Helge Christiansen
Blog
Den grimme ælling udvist af Danmark
Syddansk Universitet i Odense har iværksat flere værdifulde, skønlitterære forskningsprojekter- i december en international H.C. Andersenkonference med titlen "H.C. Andersen and the Community". Da jeg mødte op til konferencen, mødte der mig en overraskelse.
Ved en indledningsforelæsning stod der bl.a. på en power point ”Den grimme ælling udvist af Danmark”. Havde Inger Støjberg og Udlændingestyrelsen nu med lovlige eller ulovlige midler også fået skovlen under Den grimme ælling? Ganske vist har den grimme ælling en mørk farve, men den ender da i eventyret som en velintegreret, hvid svane.
Grimme ællinger og ensomme hjerter
Så jeg syner, fordi nerverne hang lidt uden på? Det gælder både min kone og mig. Vi havde netop i mange timer igen arbejdet med vores somaliske mentee´s asylsager, og min kone havde været bisidder ved et interview på Sandholdlejren - det interview, der afgør, om en asylsøger skal sendes tilbage til sit hjemland. Døre, der låses op og i, angste blikke, asylansøgere på rad og række i kedelige grå lokaler, 5-8 timers interview på en dag, hvor jurister forsøger at få asylansøgerne til at modsige sig selv for at undergrave deres troværdighed. Hvad er det dette minder mig om?
H. C. Andersen and the Community
Men nej. Historien om Den grimme ællings udvisning var naturligvis kun en provokation fra forelæsernes side. Og alligevel. To indledningsforelæsere Anna Klara Bom og Johannes Nørregaard Frandsen beskrev konferencens tema. H. C. Andersen er nok kulturarv, men også yderst aktuel, fordi han bl.a. i sit forfatterskab ikke kommer med løsninger, men stiller spørgsmål i kunstneriske form. Aktualiteten i temaet hænger sammen med tendensen til opløsning af forpligtende fællesskaber til fordel for individualisme og aftagende forståelse for de mennesker i samfundet, der er udenfor. Og her får hans forfatterskab også aktualitet i relation til asylansøgere og flygtninge. I indfødsretsprøven maltrakteres H. C. Andersen og hans forfatterskab ifølge en af foredragsholderne. Ansøgerne skal svare på spørgsmål på et primitivt testniveau om elementære facts - ikke vise forståelse af forfatterskabet.
Der var på denne internationale konference et overflødighedshorn af oplæg, der bl.a. handlede om H.C. Andersens søgende og eksperimenterende kunst. Mange perspektiver, mange vinkler, mange nye fortolkninger og mange forskningsresultater.
Der var forskere fra hele verden og især var begejstrede og glade kinesere godt repræsenterede. Og så sluttede en af konferencedagene med lysshow på Flakhaven, og kronprins Frederik trykkede på knappen og tændte en lysinstallation, som prydede hele Eventyrhaven i anledning af, at det var 150 år siden, at Odense blev illumineret til H. C. Andersens ære. Og så kan man da ikke ønske sig det bedre.
Skønlitteraturens nytte
Naturligvis er jeg enig med æsteter i, at litteraturen har mening og betydning i sig selv. Man behøver ikke at dokumentere dens nytte. Om det har Erik Skyum Nielsen bl.a. skrevet ”Et græsstrå i vinden”.
Men det udelukker ikke andre muligheder. Projektet "Uses of Literature" har også udgangspunkt og hjemsted på Syddansk Universitet.
I et internationalt forskningsprojekt opprioriteres brugen af skønlitteratur i samfundet. Det tager udgangspunkt i den kendte amerikanske litteraturforsker Rita Felskis teorier om almindelige menneskers oplevelse og brug af skønlitteratur. Hun er nøglepersonen i projektet.
Skønlitteraturen giver gode læseoplevelser, fremmer oplevelse af nærvær og kan skabe nye relationer. Nogle af projektets værdier i forbindelse med læserens oplevelse af skønlitteratur er oplevelse af anerkendelse, genkendelse, empati og nysgerrighed over for andre og det andet, og skønlitteraturen kan også opfordre til handling.
Projektet beskæftiger sig med, hvordan skønlitteraturen kan bruges som udgangspunkt for samtale om sociale sammenhænge og temaer som ældre borgeres livsmuligheder, personer, der får en ny identitet, samfundets udstødte og om solidaritet på tværs af samfundsgrupper.
Dansk i mange retninger
Som bekendt deltager medicinstuderende på SDU også i et obligatorisk modul i sygehistorier i skønlitteraturen. Det holder Anne-Marie Mai, professor på SDU et indlæg om på konferencen ”Dansk i mange retninger” på UCC den 15.marts i år. Samme tendens. Konferencens hovedtema er dannelse.
Skønlitteratur og personlig udvikling
Som et apropos vil jeg nævne at forfatteren Adda Djørup og den fremragende lyriker Asta Olivia Nordenhof, der har mange indlæggelser i det psykiatriske system bag sig, i en tv-udsendelse fortalte om læsning af skønlitteratur i grupper af psykiatriske patienter. Her kan patienterne tale om skønlitteraturen uden direkte at tale om sig selv og læse en skønlitterær bog i et fællesskab, der åbner for ligeværdig samtale, om hvilke associationer læserne får ud fra teksten. Læseforeningens koncept.
Der er også muligheder på dette område i folkeskolen. H.C. Andersen og skønlitteraturen egner sig stadig til både det nyttige og det unyttige. Både for børn og voksne – også fra fremmede kulturer - er den en indgang til at udvikle sig personligt ved at skrive fiktion, læse og bruge alle sanser og til at skabe overraskende fortolkninger på grund af forskellige forudsætninger- en vej til personlig udvikling, fællesskab og dannelse.
.
