Helge Christiansen
Blog
Lærere, forældre og kirke i fælles front
Lærere, forældre, forskere, teologer og filosoffer kritiserer folkeskolereformens menneske- og læringssyn. Dannelse er efter deres mening lige så vigtigt som uddannelse. Hvis de tre parter indgår en alliance , er der basis for at skabe en slagkraftig modbølge
Konkurrencestatens menneskesyn er ikke til diskussion
Ove Kaj Pedersen, forfatter til bogen ”Konkurrencestaten” og selv troende i konkurrencestatsmenigheden, har ved flere lejligheder givet udtryk for undren over, at folketinget vedtog en ny skolereform uden overhovedet at diskutere menneske- og samfundssyn. Hvad er det for et samfund skolen skal opdrage til? Hvilke værdier ligger bag? De spørgsmål er åbenbart uden interesse. Han opfordrer præster, filosoffer og folk i uddannelsesverdenen til at igangsætte denne manglende debat.
Den impotente folkekirke
Jørn Henrik Pedersen, professor i socialpolitik ved Syddansk Universitet, har både i sine mundtlige debatindlæg og foredrag, i sine artikler og i det imponerende værk om velfærdsstaten ” Dansk velfærdshistorie”, hvis sidste bind har undertitlen ”Hvor glider vi hen”, opfordret til debat om den nuværende udvikling. Skolens oprindelige dannelsesopgave, tilværelsesoplysning og opdragelse af eleverne til demokratiske samfundsborgere er blevet reduceret til kompetencetræning for erhvervslivet, og velfærdsstaten er i forfald. Dette indebærer bl.a. at de, der ikke kan producere effektivt, tydeligvis betragtes som en restgruppe, en byrde, anderangsmennesker. I en kronik i Fyens Stiftstidende fra lørdag den 19. september stiller han spørgsmålet: ” Vil folkekirken være en modkultur til konkurrencestaten og sige fra, når menneskesynet forhærdes? Eller er folkekirken impotent?” Jørn Henrik Pedersen mener, at et oprør er på vej i den brede befolkning.
En modbølge er på vej
I Fagbladet Folkeskolen og på Folkeskolen.dk er denne modbølge allerede tydelig i stadig flere indlæg bl.a. i anmeldelse af ” Løgnen om dannelse. Opgør med halvdannelsen” af Peter Kemp, som netop præsenterer en filosofisk og teologisk synsvinkel. I en glimrende artikel af John Villy Olsen- en reportage fra en konference med repræsentanter fra Skole og forældre, folkekirken og DLF - er overskriften: ”DLF, forældre og folkekirke: Magien i undervisningen skal på dagsordenen”.
På dansknetværket holdes debatten ved lige inden for danskfaget, selv om mange synes at have givet op og affundet sig med, at de nye beskrivelser af dansk må accepteres og efterleves- flegmatisk, opgivende og lydigt uden debat. I Thomas Illum Hansens bog med titlen ”Dansk”, som udkom før sommerferien, er der imidlertid på højt videnskabelig niveau formuleret et klart alternativ til tænkningen bag Forenklede Fælles Mål med udgangspunkt i et humanistisk dannelsessyn som overordnet værdisæt og en eksemplarisk indholdsudvælgelse. Det dokumenteres, at denne opfattelse ikke udelukker læring af nødvendige kompetencer og færdigheder- tværtimod.. Samtidig indeholder bogen en velunderbygget, sønderlemmende kritik af Forenklede, Fælles Mål.
En ny alliance og nye initiativer ønskes
Forskere inden for pædagogik og psykologi, teologer- herunder sognepræster-, humanister - ikke mindst inden for danskfaget- forældre og lærere må i samarbejde formulere et alternativ til den usynlige neoliberalistiske styring, der sker top-down. De fleste præster har ikke været særlig potente på det område. Man synes, at holde sig fornemt på distance af den beskidte politiske virkelighed. Da biskop Marianne Christiansen ved gudstjenesten ved folketingets åbning vovede sig ind på et politisk område med omtale af flygtninges forhold, vakte det stor opstandelse og protest i den vellønnede, statsansatte præstestand.
Vi må håbe, at der opstår flere initiativer, der kan skabe et samarbejde med mellem de tre nævnte instanser. Kirken har i hvert fald rig lejlighed til at hente skyts i Det Ny Testamentes budskab om næstekærlighed og om omsorg og accept af de udstødte og svage.
Gode initiativer fra Skole og forældre
Skole og forældres formand har i går på folkeskolen.dk klart markeret, at hun ønsker, at dannelsestænkning skal have en central plads i skolen. Kompetence- og konkurrencetænkningen bør nedtones. Hun har også i Skole og Forældres tidsskrift ”Skolebørn” opfordret skolebestyrelser til at diskutere, hvad de vil med deres skole, og hvilket værdisæt den skal arbejde efter. Dannelse er lige så vigtig som uddannelse, mener hun. Samtidig markerer hun åbenhed over for forskellige løsninger.
Jeg savner i høj grad, at dannelsestænkningen igen bliver en central dimension i fagene og hilser hendes initiativ velkommen. Om der skal formuleres særlige mål for dannelsen, kan diskuteres, men en ny dagsorden er sat.
