Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Værdikampe, der går og kommer

Efter terrorhandlingerne i Paris taler politikerne igen om danske værdier. Men i modsætning hertil blev folkeskolereformen gennemført uden politisk debat af menneskesyn, samfundssyn og de værdier, det er væsentligt at satse på i folkeskolen. I faget dansk er begreber som dannelse, værdier og eksemplarisk indhold fra vores kultur elimineret, og kanonafsnittet skvulper rundt som en vragrest fra en hidsig værdidebat, der var engang.

Publiceret Senest opdateret
I den forrige regerings levetid blæste Anders Fogh Rasmussen til værdikamp. Til kamp for ytringsfrihed og danske værdier - ikke mindst foranlediget af Muhammedkrisen og diskussionen af modersmålsundervisning for nydanskere.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det gjaldt om at kæmpe for kulturelle danske værdier i folkeskolen.  Der var ikke tale om at tænke i en multikulturel dannelse, der kunne omfatte hele befolkningen.

Der var voldsomme debatter og formuleringen af en litterær, en kulturel og en demokrati-kanon blev resultatet. I historie blev der også udformet en kanon. På den måde ville man i forbindelse med børnenes undervisning i skolen sikre, at danske værdier blev videreført.

Undervisningsministerens manglende fornemmelse for demokrati

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

I forbindelse med den nyligt gennemførte folkeskolereform var der ingen debat om værdier og kamp for ytringsfriheden. Kommunernes Landsforening og regeringen - herunder undervisningsministeren - og dens øjentjenere og eftersnakkere har nu bl.a. gennem et renlivet, anonymt DJØF-diktatur arbejdet hen imod, at centrale værdier i en dansk folkeskoletradition er ved at gå i opløsning. Eleverne skulle ifølge tidligere skolelove dannes til hele mennesker i et demokratisk samfund. Nu skal de blive effektive borgere i konkurrencestaten, og en afdemokratisering af folkeskolens liv er ved at ske i effektivitetens navn. Dannelse og demokratiske værdier er nedprioriteret. Se min dokumentation i min blog med overskriften ”Demokrati under afvikling” på folkeskolen.dk

Demokrati læres i folkeskolens hverdag

 På den baggrund virker socialdemokratiske og borgerlige lederes lovprisning af demokratiet i forbindelse med den sidste terroraktion hul. Det var absolut en god oplevelse at se partilederne tage afstand fra terror og forsvare vores demokrati i debatten i tv umiddelbart efter den grusomme terroraktion. En god debat. Samtidig overholdt de for en gangs skyld de retoriske spilleregler, som eleverne skal lære i skolen. Men demokrati bevares ikke kun ved smukke hensigtserklæringer efter en terroraktion og op til et valg.

Demokrati i folkeskolens hverdag er afgørende for, at eleverne får forståelse for demokratiske værdier og demokratisk levevis. Dette demokratiske liv er nedprioriteret under påskud af, at eleverne skal lære snævre kompetencer, så de kan klare sig i arbejdslivet og i den internationale konkurrence.

Et snævert kompetencebegreb

Man operer med et kompetencebegreb, som er langt snævrere end almindeligt anvendte, internationale definitioner, som det bl.a. er anbefalet af Europarådet og Europaparlamentet, og regeringens definition i forbindelse med udarbejdelse af Fælles Mål er helt ude af trit med andre danske forskeres anvendte definitioner. Formuleringerne i nogle af de nye Fælles Mål giver associationer i retning af nybehaviorisme.

Mangelfuld beskrivelse af historisk og etisk dimension i Fælles Mål i dansk

I Fælles Mål i dansk mangler der en sammenhængende og seriøs beskrivelse af, hvad der er eksemplarisk indhold, og hvad der er værdier og dannelse i dansk. Hvilke dele af den danske kultur er det væsentligt at eleverne får et møde med? Hvilket indhold er eksemplarisk for dansk kultur? Den litterære kanons vraggods skvulper umotiveret rundt blandt et batteri af kompetence- og færdighedsmål. Klafkis eksemplariske princip og hans kategoriale dannelse er glemt.

Er der slet ikke nogen nøgleværdier og centrale problemstillinger, som det er vigtigt at beskæftige sig med i folkeskolen? Hvor er de klare markeringer af, hvad der er af værdi i det danske samfund, når terroren, den voldsomt tiltagende ulighed og klimaforandringerne truer det?

”Angsten for opdragelse”

I en ny bog ”Angsten for opdragelse”, Klim, gør to norske forskere Per Bjørn Foros og Arne Johan Vetlesen op med de voksnes holdnings- og værdiløshed i opdragelse og skole.

De ønsker ikke, at man skal indoktrinere bestemte meninger, som eleverne skal acceptere, men de ønsker et arbejde med nøgleproblemer og med centralt indhold i vores kultur og med at give eleverne en dannelse, som gør dem til ansvarlige, aktivt deltagende mennesker i samfundsdebatten og gør dem villige til at deltage i fællesskaber i løsningen af samfundets problemer. De voksne skal klart markere holdninger og værdier, de står ved.

Der er nogle værdier i vores lokale og nationale samfund, som det er værd at holde fast i samtidig med, at man har et globalt udsyn. Det er nødvendigt at udforme et nyt dannelsesbegreb, hvis vores samfund skal overleve på grund af trusler mod demokratiet, turbokapitalismen, uligheden og klimatruslen.

Denne bog kan anbefales som udgangspunkt for en formulering af et alternativ til den nuværende udvikling i samfundet og i folkets skole. Der kommer om kort tid en grundig anmeldelse på folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS