Helge Christiansen

Så tag dig dog sammen

Regeringens retorik om arbejde, de handikappede, flygtninge og de gamle er skræmmende i sin magtpolitiske og økonomiske kynisme. Og på folkeskoleområdet fortsætter konkurrencestatens budskab i nye klæder

Regeringens kvalitetsprogram for folkeskolen har en række spørgsmålstegn

Pendulet svinger nu fra målstyring til frihed og fra boglighed til mere praktisk undervisning. Men hvordan hænger de mange forslag til tiltag sammen, og hvordan skal de finansieres?

Hvad vil den andersenske metode sige?

Når medarbejdere ved H. C. Andersens hus skal formidle den verdenskendte forfatters liv og værk, tager de udgangspunkt i hans arbejdsmetoder og eventyrenes struktur, altså det faglige indhold.

Magtelitens ulidelige arrogance

Et af folkeskolens hovedproblemer er, at lærernes praktiske kompetencer og deres dømmekraft stadig nedvurderes af forskere, politikere og embedsmænd

Læsning af skønlitteratur er rentabel, siger forskningen

Humanistiske fag og arbejde med skønlitteratur er ikke i høj kurs . Den nye regerings udspil tyder på, at den først og fremmest værdsætter det, som kan måles og vejes og skaber et effektivt arbejdsmarked. Men måske er der alligevel lys forude - i skolerne og i de voksnes fritidsliv.

Lad os så få de skolepsykologer, cand.pæd. psych.´er tilbage

I en artikel på folkeskolen.dk oplyser Claus Holm, chef for DPU, at en omfattende undersøgelse blandt PPR-chefer viser, at PPR savner flere medarbejdere med pædagogiske kompetencer.

Biesta, Lærke Grandjean og verdensvendt vandring på livets vej

Dette er en kommentar til to kommentarer til min anmeldelse af "Verdensvendt uddannelse- et perspektiv for nutiden" af Gert Biesta

Fagforeningskrig skaber ikke større trivsel for børnene

Her kommer en kommentar til "Politiske lappeløsninger vidner om manglende forståelse for kompleksiteten på børne- og ungeområdet".

Tvindsk begejstring i et faglitterært univers. Kan vi lære af den?

I bogen "Amdi og Tvind. Iværksætteren " af Peter Tygesen, Gads Forlag, er der begejstring for alle pengene inden for Tvind-koncernens tilkæmpede frihedsrum. Forfatteren er inspireret af Tvindbevægelsens begejstring og vedholdenhed og spørger, om folkeskolen i dag kan lære noget af dette engagement. Men samtidig retter han også en sønderlemmende kritik af den.

Den skrøbelige ytringsfrihed og magtfulde embedsmænd

I dette blogindlæg er der eksempler på, at ytringsfriheden er truet, og at det kan have store omkostninger at ytre sig

Frihed til hvad?

Det Radikale Venstres udspil til en grøn betænkning er en billig omgang

Om skolepsykologer, inklusion og manglende værdsættelse af lærernes praktiske kompetencer

Selvfølgelig skal man genindføre en uddannelse som skolepsykologer.

Hun talte direkte til mig

Dronningen appellerede i sin nytårstale til større forståelse, hensyntagen, hjælp og respekt for de handicappede. Folkeskolens magtfulde beslutningstagere, ledere, administratorer og eksperter har endnu ikke skabt ligeværdighed for alle børn trods megen velmenende snak.

Hvad du ønsker, skal du få

I en artikel fra den 10. december på folkeskolen.dk melder KL, DLF og Skolelederforeningen klart ud, at de sammen vil komme med udspil om nye læreplaner. Går alle mine ønsker nu i opfyldelse?

Debatten om debatten om debatten på folkeskolen.dk

Her kommer en kommentar til Hanne Birgitte Jørgensens indlæg om tonen på folkeskolen.dk.

Hvornår krakelerer de glade forligs- og testsmil?

Der er grund til at glæde sig over, at forhandlingsklimaet blandt folkeskolens parter er blevet bedre, men modsætningerne i menneskesyn og holdninger til undervisning og folkeskolens styring er der stadig.

En gammel nyhed om de skriftlige afgangsprøver i dansk

I en udmærket artikel i sidste nummer af Fagbladet Folkeskolen rejser forskere kritik af den manglende validitet og reliabilitet i afgangsprøven i skriftlig fremstilling. Men de praktiserende lærere har vidst det i årtier.

Forstå lærernes undervisning

En ph.d.-afhandling med titlen "Danskdidaktiske forståelsesmåder" ser danskfaget og fagdidaktikken fra nye synsvinkler og forholder sig til den sparsomme skolefagsdidaktik i danskfaget

Ud med den litterære kanon

Debatten om en litterær kanon i dansk dukker jævnligt op. Det afgørende er ikke, hvilke forfatterskaber der optræder i en anakronistisk opremsning af nationale klenodier, men at der undervises i ældre tekster, og at de bliver set i et historisk perspektiv.

Sæt læreruddannelsen og folkeskolen fri

På folkeskolen.dk og i sidste nummer af Fagbladet Folkeskolen har den nye formand for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard og en nybagt lærer Mads Egeskov formuleret en saglig og præcis kritik af læreruddannelsen, som de på baggrund af dugfriske oplevelser kalder åndløs, læringsmålstyret og ude af stand til at uddanne myndige og selvstændigt tænkende lærere

Den falmede faglighed

Fagbladet Folkeskolen har lavet en undersøgelse , der viser, at et massivt flertal af lærere mener, at den faglige kvalitet i folkeskolen er forringet efter skolereformens gennemførelse. Det har de ret i, men forsømmelsen af fagligheden i folkeskolen er en generel tendens, der har stået på i lang tid.

Dengang jeg elskede at hade den litterære kanon

Den historiske dimension i danskfaget er forsømt på alle niveauer i uddannelsessystemet. Den skal opprioriteres, men det sker ikke ved hjælp af en liste af obligatoriske kanonforfattere

Forsker peger på de skriftlige afgangsprøvers upålidelighed og deres negative effekt på elevernes læring

I sin ph.afhandling går Solveig Troelsen, lektor i dansk ved VIA i Århus, i et kvalitativt forskningsprojekt tæt på opgaveformuleringer, elevbesvarelser og censorernes vurdering i forbindelse med afgangsprøverne i skriftlig fremstilling.

Den mistænkeliggjorte maskulinitet

Indvandrerfædres problemer med at finde deres rolle i skole-hjemsamarbejdet åbner mulighed for i højere grad at bruge fædre som en ressource i skolen

Hvorfor blev Sonny, dommer i "Den vildeste danser", ikke ødelagt af sin ambitiøse far?

Man skal være varsom med at forudsige børns og unges fremtid ud fra teoretisk viden, diagnoser, tests og eksperters udsagn. Det fortæller dette blogindlæg en historie om.

Det er ikke nogen kunst at læse

Om børns læselyst, om en forfatters skrivelyst og om læreres lyst til en undersøgende danskundervisning

Kunsten at læse og skrive - uden reparationsudgifter

Hvordan kan folkeskolens undervisning gøre dyre, ekstraordinære redningsaktioner overflødige?

Fakenews, citatfusk og løgn og latin

Letsindige litteraturhenvisninger og populistisk brug af halve videnskabelige sandheder og hele løgne trives - ikke mindst i de sociale medier. Forførelse i folkeskolen- med brug af Kierkegaard - er et mere uskyldigt eksempel.

Om at skrive om sit liv

Erindringer som udstillingsvare

Hvor blev friheden af?

I Merete Risagers regeringstid tegnede det til et opgør med de dårligste sider af skolereformen med dens topdownstyring, testtyranni, læringsmålstyring og manglende respekt for lærernes professionalisme, men hvor blev det pædagogiske forår af?

Stjæler gamle tosser lærernes arbejde?

Politikere og forvaltninger misbruger undertiden frivillige til at gennemføre besparelser

Brug skønlitteratur til sorg, krise, undervisning og hverdagens problemer

Jeg vil knytte en tråd imellem tre væsentlige oplæg på den sidste bogmesse på Bellacentret. De illustrerer litteraturens værdi og brug i mange sociale sammenhænge.

Aktive lærere kræver respekt for lærernes dømmekraft

Inspiration til lærere om deres rolle i skolen, bl.a. ud fra Aristoteles, en mand fra gamle dage

Man smider guld på gaden

Erfarne dygtige undervisere og ledere giver undertiden op på grund af umyndiggørelse og topstyring

Ind med åndsfrihed og Grundtvig. Ud med nationale tests og læringsmåltyranni.

