidende elite, som der har været så mange eksempler på i den seneste tid.

Friskoler og folkeskolen har i mange år gået hånd i hånd og inspireret hinanden gensidigt. Den danske folkeskole har hentet masser af inspiration fra Grundtvig og Kresten Kold, som er det mest originale, Danmark har bidraget med til pædagogikkens historie. Man kan håbe, at noget af det bedste i folkeskolen kan overvintre i friskolerne.

Den danske folkeskole er noget af det mest værdifulde, vi har i Danmark. Der er en tradition for, at det er den skole alle kan gå i gratis uanset social baggrund, økonomisk status og uanset, hvor i landet man bor. Der er tradition for, at der er plads til, at den kan have et lokalt særpræg, og at forældre og lærere er med til at forme den. Den giver sammenhængskraft og stabilitet og modvirker økonomisk og social ulighed. Opgaven i folkeskolen har altid været at give eleverne færdigheder og kundskaber og kvalificere dem til arbejdslivet, men også at støtte deres alsidige udvikling, skabe rammer for en personlig dannelse og støtte en udvikling frem mod, at de bliver ansvarlige, demokratiske borgere.

Powered by Labrador CMS