Helge Christiansen
Blog
Er vi stadig varme på Kold?
29. marts var det 200 år siden, at Kresten Kold blev født. Som bekendt har Grundtvig og Kold haft enorm betydning både for skoletraditionen i folkeskolen og for friskolebevægelsen. Skal denne originale og gode skoletradition nu nedbrydes af en primitiv New Public Managementtænkning?
Der blev lagt blomster på Kresten Kolds grav ved Dalum Kirke den 29. marts i Odense. Hundrede mennesker deltog, og Knud Bjarne Gjesing fra Syddansk Universitet fulgte op på mindehøjtideligheden med et foredrag i kirkens anneks. Han understregede, at de Grundtvig- Koldske skoletanker var det mest originale Danmark havde bidraget med til pædagogikkens historie.
I et debatindlæg på Midtfyn, den digitale parallel til Fyens Stiftstidende og Fyns Amtsavis, skrev Troels Mylenberg, kendt tv-kommentator og chefredaktør for Fyns Amtsavis, i samme anledning om Kolds betydning for den danske skoletradition. Trivsel, inddragelse, dialog og demokrati er nogle af de vigtigste fælles værdier i den danske skoletradition. Det samme er lærernes personlige engagement og frihed til at sætte elevernes i gang - ikke kun med en vigtig faglig, men også en personlig udvikling, der gør dem til bevidste og oplyste borgere i vores demokratiske samfund. Samtidig står folkeskoletraditionen og friskolebevægelsen for en direkte kontakt til en forældrekreds og det lokale samfund uden kontrol og topstyring af en statslig og kommunal administration i flere led.
”Og netop lærergerningen og betoningen af det kald, der gennem flere århundreder har båret den danske skoletradition, er der et stort behov for at få sat nyt fokus på, hvis ikke skolen skal fortabes i konkurrencestatens kølvand.”…” lærere er blandt det vigtigste i vores liv”, skriver Troels Mylenberg.
For kun 20 år siden tog forstander for Statens Pædagogiske Forsøgscenter Svend E. Pedersen (Troels Mylenbergs far) stadig rundt i landet og holdt sit yndlingsforedrag med titlen ”Varm på Kold”. På det tidspunkt kunne en dynamisk og prominent, centralt placeret personlighed tæt på magtens centrum stadig ustraffet tale begejstret om Kolds skoletanker.
Det skete bl.a. på internatkonferencer, som jeg gennem mange år (1988-2004) arrangerede på Gl. Avernæs, hvor politikere, forvaltningsfolk, skoleledere, skolebestyrelser og lærerrepræsentanter fra Fyn på 6 konferencer hvert år diskuterede pædagogiske visioner, mens det var forbudt at diskutere økonomi. Utænkeligt i dag, hvor magteliten holder snuden tæt ned i New Public Managementsporet og ikke har blik for frie debatter om pædagogiske alternativer.
Og for kun 20 år siden var Ole Vig Jensen, som var stærkt præget af en grundtvigsk tankegang, undervisnings-minister.
I april 2015 udkom en bog med titlen, ”A Government that Worked Better and Cost Less? Evaluating Three Decades of Reform and Change in UK Central Government” (Oxford University Press), skrevet af Christopher Hood og Ruth Dixon, to af verdens mest anerkendte forskere inden for New Public Management, ansat ved University of Oxford. De var for 30 år siden med til at lancere begrebet New Public Management og konkluderer i forbindelse med et omfattende forskningsprojekt, at NPL har ført til en dyrere og dårligere offentlig sektor i Storbritannien. De dokumenterer bl.a., at nedskæringer i personale har medført stigende, dyr udlicitering til private med højere offentlige udgifter til følge. Vi har gennem NPL fået en dyrere og dårlige offentlig sektor. Det siger forskningen.
I den pædagogiske, danske verden duer den stærkt angelsaksisk inspirerede, detaljerede målstyring, testning og kontrol heller ikke. Den er skabt i en helanden kultur end den danske.
Det må dog indrømmes, at lærerne indtil en gang midt i 90érne sov i timen. De burde i langt højere grad have forholdt sig til en form for målformulering og evaluering, der passede til den danske skoletradition, så nye internationale krav om målstyring og evaluering ikke havde løbet dem over ende.
I dag må vi finde en mellemvej mellem den topstyring, læringsmålstyring og evaluering, som nu er ved at ødelægge væsentlige værdier i en dansk skoletradition, og de originale og fremragende værdier, som har kendetegnet den danske dannelsestradition.
Demokrati læres ikke ved de skiftende regeringers afdemokratisering af skolen, kombineret med diverse kanoner og undervisningsministerens ønske om undervisning i demokrati som værn mod terror. Det læres ved vægt på fællesskab, alsidig personlig udvikling, stor frihed for lærerne, god kontakt mellem lærere og elever og forældre og ved, at skolens dagligdag i alle forhold er præget af demokrati.
De mange kritikere af den nuværende udvikling i folkeskolen, som undertiden nedladende betegnes som brunstige hanelefanter, gamle sure mænd, blåøjede romantikere og tilpasningsvanskelige rebeller, gør den danske folkeskole en stor tjeneste ved stædigt at blive ved med at kræve og udforme en alternativ udvikling- både i teori og i praksis
