Helge Christiansen
Blog
Forstå lærernes undervisning
En ph.d.-afhandling med titlen "Danskdidaktiske forståelsesmåder" ser danskfaget og fagdidaktikken fra nye synsvinkler og forholder sig til den sparsomme skolefagsdidaktik i danskfaget
Jeg har været så heldig at få tilsendt den nævnte ph.d.-afhandling af forfatteren før sommerferien og har nu gennemarbejdet den grundigt. Jeg overværede også i digital form forsvaret for den. Den er tung, men spændende læsning.
Den handler bl.a. om, hvordan dansklærere i folkeskolen opfatter deres fag og finder mening i deres danskundervisning. Ud fra en hermeneutisk metode er dens primære hensigt ikke at kritisere eller at komme med gode råd, men at forstå lærernes forståelser. Det empiriske materiale er interviews med lærere og iagttagelser i klassen, fastholdt i videooptagelser og notater.
Forfatteren finder blandt lærerne fire dominerende tendenser i opfattelsen af faget: 1. dansk som kulturfag med vægt på æstetiske tekster, 2. dansk som praktisk-musisk fag med hovedvægten på kreative udtryk og personlighedsudvikling, 3. dansk som brugsfag med vægt på kompetenceudvikling, viden og færdigheder og 4. dansk som samfundsfag, hvor hovedvægten lægges på projektorienteret undervisning med udgangspunkt i problemer i det omgivende samfund. Det skal dog ikke forstås sådan, at man kan inddele dansklærere i fire skarpt adskilte grupper. Der er blandingsformer og lærere, der er tilhængere af mere end en kategori. Alligevel giver beskrivelsen et billede af forskellige opfattelser af faget i lærernes praksis.
De forskellige forståelser er ligeværdige, og variationen opfattes som værdifuld i fagdebatten. Det empiriske materiale og fagdidaktisk teori skaber i en hermeneutisk vekselvirkning en helhed.
Afhandlingen er skrevet af Dorthe Carlsen, lektor ved UC Syd, Haderslev. Den er også et forsøg på at bidrage til udvikling af en skolefagdidaktik i dansk - også på et metaplan. Forskellige forskeres forståelse af fag- og almendidaktik sættes også i perspektiv.
Men hvilken form for fagdidaktik er der primært brug for set fra lærernes perspektiv? Der findes mange teorier og hypoteser inden for den ret nye fagdidaktiske forskning. Det kunne være interessant at diskutere dette spørgsmål ud fra denne afhandlings beskrivelser af forskellige retninger.
Der kunne spares megen tid og mange resurser, hvis man i folkeskoledebatten ligesom i denne afhandling søgte at forstå lærernes forståelse og tog udgangspunkt i den i folkeskolens udvikling.
Dette er kun en kort præsentation, og jeg vil muligvis senere komme tilbage til den i mine blogindlæg.