Det er ikke alle danskere, der kender til Grundtvigs tanker. Til gengæld er der i allerhøjeste grad nogle, der har glæde af at gøre det.

Opskrift på dannelse. Læs verdenslitteraturens klassikere i skolen.

I bogen "Litteratur og dannelse" plæderer Martin Blok Johansen i forbindelse med et forskningsprojekt i 6. klasse for inddragelse af æstetisk storslået verdenslitteratur i danskundervisningen. Det er lettere at gøre det i teorien end i praksis.

Til undervisningsministeren: Lad os holde skole uden de nationale tests

Skal nationale tests uanfægtet køre videre, selv om de er fulde af fejl og et uanvendeligt redskab i lærernes hverdag?

Ud med de nationale tests og den nuværende afgangsprøvepraksis

Smukke intentioner er ikke nok. Formuleringer i vejledende læseplaner og vejledninger følges ikke altid med forandringer i folkeskolens hverdag

Afsked med bøger - et stykke kulturhistorie ryger ud

Nå man flytter fra et større parcelhus til en splinterny, lejet bolig, opstår en ubærlig situation. Med blødende hjerte er det nødvendigt at skille sig af med bøger

Misbruger den danske svinehund underretningspligten?

Som mentorer for Dansk Flygtningehjælp har min kone Vibeke Christiansen og jeg oplevet, at flygtninge og indvandrere udsættes for grundløse underretninger. Er det misforståelser, fagligt sjusk, eller er det farvede forventninger og fremmedhad, der er på spil?

DPU viser manglende respekt for lærernes undervisning i fag

Lise Sandahl Matthissons ph. afhandling om, hvordan DPU har fjernet sig fra folkeskolens praksis, er modig, aktuel og pædagogisk og fagligt relevant

Er der forår på vej i de skriftlige afgangsprøver i dansk?

Prøverne er styrende for, hvad der undervises i i dansk. Derfor er der god grund til at diskutere dem og at forholde sig kritisk til dem

Moderetninger - inspiration eller mareridt?

Hvordan forholder man sig til moderetninger og får mest muligt ud af dem?

Pas på læringsmålstyringssnigerne

En engel på et kalkmaleri i Aarhus Domkirke har inspireret mig til at skrive dette indlæg om den begyndende, åbne dialog i skoledebatten

Man bliver vred, når man bliver pisset på

Den aktuelle debat om samfund og skole får mig til at tænke på en tur i taxa fra Viborg Station til Hald Hovegård uden for Viborg. Mit indlæg handler om den udbredte vrede blandt samfundets magtesløse og om ligeværd som en nødvendig baggrund for demokratisk dannelse

Lykke-Per og nutidens unge helte

Med udgangspunkt i Lykke-Per af Henrik Pontoppidan drager jeg sammenligninger med hverdagens unge helte, der trods dårlige opvækstvilkår har kæmpet sig frem til et godt liv.. Det gælder ikke mindst integrationens helte

Skoledebattens kættere skal ikke brændes på bålet

Det gælder om at værne om og forsvare kættere, der i den pædagogiske debat går imod magtmisbrug og imod populistisk anvendelse af floskler som "forskningen siger". I vore dage brændes kættere ikke på bålet, da der nu findes langt mere raffinerede metoder.

Lykkedes Lykke-Per?

Filmatiseringen af Lykke-Per fik mig til at læse Pontoppidans roman Lykke-Per i et stræk for første gang. Samtidig forholdt jeg mig til min egen barndom.

Fake news om danskundervisningen i folkeskolen - eller????

Er folkeskolens undervisning tidssvarende, eller er den fordummende og inkompetent?

Op af inklusionens store, sorte hul

I inklusionens navn tvinges børn med særlige vanskeligheder til anbringelse i normalklasser, uden at rammerne er i orden. Forældre trues i mange tilfælde med tvangsfjernelse af børnene, hvis de ikke vil i skole, og forældrene ikke makker ret..

Folkeskolens ulidelige slingrekurs

Det sku´ være så godt, men blev til et billigt kopiprodukt (Teksten i dette blogindlæg har jeg i dag fået bragt som kronik i "Danmark", et fast, fælles tillæg til et stort antal fynske og jyske aviser med 420000 læsere)

Skal folkeskolen være en billig kopi?

