Helge Christiansen

Helge Christiansen

Blog

Afgangsprøverne og Christine Antorinis manglende fornemmelse for dialog

De nye bestemmelser om vurdering af skriftlige opgaver til afgangsprøverne er en voldsom forringelse af kvaliteten. De forringer elevernes mulighed for at få en retfærdig karakter

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra sommeren 2016 skal 9.-klasselærerne ikke længere bedømme deres egne elevers skriftlige opgaver ved de afsluttende prøver. Dette vil betyde faldende kvalitet i vurderingen. Det tyder også på en manglende føling med og kendskab til praksis i folkeskolen.

Den ideelle afsluttende, summative evaluering foregår ved, at elevens lærer og en ekstern censor begge vurderer opgaverne. Censorerne er også lærere og derfor ligemænd. Undervisningsministeriet har aldrig villet bekoste en grundig uddannelse af censorkorpset i evaluering ved afgangsprøver. Blandt de udvalgte censorer er der også brodne kar og mindre dygtige lærere.

I langt de fleste tilfælde vurderer lærer og censor ens. Der er i forbløffende grad en fælles, faglig forståelse af kvalitet. Jeg bygger på mange års erfaring som beskikket censor både i folkeskolen og i læreruddannelsen. Men i nogle tilfælde er der afvigelser. Og her er en dialog- skriftligt eller i telefonen- en mulighed for at forhandle sig frem til enighed.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Uoverensstemmelser i karaktererne kan skyldes forskellige prioriteringer af fagets områder. Der kan være variationer i, hvad den enkelte lærer/censor lægger vægt på. Vurderingskriterierne er ikke så præcise, at der ikke er rum for faglige og personlige forskelligheder. Og godt det samme. Alle, der har vurderet til de skriftlige prøver i dansk, ved også, at det er menneskeligt at tage fejl. At man ved nærmere eftersyn må indrømme, at vurderingen ikke holder, at man i nogle få tilfælde har været for hurtig og foretaget en urimelig vurdering. Det kan der rådes bod på ved en dialog. En klagesag er en voldsom sag, som kræver ekstra resurser.

I dansk vil der altid sammen med den faglige vurdering indgå subjektive, personlige vurderinger. Det er det værdifulde ved faget, at det aldrig vil kunne evalueres 100% objektivt og entydigt, når det gælder mundtlighed og skriftlig fremstilling. Uenigheden kan bl.a. opstå i forbindelse med meget originale og kreative besvarelser. Nogle kan vurdere disse som geniale, andre synes, at de ikke i tilstrækkelig grad lever op til vurderingskriterierne. Eller man oplever dem som noget vrøvl.

Urimeligheder og forskellige opfattelser bliver korrigeret i samtaler mellem censor og lærer. Dialog er centralt i folkeskolen. Det er det ikke mindst i faget dansk. En summativ evaluering, som afslutter 10 års skoleforløb, skal naturligvis have elevens lærer med som aktiv deltager. Det er også en del af evalueringen af hans undervisning.

Den egentlige begrundelse for afskaffelsen af lærerens deltagelse i vurderingen af skriftlige opgaver til afgangsprøverne er besparelser.  Det er økonomien, der er den vigtigste faktor i Undervisnings-nings ministeriets vurdering. Økonomistyringen er endnu en gang vigtigere end pædagogikken.

Powered by Labrador CMS