Helge Christiansen

Blog

Debatten om debatten om debatten på folkeskolen.dk

Her kommer en kommentar til Hanne Birgitte Jørgensens indlæg om tonen på folkeskolen.dk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hanne Birgitte Jørgensen, Karen Ravn og andre medarbejdere på Fagbladet Folkeskolen   har skabt et enestående debatforum, hvor alle stemmer, der har interesse i folkeskolens ve og vel, kan komme til orde.

Mange forskere har rost dette forum over for mig. Det giver et godt indtryk af, hvad der sker i folkeskolen, og der er virkelig inspirerende og vægtige indlæg- også for en forsker.

Efter min mening  modvirker det den akademisering af debatten om folkeskolen, som har fundet sted. Som den fremragende norske didaktiker Sigmund Ongstad har skrevet, bliver kun forskeres, magtfulde embedsmænds og politikeres udsagn taget alvorligt i magtens korridorer. Denne kløft mellem forskere og praktikere skal modarbejdes, mener han.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Efter min mening er lærernes udsagn om pædagogik lige så vigtige som forskernes. En ligeværdig samtale mellem forskere og lærere er guld værd for folkeskolens udvikling. Nogle forskere har imidlertid vanskeligt ved at acceptere denne ligeværdighed, men taler oppe fra og ned. Blandt andet oplever jeg i forbindelse med mine mange anmeldelser af pædagogisk litteratur, at forskere negligerer den debat, der foregår mellem lærere fx om dansk, dannelse og pædagogik generelt. Man referer oftest kun til forskere, og i en ph.d er det ikke velset, at man i sine kildeangivelse referer til ikke-forskeres artikler. Lange pædagogiske udviklinger og væsentlige debatter negligeres.

De værste angreb, jeg som anmelder i 41 år har været ude for, er bag om ryggen-angreb fra forskere og helt uanstændige nedgøringer af samme. Jeg kan sagtens klare mig på argumenter, men bagom-ryggensladder med påstande om min håbløse inkompetence er jeg værgeløs over for. En skide anmelder ved Fagbladet Folkeskolen skal ikke kritisere  forskningen.

Det er utrygt, at redaktionens vurdering af indlæg i folkeskolen åbenbart i så høj grad vurderes ud fra udsagn bag om ryggen på debattørerne.  Hvis der er forhold, der skal ændres, må skoleledere og forskere i det mindst stå åbent frem og debattere offentligt.

Folkeskolen.dk er først og fremmest for lærere. De har svært ved at komme til orde i andre medier, hvor de mest forvrøvlede indlæg ofte optages, hvis man har en ph.d. eller er en kendis.

Det afholder mig imidlertid ikke fra endnu engang at komplimentere folkeskolens redaktion for at skabe et glimrende debatforum. Det ville være en skam, hvis redaktionen mister sin troværdighed.

Jeg har i høj grad haft mine meningers mod i de indlæg, jeg har skrevet igennem mange år i mange medier, men de sidste år må jeg indrømme, at jeg ikke har kunnet sige mig fri for  selvcensur, når jeg skriver på folkeskolen.dk.  Hvem har sagt hvad bag min ryg? Kan jeg nu åbent og sagligt fremsætte mine synspunkter, eller vil jeg og mine indlæg blive slettet af den skjulte censur? Jeg har også kraftigt overvejet omkostningerne ved at skrive dette indlæg.

Men rent bortset fra det. Jeg kan kun være enig i, at samtale og debat har sin etik, og at den demokratiske samtale skal foregå på en anstændig måde. Det gør den desværre langt fra i  det offentlige rum- heller ikke blandt forskere.

Powered by Labrador CMS