Helge Christiansen
Blog
Hvem giver priser til hvem og hvorfor?
Der uddeles mange priser på forskellige områder. Det gælder om at være vinder. Og en prisuddeling er ikke kun en belønning i form af en pose penge, men også et skulderklap og en fremhævelse af noget værdifuldt, en tendens, som det er værd at følge op. Men somme tider undrer det meget, hvem og hvad der får priserne.
Den udbredte konkurrencementalitet og new public managementtænkning i uddannelsesverdenen sætter sig også spor i en stribe af prisuddelinger og angivelse af stjerner i anmeldelser. Så er alt skåret ud i pap.
Jeg har undertiden undret mig over nogle af disse pristildelinger. Når priserne uddeles inden for mit fagområde, er priserne oftest fuldt fortjente. Jeg skrev meget rosende anmeldelser om ”Mens du skriver 4” om ”Vild med dansk 8”, som fik undervisningsmiddelprisen for nogle år siden. I andre til fælde undrer jeg mig. Arbejder vi med meget forskellige kriterier inden for læremiddelverdenen? Har vi ikke samme fagsprog? Eller er der helt andre faktorer end kvalitet, der spiller ind?
I år er Gyldendals pris for bedste læremiddel gået til Dansk direkte, et danskmateriale, som omfatter lærervejledninger og tekstbøger helt fra 4.-9.klassetrin. Det er i sig selv en præstation af forfatteren John Hare, at han har lavet et omfattende materiale gennem mange år med stædighed og energi og med udsigt til en begrænset indtjening. Det er også en præstation at udforme et læremiddel, der sælger godt, og som mange lærere er glade for.
I Læsepædagogen er læremidlet anmeldt positivt, og en af mine anmelderkolleger har også rost det på folkeskolen.dk.
I Gyldendals motivation for at tildele læremidlet Gyldendals årlige læremiddelpris, står der blandt andet: ..”at han med serien har bidraget til at udvikle læremidler på en helt særlig måde….han besidder kunsten at skabe læremidler, der er kvalitetsmæssigt i top..”
Med så megen ros i ryggen vælter det næppe forfatteren om kuld eller ødelægge salget, at jeg nu kommer med en mere kritisk vurdering af læremidlet. Jeg vil bruge ”læremiddeltjek” som mit værktøj til denne analyse og vurdering.
Tilgængelighed
Læremidlet roses i nogle anmeldelser for at være let tilgængeligt, og forfatteren skriver i lærervejledningen, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i elevernes erfaringer og interesser, ellers lærer de ikke noget.
Ved at analysere emnevalget i materialet vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om tekster og opgaver tager udgangspunkt i elevernes interesser, og desuden skal eleverne vel også konfronteres med tekster, som udfordrer deres verden og sætter den i perspektiv, fx klassiske tekster. Også beskrevet af Thomas Ziehe. De færdigsyede opgaver er langt overvejende på et lavt taksonomisk niveau, ofte med rubrikker til svar af en begrænset størrelse. Denne forudsigelighed og angivelse af de rigtige svar i lærerens vejledning skaber overkommelighed og tryghed, men må også for nogle elever være for lidt udfordrende. De mange spring i emner må også kunne skabe forvirring.
Progression
Progressionen i udtryk, indhold og aktiviteter er det svært at få øje på, både fagligt og pædagogisk, bl.a. på grund af den fragmentariske opbygning.
Differentiering
Der er det samme sæt tekster og opgaver til alle elever, og således ikke nogen differentiering i selve læremidlet. Der er stor variation i sværhedsgrad, men de fleste opgaver er formuleret på et lavt kognitivt niveau, som ikke opfordrer til selvstændighed og kreativitet.
Lærerstøtte
Lærerstøtten er massiv. Lærerne tages ved hånden hele vejen igennem materialet med en generel indledning i lærervejledningen og en side-for- sidevejledning. Lige til at spise. Og således fristende for fagligt usikre lærer, som gerne vil støttes og guides
Sammenhæng
Der er ikke megen sammenhæng i læremidlet. Der springes mellem emner på alle former på alle niveauer:
Stil, genstandsled, navne i verdenshistorien(informationssøgning), biord, argumenter, komma 1, tvetydighed osv. Der er stadig spring i emner og niveauer. Hvorfor er samme fagområde ikke anbragt i et samlet forløb? Hvorfor er alle de sider, der kort refererer til retorik og pragmatik fx ikke bragt samlet i en systematisk gennemgang?
Det kniber også med sammenhængen mellem lærervejledningens beskrivelse af intentioner med læremidlet og realisationen af ideerne i elevhæftet.
Legitimitet
Læremidlet tager udgangspunkt i Fælles Mål og behandler også mange væsentlige emner fra bestemmelserne. Der refereres i lærevejledningen til Per Fibæk Laursens kompetencebegreber, og der fokuseres i det hele taget for meget på færdighedssiden, mens dannelsesaspektet er kraftigt nedtonet. Det er udmærket, at grammatiske begreber inddrages og gennemgås, selv om det sker sporadisk og fragmentarisk, men der mangler helt en sproglig systematik. Hvorfor bruges sætningsskemaet ikke, så eleverne får mulighed for at se sætningsleddenes funktion i sætningen og derved klart kan se forskellen på ordklasse og sætningsled, fx forskel på adverbial og adverbium?
Inspirationen fra den australske pædagogik, som har inspireret undervisningen i sproglære og kvalificeret undervisning i procesorienteret skrivning her i landet i de senere år, er der ingen spor af. Jeg synes derfor ikke læremidlet på nogle områder er fagligt opdateret.
Min konklusion er, at der er mange gode og fantasifulde opgaver i læremidlet, som man kan plukke ud og bruges. Men der mangler en tidssvarende, faglig systematik. Der kræves en kraftig redidaktisering, hvis det skal bruges i folkeskolen på en fagligt forsvarlig måde.
Til slut. Læs herefter tre anmeldelser af læremidlet på folkeskolen.dk og anmeldelser i Læsepædagogen. Det kunne være interessant at diskutere de forskellige vurderinger i et fælles fagsprog om læremidler.
