Blog

Fagforeningskrig skaber ikke større trivsel for børnene

Her kommer en kommentar til "Politiske lappeløsninger vidner om manglende forståelse for kompleksiteten på børne- og ungeområdet".

Offentliggjort Sidst opdateret

I indlægget peger forfatteren på de komplekse problemer, som PPR-medarbejdere udfordres af og kæmper med inden for rammer, der slet ikke tilgodeser den hjælp, børn og unge har behov for.

Hun beskriver udmærket, hvordan hun føler sig som vicevært i et hus, der er ved at falde sammen på grund af for ringe vedligeholdelse. Det er fortræffeligt, at der gennem pressen og andre medier og gennem demonstrationer bliver kæmpet for et bedre børne- og ungdomsliv, men jeg er ikke enig med forfatteren på et enkelt punkt

Hun angriber i nedladende vendinger planerne om , at en del af løsningen af PPR´s problemer kan være uddannelse af skolepsykologer med titlen cand.pæd. psych. De var en gang og kan i fremtiden blive en overbygning på læreruddannelsen og således udgøre psykologer med viden og erfaring med folkeskolens kultur og værdigrundlag.

Helge Christiansen

Forfatter til fagbøger og læremidler, anmelder ved Fagbladet Folkeskolen og cand. pæd. i dansk. Har tidligere været pædagogisk konsulent i danskundervisning og pædagogisk udvikling ved Fyns Amt, beskikket censor ved læreruddannelsen i dansk og underviser på Danmarks Lærerhøjskole. Skriver om danskundervisning, læremidler, sprog og litteratur, skole-hjemsamarbejde, fagdidaktik og pædagogik i al almindelighed.

Det er et problem, at der er for mange eksperter, der uden kendskab til folkeskolen og uden didaktiske og fagdidaktiske kompetencer rådgiver og belærer folkeskolens lærere, elever og forældre uden føling med, hvordan hverdagen i en klasse fungerer.

Skolepsykologer med erfaring fra folkeskolen og med en cand.pæd. psych. overbygning kan hjælpe lærerne og eleverne med at få faglige forløb til at fungere og samtidig og derved skabe et godt miljø i klassen.

Der er desværre en tendens til, at universitetsuddannede eksperter på en utilfredsstillende måde rådgiver ud fra manglende kendskab til den undervisningsmæssige kontekst. Således vil universitetsuddannede kliniske psykologer have en tendens til at behandle elever med problemer individuelt og ikke se på den didaktiske sammenhæng, de indgår i. Det gælder ud over kliniske psykologer også for audiologopæder.

Derfor vil det være en gave til folkeskolen og til PPR at få skolepsykologer med titlen cand. pæd. psyck. tilbage til PPR og folkeskolen.

Samtidig vil lærere få en mulighed for i en cand.pæd. psych. uddannelse at bygge videre på deres læreruddannelse og således få mulighed for et avancement inden for den pædagogiske og psykologiske sfære. Flere avancementsmuligheder vil gøre det mere attraktivt at blive lærer.

Og når det gælder børnenes trivsel, må fagforeningsmæssige hensyn og kampe vige.