Helge Christiansen
Blog
Fake news om danskundervisningen i folkeskolen - eller????
Er folkeskolens undervisning tidssvarende, eller er den fordummende og inkompetent?
Hvad mener folkeskolens danskrådgiver?
I et blogindlæg på folkeskolen.dk den 5. december 2018 anbefaler Trine Hemmer-Hansen, Folkeskolens danskrådgiver, ”Den første læsning”, et dansksystem til begynderundervisning i dansk, udgivet af Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen. Efter hendes mening er det afgørende, at elevernes får gå- på-mod og motivation og bevarer læselysten mange år frem ved at de bruger et system, der har et indhold, der giver mening for eleverne. Det mener hun, at ”Den første læsning” tilgodeser.
Hvad siger lærerne?
I forskningsrapporten, ”Lærermidlernes danskfag”, er en af konklusionerne, at ”Den første læsning” er det absolut mest anvendte lærebogssystem på begyndertrinnet, og lærerne er glade og tilfredse med det og synes, at det er godt.
Hvad siger mit barnebarn?
Mit eget barnebarn har ved arbejde med samme system haft den store oplevelse, at hun pludselig kan læse, og nu sluger hun bog efter bog og er fuld af skrivelyst.
Hvad siger forskningen?
Men dette strider imod forskningen. Jesper Bremerholm foretager i forskningsrapporten ”Læremidlernes danskfag” en grundig og interessant analyse af "Den første læsning" side 78- 103. Det er efter hans mening ikke forskningsbaseret, idet det ikke lægger op til en balanceret læseundervisning. Indholds- og betydningsapektet er mangelfuldt. Forfatterne og forlaget Alinea mener det modsatte.
Forskeres gætterier og synsninger uden belæg og evidens
Der er åbenbart en kløft mellem praktikeres og forskeres vurdering. Men jeg kan godt følge Jesper Bremerholms kritik af systemet langt hen ad vejen. Det er ikke analysen af systemet, jeg vil angribe, men de alt for vidtrækkende konklusioner, der ikke er dokumentation for.
Ud fra synsninger og gætterier antyder Jesper Bremerholm, at eleverne vil få en mangelfuld læseundervisning, der strider mod al moderne læseforskning ved brug af systemet. I selve rapporten er der ingen evidens for, at hans påstande er rigtige.
Hans forskning undersøger ikke, hvordan systemet bliver brugt i praksis og undervurderer i sine uunderbyggede konklusioner, at lærerne er i stand til at bruge læremidler som et af mange elementer i en balanceret, varieret og kreativ undervisning. Lærere har deres egen holdning til danskfaget og kopierer ikke nødvendigvis læremidlers pædagogik, selv om de støtter sig til dem og bruger dem som redskab. De remedierer og gennemfører mange andre aktiviteter af selvstændig og kreativ art. De bruger desuden i dansk i vid udstrækning semantiske læremidler, som ikke er omfattet af Bremerholms undersøgelse.
Samme fejl i konklusionerne foretager hele teamet bag ”Læremidlernes danskfag”, idet de uden evidens og belæg postulerer, at danskundervisningen i folkeskolen gør eleverne til fantasiløse og ukritiske mennesker, der ikke har forudsætninger for at forholde sig til de store globale problemer, vi står over for.
Disse forenklinger er blevet voldsomt kritiseret på folkeskolen.dk for et års tid siden både af forskere, lærerbogforfatter og undervisere inden for forskellige niveauer. Ikke desto mindre refereres der i den offentlige og faglige debat til Læremidlernes danskfags konklusioner, som om de var indiskutable - i en ukritisk refereren og namedropping.
Claus Holm misbruger DPU´s forskningsresultater
Den scenariedidaktiske globaliseringsrus er også steget Claus Holm, chef for DPU, til hovedet. I en kronik i Politiken den 4. december konkluderer han i en kritik af den faglige undervisning i folkeskolen: ”Tag for eksempel danskfaget, som det ser ud i dag. I bogen Læremidlernes danskfag (Aarhus Universitetsforlag 2017) konkluderer DPUforskere, at danskfaget- bedømt efter brug af læremidler- er et inholdsmæssigt snævert og nationalt fag, der orienterer sig mod formelle færdigheder, løsrevet fra meningsfulde sammenhænge”.
I en indledende kommentar i Asterisk nr. 85, marts 2018 fremfører Claus Holm samme argumentation med direkte henvisning til Jesper Bremerholms artikel om ”Den første læsning” som belæg.
Det øger ikke tilliden til DPU´s forskning, at man på denne måde drager vidtrækkende konkusioner, som der ikke er belæg og evidens for. Overskriften på artiklen i Asterisk er ”Tidens fordummelse” , og der kan ikke være tvivl om, at det er den faglige undervisning i folkeskolen, der menes.
Læremidlernes danskfag er en tankevækkende og inspirerende rapport om læremidler i dansk med mange svagheder. Dens resultater kan diskuteres og kritiseres. Og den siger intet om, hvordan der undervises i folkeskolen. Videnskabelige udsagn om dette kræver belæg og evidens.
Fordummende kulturkonservative
En scenariedidaktisk kæphest og en ukritisk betagelse af OECD´s Education 2030-projekt med ønsket om ensretning og harmonisering på baggrund af angelsaksisk domineret forskning fører til udokumenterede påstande i Claus Holms nævnte artikler. Modstandere af hans synspunkter betegner han som kulturkonservative. Disse fordummende kulturkonservative skal man åbenbart have lukket munden på med alle midler. Efter mit skøn må Dansklærerforeningen, langt de fleste lærere i folkeskolen, Lene Tanggaard, undervisningsministeren, dronningen (se hendes glimrende nytårstale) og undertegnede bl.a. høre til denne kulturkonservative kategori.
Det er ikke kun forskningen, der skal bestemme undervisningen i skolen
Forskningen er værdifuld og kan inspirere os, men vi skal forholde os kritisk til den og påpege svagheder. Forskere diskuterer også indbyrdes, hvad rigtig videnskabelighed og lødig forskning er og er ikke sarte i deres behandling af kollegiale modstandere. Det er vigtigt, at der er en diskussion om dette emne, da det er velkendt, at ikke al forskning er lødig og til at stole på.
I sidste instans er det ikke kun forskningen, der skal bestemme, hvordan der skal undervises. Politiske, filosofiske og etiske overvejelser og en demokratisk, folkelig debat er lige så afgørende. Og endelig skal lærerne også afvise at bruge forskning, som de ikke finder relevant for deres undervisning, og som strider imod deres opfattelse af god undervisning for eleverne i samarbejde med forældrene.
Fake news er ikke et dækkende udtryk for den debat, der er refereret i dette indlæg, men forskere skal holde sig fra at drage uholdbare konklusioner om, hvad forskningen siger, hvis lærerne skal kunne bruge deres resultater til noget.