Vi kan blive inspireret af andre landes skolevæsener, men vi skal ikke kopiere dem

Glade lærere findes

Folkeskolen er mere end nogensinde præget af en slingrekurs. Magtfulde organisationer, embedsmænd og politikere, som bestemmer skolens fremtid, taler igen om endnu en ny kurs, et paradigmeskift efter trængslerne med målstyringsvanviddet. Trods de stadige skift er der stadig lærere, der kan lide deres job.

Nu elsker magteliten lærerne. Den, man elsker, tugter man?

I den sidste tid har der været mange tilkendegivelser fra magtens mænd og kvinder om, at de elsker lærerne og foleskolen. Et godt signal. Det vil så senere vise sig, om sympatitilkendegivelserne bare er et taktisk spil for at få ro i lejren nu, da lønaftaler er gledet ned uden en ændring af arbejdstidsreglerne. Der er i hvert fald meget at rette op på, når det gælder respekten for lærerprofessionen. Der er mange tegn på, at den er dalet i de sidste årtier.

Har du en ph.d? Er du peer reviewet heavy or light- eller er du bare en skide folkeskolelærer?

Nogle forskere her i landet har etableret sig som et arrogant præsteskab, der mener, at de er i besiddelse af den skinbarlige, evidensbaserede sandhed. Det hæmmer den folkelige og demokratiske debat om folkeskolen

Er vinden vendt? Danser dannelsen?

På en fremragende, veltilrettelagt konference med titlen "Dansen om dannelsen - fra standard til god latin" blev forskellige facetter af dannelsesbegrebet belyst, men jeg savnede en kritisk dimension.

Hvem bliver de næste, der skal trynes?

I sit forsvar for sin ph.d. den 26. januar 2018 kritiserede Keld Skovmand bl.a., at pædagogiske forskere ikke havde sagt fra over for den højst kritisable lancering af læringsmålstyret undervisning, og at der foregik en diktatorisk topstyring ved gennemførelse af folkeskolereformen. Det er jeg enig i, og det vil jeg uddybe.

Uacceptabel tryning og uholdbare konklusioner i Anna Skyggebjergs artikel i "Læremidlernes danskfag"

Anna Karlsskov Skyggebjerg giver i en artikel med titlen "Litteraturundervisning fra poetisk leg til prosaisk alvor " et kritisabelt overblik over udviklingen inden for læremidler i dansk i de sidste 40 år

Den grimme ælling udvist af Danmark

Syddansk Universitet i Odense har iværksat flere værdifulde, skønlitterære forskningsprojekter- i december en international H.C. Andersenkonference med titlen "H.C. Andersen and the Community". Da jeg mødte op til konferencen, mødte der mig en overraskelse.

Hvordan gik det egentlig til, at Anna i 1. b lærte sig at læse?

Dette blogindlæg rummer en historie, der er meget tæt på nutidens virkelige liv. Det handler også om undervisningens kunst og forskningens mange ansigter

Kritisable konklusioner i forskeres artikler om danskundervisning

Forskerne bag "Læremidlernes danskfag" kritiserer en række læremidler til danskundervisning i folkeskolen. Anvendelsen af dem vil gøre eleverne til fantasiløse og ukritiske funktionærer. Forskernes påstande er alt for forenklede og bombastiske

Den mindst dårlige løsning, når det gælder læremidler

Det frie læremiddelmarked, hvor forlagene uden kontrol kan producere, hvad de vil, og lærere, lærerteams og skoler frit kan vælge læremidler, har fungeret godt trods mange mangler, men en ny udvikling begrænser friheden.

En ligeværdig dialog er forudsætningen for at skabe gode læremidler

Der er gods i forskningen om læremidler, men også kritisable svagheder og uholdbar kritik. Hvordan kan læremiddelforfattere, forlagsredaktioner, anmeldere, lærere og forskere samarbejde om at skabe gode læremidler i en ligeværdig dialog?

Hvorfor bruger lærerne ikke forskningen?

Institutleder ved DPU Claus Holm har på folkeskolen.dk beklaget sig over, at lærerne ikke i særlig høj grad bruger forskningsresultater. Det har jeg en forklaring på.

Hovsa! 28 mio. til forskning i skønlitteraturens muligheder for at skabe et bedre samfund

Dansk Grundforskningsfond har bevilliget et tilskud til et forskningsprojekt på Syddansk Universitet om brug af skønlitteratur i forskellige sociale sammenhænge

Kulturkløften mellem lærernes og forskernes vurdering af læremidler

Bogen "Læremidlernes danskfag", omtalt i sidste nummer af Fagbladet Folkeskolen, er en værdifuld og inspirerende analyse af læremidler til dansk, men den indeholder også indbyggede problemer, det er værd at reflektere over.

