Helge Christiansen

Blog

Til undervisningsministeren: Lad os holde skole uden de nationale tests

Skal nationale tests uanfægtet køre videre, selv om de er fulde af fejl og et uanvendeligt redskab i lærernes hverdag?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg deltog i konferencen ”De nationale test tænkt forfra” i de hellige haller  i Eigtveds pakhus, arrangeret af Rådet for Børns Læring

Nogle af landets bedste mænd og kvinder var til stede. Konferencen var perfekt struktureret. Der var gode og informative oplæg og en god styring. Som gammel superprofessionel kursus – og konferencearrangør nyder jeg, at en konference kører perfekt. Også udmærket, at Rådet for Børns Læring havde inviteret en bredere gruppe af mennesker til dialog.

Karen Ravn har i et indlæg på folkeskolen.dk loyalt og grundigt referet konferencens forløb. Derfor vil jeg koncentrre mig om, hvad der undrede mig.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Skal de de nationale tests afskaffes eller fornys?

I realiteten var der ikke megen uenighed og debat. Alle gik ind for den nationale tests, selv om de ikke fungerer og ikke kan bruges af lærerne.

Lige som da folkeskolereformen ikke fungerede, lød det på denne konference, at de nationale tests skulle tænkes forfra, forbedringer skulle til, og de skulle nok komme til at fungere en gang. Modstandere af hele det skolesyn, der ligger bag de nationale tests, var ikke inviteret til at optræde på podiet, og så er der kun tilbage at diskutere teknk og evidens.

Panik på grund af ministerens udmelding om at skrotte nationale tests

Formanden for for børnerådet Charlotte Rønhof, tidligere dirktør i DI, og Susanne Eide Clausen, vicedirektør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet syntes begge at være bragt i panik over, at Undervisningsministeren har udtalt, at når de nationale tests ikke fungerer, skal de skrottes- i hvert fald i de yngste klasser.

Samme panik præger Simon Calmar Andersen, professor ved Århus Universitet, som bruger nationale tests i sin forskning.

De to førstnævnte talte om , at der havde været en følelsesladet debat, næsten religiøs om de nationale tests. Det kan vel kun være lærere, forældre og elever, der menes at være fanatikere - og så professionelle, der ikke deler det skolesyn, der ligger bag de nationale tests. De nationale tests bliver evalueret, og vi blev  af kursusledelsen opfordret til at afvente rapporten fra denne evaluering. Minder det ikke om noget i forbindelse med læringsmålstyringsdebatten?

Hvor var modstanderne af tankegangen bag de natiomale tests?

Som nævnt manglede egentlige modstandere af ideen om New Public Managementstyring og kontrol blandt oplægsholderne. Uenigheden gik kun på teknikken og videnskabeligeheden ikke på, om man skulle holde skole på baggrund af nationale tests.

Hvorfor skal nationale tests ikke stoppes straks?

De nationale tests skal ikke fortsætte, fordi nogle forskere skal bruge dem og vigte sig med dem internationalt. Forskningen skal kunne bruges i folkeskolen. Simon Calmar Andersens forskning har vist så mange fejl, at den ikke kan bruges.

Jeppe Bundsgaard påpegede i sit oplæg, at evidensen i forbindelse med nationale tests er så lav, at det både nationalt og internationalt er helt uacceptabelt. I mange tilfælde måler de den enkelte elevs standpunkt helt forkert, og I dansk måler man kun elevernes læsestandpunkt og ikke andet og udtaler sig på den baggrund om danskfaget. Jeppe Bundsgaard er stadig tilhænger af nationale tests, men mener, at de skal stoppes nu, indtil de har en bedre kvalitet.

Nationale tests fører til teaching to test

Claus Hjortdal , fomand for skolelederforeningen, beskrev, hvordan lærere og elever efter hans opfattelse praktiserede teraching to test- både op til afgangsprøverne og op til afholdelse af de nationale tests i lange baner. Det er kastastrofalt. Jeg har netop anmeldt en bog om motivationspsykologi, hvor en stribe forskere alle advarer mod teaching to test. Titlen er ”Motivation. I klasseledelse, relationer og didaktik”. Teaching to test giver overfladisk læring , der hurtigt glemmes og vænner lærere og elever til ikke at eksperimentere og turde begå fejl og ikke at lade fantasien udfolde sig. Man vælger det sikre. Lige det modsatte af, hvad der er behov for i vores samfund.

DLF´s formand har talt

Jeg er fuldstændig enig i Anders Bondo Christensens bemærkninger  under rubrikken debat i Folkeskolen nr. 14 med overskriften ”Uddannelsesforskning”, hvor han advarer mod forskernes formynderi. Han påviser, at forskere i det seneste årti flere gange har ført udviklingen i skolen på vildspor med henvisning til  forskning, som efter deres udsagn beundres i udlandet. Forskningen kan  ikke give enkle svar på undervisning. Nationale mål er ikke valide og reliable, og de måler kun et hjørne af den komplekse virkelighed, der er i folkeskolen. men resultaterne bruges som om de var hele sandheden.

Opfordring til undervisningsministeren

Jeg kan helhjertet anbefale undervisningsministeren af afskaffe de nationale test, som er et led i den topdownstyring, som vi troede vi var på vej ud af. Der findes rigeligt med andre tests og andre evalueringsformer til at evaluere undervisningen i folkeskolen, der fungerer langt bedre.  Det er i det politiske og folkelige led, at det skal besluttes, hvordan kursen skal være- ikke i evigt konkurrerende forskningsmiljøer.