Helge Christiansen

Blog

Brug skønlitteratur til sorg, krise, undervisning og hverdagens problemer

Jeg vil knytte en tråd imellem tre væsentlige oplæg på den sidste bogmesse på Bellacentret. De illustrerer litteraturens værdi og brug i mange sociale sammenhænge.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogmessen præsenterede et overdådigt festfyrværkeri af faglitterære og skønlitterære bøger, og afdelingen for børn og barnlige sjæle vokser og vokser. Der var en summen af inspirerende oplæg  og samtaler. 

Sorg i litteraturen

I "Bogcaféen" talte Naja Marie Aidt og Kristiane Hauer om litteratur og sorg.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Begge har oplevet  ubærlige tragedier i deres nærmeste familie. Naja Marie Aidt tog udgangspunkt i bogen "Blå og mørke spor". Reaktionen fra læserne på hendes bøger om sorg har været gribende. Der har været mange reaktioner på bogen, og de har ført til en dialog mellem forfatter og læsere. Hun glædede sig over, at hun med sine bøger havde bidraget til at skabe en åbenhed om at tale, skrive og læse om sorg.

Kristiane Hauer har brugt det litterære formsprog i romanen "Kattefugl" til at bearbejde en familietragedie. 

Begge de to forfatteres hovedtema var, at man i sorgen kan forsøge at forstå det uforståelige gennem sproget. Naja Marie Aidt udtrykte det sådan: " Først da jeg accepterede døden, fik jeg ro. Han kommer ikke tilbage".

Podcasts, litteratur og psykisk sygdom

På DR Scene Danmarks Radio var der en præsentation af, hvad postcasts kan bruges til.  En ny mulighed for at opleve litteratur gennem øret. Karen Fastrup havde lagt krop til optagelse af oplæsning og lydbilleder ud fra hendes roman "Hungerhjerte".  Romanen giver et rystende og genkendeligt billede af psykiske sygdommes lidelser og deres uforudsigelige veje. Det er imponeredende, at hun har kunnet skrive så præcist om sit eget sygdomsforløb i kunstnerisk form. I bogen indgår også en rystende beskrivelser af turen igennem mange behandlingsinstitutioner.

Men samtidig viser hendes forfatterskab, hvordan psykiske kriser kan bearbejdes gennem skrivning af fiktion.

Litteratur i brug

På "Scenen"  var emnet "Litteratur i brug". Titlen på en banebrydende antologi i forlængelse af forskningsprojektet "Uses og literature.", der er igangsat af Syddansk Universitet.

En central personlighed i projektet er Rita Felski, litteraturforsker ved et universitet i Virginia, USA. Hun  er træt af, at den etablerede litteraturkritik i USA har en nedladende holdning over for bøger og læsere, der ikke er super finlitterære. 

Forskningen handler for meget om mistankens hermeneutik. Med raffinerede teorier og modeller laves mange kritiske analyser, som bruges til at afsløre mangler og skjulte lag under værkernes overflade.  En form for overdreven kritisk intellektualisme. 

Antologien "Brug af Litteratur"  blev præsenteret af Anne-Marie Mai og Svend Brinkmann.  I projektet "Uses og Literature", som foregår i et bredt samarbejde nationalt og internationalt, men med Syddansk Universitet som hovedsæde, vil man hellere tage udgangspunkt i, hvilke oplevelser folk har ved at læse litteratur. Beskæftige sig med glæden ved læsningen af den, den æstetiske oplevelse og den implicitte anerkendelse i den.

Forskningsprojektet beskæftiger sig med brug af litteraturen i mange sammenhænge.  Der er bl.a. etableret litteraturgrupper med temaerne, kræft, psykisk sygdom, om mænd, der står over for at skulle gå på pension, om alkoholisme, og som bekendt indgår læsning og skrivning af skønlitteratur på lægestudiet på Syddansk Universitet.

Antologiens tilgang til litteratur er nok ikke så fremmed for 

undervisere i folkeskolen, og i litteraturlæsekredse i sognehuse og på biblioteker dyrkes litteraturen på samme måde med stor iver.

Nedprioriteringen af skønlitteraturen

På universiteter, læreruddanelsen og i folkeskolen er læsning og skrivning af skønlitteratur i de seneste år blevet kraftigt nedprioriteret, hvilket bl.a. i folkeskolen ses i  Fælles Mål for danskfaget og prøvebestemmelserne.

Læs  "Litteratur brug". Der er gode argumenter i bogen for, at skønlitteraturen på mange områder har stor værdi for den enkelte, for undervisning og uddannelser og for samfundet som helhed. 

Den 23. oktober bragte jeg et blogindlæg på folkeskolen.dk med følgende overskrift: " Hovsa! 28 mio. til forskning i skønlitteraturens muligheder for at skabe et bedre samfund". Dette indlæg rummer også en præsentation af "Uses og literature". 

 ://www.folkeskolen.dk/617887/hovsa-28-mio-til-forskning-i-skoenlitteraturens-muligheder-for-at-skabe-et-bedre-samfund