Helge Christiansen
Blog
Er vinden vendt? Danser dannelsen?
På en fremragende, veltilrettelagt konference med titlen "Dansen om dannelsen - fra standard til god latin" blev forskellige facetter af dannelsesbegrebet belyst, men jeg savnede en kritisk dimension.
En kæmpe blomsterbuket til arrangørerne af den syvende årlige konference i serien ”Dansk i mange retninger” på UCC. Glimrende oplæg, god formidling og en stor værdi, at dansklærere fra alle niveauer og institutionstyper kan deltage.
Uses og Literature
Anne Marie Mai, professor ved SDU, beskrev en højst nyttig måde at arbejde med litteratur på: narrativ medicin. Medicinere på SDU deltager i et obligatorisk forløb i litteraturundervisning. Teksterne er bl.a. skønlitteratur, der handler om sygehistorier. Læsning af litteratur og skrivning kombineres. De studerede kan gennem sådanne forløb erhverve større empati og blive bedre til at lytte til patienter og til at inddrage dem i behandlingen. Robotter kan afløse mange af de aktiviteter, en læge tager sig af i dag, men ikke den gode dialog med patienterne.
I projektet Uses of Literature på SDU inddrages skønlitteratur også i forbindelse med dialog med andre grupper i samfundet, fx demente. Et spændende spor, der skal udvikles i de kommende år. Er det så efter min mening en farlig instrumentalistisk brug af skønlitteratur? Nej, det er et dannelsesprojekt.
Dannelse i danskfaget i en global verden
Dannelse er blevet tilført nye dimensioner i forbindelse med den globale udvikling, der er sket. Jeppe Bundsgaard tog udgangspunkt i store globale problemer, man ikke kan overse i forbindelse med dannelsesbegrebet i dag, bl.a. stigende ulighed, digitale fodspor, fake news, klimaproblemer og kunstig intelligens. Via Klafkis epokale nøgleproblemer kom han frem til egne observationer af danskundervisning i folkeskolen og forskningen i læremidler i ”Lærermidlernes danskfag”. Han mente, at undervisningen i dansk og danskfagets læremidler ikke i tilstrækkelig grad inspirer til dansk som dannelsesfag. Der mangler kreativitet, kritisk tænkning og selvstændig undersøgelse og beskæftigelse med eksistentielle problemer bl.a. i forbindelse med fortolkning.
Han mente, at skolereformen, Fælles Mål i dansk og formålet for faget danner gode rammer for en kreativ undervisning, der lever op til hans dannelsesidealer. Nu skal dansklærere og forlag bare se at komme i gang med at udfylde dem.
Syv facetter af dannelse i dansk
Der var efter de fælles oplæg 7 glimrende workshops, bl.a. med emnerne æstetisk dannelse, digital dannelse, interkulturel dannelse, håndens dannelse og hjertets dannelse. Imponerende, hvordan begrebet dannelse kunne inspirere og folde sig ud i teori og praksis med belysning af mange perspektiver.
Er rammerne i orden?
Jeg kan tilslutte mig mange af de tanker om dannelse i dansk, som blev udfoldet, men efter min mening vanskeliggør mangelfulde rammer realiseringen af de intentioner om i højere grad at gøre dansk til et dannelsesfag, som bl.a. så engageret og udtryksfuldt er beskrevet i ”Lærermidlernes danskfag”:
Lærerne har for lidt tid til den undervisning, der lægges op til i Læremidlernes danskfag. Den kræver grundige didaktiske overvejelser og megen planlægning. Tosprogede og svage elever har svært ved frie arbejdsformer og skal have særlig støtte.
Det er økonomitænkning og konkurrencestatstænkning, der ligger til grund for skolereformen – ikke dannelsestænkning.
Fælles Mål er fragmentariske og beskriver dansk som dannelsesfag ufuldstændigt og med en manglende sammenhængende beskrivelse af værdier og holdninger. De er inspireret af modeller fra Schweiz og Canada, som er et uhensigtsmæssigt brud med en dansk skoletradition. Påstande om, at Fælles Mål ligger i direkte forlængelse af Klafkis dannelsesdidaktik holder ikke.
Der mangler sammenhæng mellem folkeskolens formål, formålet i dansk, Fælles mål, læseplan og vejledning. Mange selvmodsigelser.
Målstyring, alt for mange tests, afgangsprøverne og teaching to test hæmmer udvikling af en dannelsesorienteret undervisning.
Hvad er dannelse?
I en afsluttende debat holdt en praktiserende dansklærer, Dansklærerforeningens formand Marie Elmegaard Pedersen, et væsentligt og engageret oplæg om dannelse. I hendes undervisning lever begrebet tilværelsesoplysning og Løgstrups filosofi stadig. Indlægget illustrerer det forhold, at dannelse i dansk hænger tæt sammen med personligt engagement, værdier og holdninger, bevidste selvstændige pædagogiske og etiske valg af både mål og eksemplarisk indhold og med samtale med elever og forældre. Dannelse kan ikke kun bygge på videnskabelige undersøgelser i ind- og udland.
Selv om jeg savnede et oplæg i plenum fra en af de danske forskere, undervisere og andre kulturpersonligheder, som gennem en anden synsvinkel på dannelse end Jeppe Bundsgaards kunne have sat dagens emne i perspektiv, var konferencen et fremragende forsøg på at sætte liv i begrebet dannelse i folkeskolen, og jeg kan anbefale alle dansklærere på alle niveauer at deltage i ”Dansk i mange retninger” om et år.
Er vinden vendt?
Holder de nye strømninger, som udnævnelsen af en ny undervisningsminister har sat i gang? Lad os håbe det. Sideløbende med tendenserne til at løsne målstyringsfolkenes jerngreb er der andre strømninger bl.a i forbindelse med overenskomstforhandlinger, udmeldinger fra Kommunernes Landsforening og ministerielle og kommunale embedsmænd, der tyder på noget andet, og mange af dem, der taler om dannelse, sætter opportunistisk en mærkat med begrebet dannelse på deres økonomitænknings- og målstyringsvogn og kører uanfægtet videre.
Arrangører: Professionshøjskolen UCC, Institut for Kulturvidenskab, Syddansk Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Købehavns Universitet, Dansklærerforeningen, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet og Nationalt Videncenter for Læsning.
