Helge Christiansen
Blog
Kritisable konklusioner i forskeres artikler om danskundervisning
Forskerne bag "Læremidlernes danskfag" kritiserer en række læremidler til danskundervisning i folkeskolen. Anvendelsen af dem vil gøre eleverne til fantasiløse og ukritiske funktionærer. Forskernes påstande er alt for forenklede og bombastiske
”Læremidlernes danskfag” er en værdifuld bog om forskning i læremidler, et stort skridt fremad på dette område. Men forskernes konklusioner holder undertiden ikke.
Lærerne er helt galt på den
Ifølge ”Læremidlernes danskfag” er ”Den første læsning” og ”Fandango” de mest brugte systemer på begynder- og mellemtrin i danskundervisningen. Og lærerne, der bruger dem, mener, at de er de bedste læremidler på markedet og er glade for at bruge dem. Men når lærerne synes, at de er de bedste, er de helt galt på den, siger forskerne. ”Danskfagets læremidler uddanner børn til funktionærer” var overskriften og udtalelserne i forbindelse med et interview med forskerne på folkeskolen.dk, før bogen var på markedet. De henviste her både til dansksystemer og supplerende læremidler til stavning og grammatik. Jeg vil nu koncentrere mig om kapitlet om ”Den første læsning”.
Er funktionærer fantasiløse og ukritiske? Er lærere?
Der er temmelig mange funktionærer i det danske samfund, og mange af eleverne vil højst sandsynligt blive funktionærer, men det er åbenbart ikke så godt- ifølge ”forskningen” - at komme til at tilhøre denne ukritiske og lidet kreative underklasse. Forskerne er åbenbart ikke bange for at komme med krænkende udtalelser om en hel befolkningsgruppe. Og da mange lærere bruger mange repetitive og formidlende læremidler og elsker ”Fandango” og ”Den første læsning” og ikke har set forskernes videnskabelige lys, må de vel nærmest høre til samme kategori.
For vidtgående konklusioner om lærernes undervisning
Inden forskerne drager vidtrækkende konklusioner om resultater af lærernes læseundervisning og læremidlernes elendighed, ville det være interessant at få undersøgt, hvorfor lærerne foretrækker de læremidler, som forskerne kritiserer så grundigt og også, hvorfor forlagene har udformet læremidlerne, som de har. Det er jo ikke nogen skade til, at lærerne bruger læremidler, der virker.
I ”Læremidlernes danskfag” gør forskerne selv opmærksom på, at de ikke har forsket i, hvordan undervisningen med disse læremidler fungerer i praksis. De tager om og om igen mange forbehold for deres resultater. Alligevel drager de bombastiske konklusioner ud fra deres begrænsede, empiriske materiale og kvalitative analyser.
Lærerne følger ikke læremidlerne slavisk
Analysen af ”Den første læsning” skrevet af Jesper Bremerholm er lærerig og værdifuld, men konklusionerne holder ikke, når det gælder den undervisning, der kommer ud af at bruge systemet. Jeg har aldrig i den periode, jeg var lærer, slavisk fulgt et system, og forskerne kan ikke udtale sig om den undervisning, der er foregået i forbindelse med inddragelse af ”Den første læsning”. Lærerne kan godt finde ud af at redidaktisere. Det er umuligt at lave masseproducerede læremidler, som passer til alle lærere. Og forskernes eget materiale viser også, at det kun er en tredjedel af lærerne, der ofte eller meget ofte følger et didaktisk læremiddel tæt. Side 31.
Jeg er ganske vist enig i, at ”Den første læsning” lægger for megen vægt på afkodning og for lidt vægt på meningssøgning, men forskerne kan ikke vide, om de samlede undervisningsforløb, hvor ”Den første læsning” anvendes, ikke er en balanceret læseundervisning.
Som de dog kan skændes, de forskere
Jeg kan ud fra blogindlæggene i forbindelse med den spændende og tider ophidsede debat på folkeskolen.dk om afsnittet om begynderlæsning se, at der både er forskere og lærere, som er enig med mig i, at forfatterne til ”Læremidlernes dansk” drager for enkle årsag-virkningskonklusioner. Engagementet i debatten var så stort, at forskere - især dem fra DPU, der jo arbejder på højt videnskabeligt niveau-, rettede krænkende, personlige angreb mod hinanden i en sådan grad, at Folkeskolens redaktører måtte gribe ind.
Det er ikke forskerne, der lærer børnene i skolen at læse.
Forskernes resultater skal bruges med kritik og varsomhed, og for mig tæller mine personlige erfaringer, min faglig- pædagogiske viden, etiske og filosofiske overvejelser og andre praktikeres erfaringer lige så meget som alverdens empiriske forskningsresultater.
Mit næste indlæg vil tage udgangspunkt i et konkret eksempel på læseundervisning ud fra ”Den første læsning”.
Her kommer en henvisning til min anmeldelse af "Læremidlernes dankfag" på folkeskolen.dk og defter mine tidligere blogindlæg om emnet.
Min anmeldelse af "Læremidlernes danskfag" på folkeskolen.dk