Den faglige kvalitet i læreruddannelsen i dansk spares og målstyres væk

Økonomiske hensyn er vigtigere end faglig og pædagogisk kvalitet på professionshøjskolernes læreruddannelse. Det er det indtryk, jeg som beskikket censor i dansk har fået i forbindelse med eksamen i dansk, efter at den sidste reform af læreruddannelsen er gennemført.

Så kom den søde, glade, lyse eksamenstid

Hvordan har læreruddannelsen det? Hænger den sammen med folkeskolens liv og undervisning? Jeg har nogle gange om året mulighed for at kigge med på sidelinjen som beskikket censor i dansk, og det er inspirerende og lærerigt.

"Et græsstrå i vinden" - om nyttige og unyttige tekster i danskundervisningen

Skønlitteraturen er under pres. Hvilken nytte er den til? Og hvilke tekster er de vigtigste, når man skal vælge indhold til danskundervisningen?

Er alt tilladt for magtens overmennesker?

Politikere, topledere og eksperter både i den offentlige og private sektor burde sendes på et obligatorisk højskoleophold til åndelig genopdragelse i stedet for at tage på luksuriøse studieture til udenlandske skolevæsener, som ofte inspirerer dem til propaganda og billig selvpromovering. Her følger en skitse til et sådant læringsforløb.

Er foråret på vej? Om faglige opdagelsesrejser og mål

Der er et håb om, at vi bevæger os bort fra undervisningsministeriets snævre brug af begrebet kompetence og de ministerielle bestemmelsers bastante målstyring, så lærerne kan få inspiration fra Undervisningsministeriet i form af nuancerede bestemmelser om mål og indhold i fagene.

Forenklede Fælles Mål skal revideres

Jeppe Bundsgaard og Benny Bang Carlsen, der har haft deres rolle i udformning af Forenklede Fælles Mål, har opfordret til dialog. Den opfordring vil jeg tage imod.

Drømmer jeg eller .....?

Er pendulet ved at svinge tilbage? I et interview bragt i Kristeligt Dagblad i dag den 28. december giver undervisningsminister Merete Riisager udtryk for, at hun lægger vægt på dannelse, der bygger på viden og dybtgående indsigt og ikke på mekanisk målopfyldelse. Det er vigtigt, at eleverne får et anker af viden og værdier.

Ingen trivsel uden engagerende faglighed

Der er en uskøn disharmoni i de meldinger, der kommer fra stat og kommuner. Kravet om detaljeret målstyret undervisning og ønsket om bedre trivsel hænger ikke sammen.

Hvad skal vi med litteraturundervisningen i skolen?

Lærere og forskere sætter nu den trængte litteraturundervisning til debat på flere fronter. Det sker bl.a. i et nummer af tidsskriftet "Viden om literacy" med titlen "Litteraturdidaktik og -pædagogik", udgivet af Nationalt videncenter for læsning på deres hjemmeside. På konferencen "Dansk i mange retninger" følges temaet op i marts måned.

De vigtigste årsager til flugten fra folkeskolen

TV2´s udsendelse om flugten fra folkeskolen i torsdags var en tam forestilling. Det samme var den efterfølgende debat på TV2 News, hvor Christine Antorini endnu engang satte mine følelser i kog

Topstyrede og topstyrende læremidler

Lærerne får mindre og mindre indflydelse på valg af de læremidler, de skal bruge i deres undervisning. Valget styres af forvaltninger, forlag, institutionsledere og påvirkes af statstilskud. Samtidig kommer læremiddelforfatterne til at spille en stadig mere perifer rolle.

Folkeskolens tre lukkede rum

I det første af de lukkede rum koncentrerer man sig om effektiv læring, målstyring og evaluering. I det andet fokuserer man på sociale relationer, trivsel og personlig udvikling. I det tredje drejer det sig om fagene og fagdidaktiske overvejeler ud fra fagenes egenart. Jeg kunne ønske mig, at fagdidaktisk forskning og faglig-pædagogiske refleksioner kunne skabe en helhed, så murene mellem de tre rum blev brudt ned.

Den historiske dimension i dansk og tidens brutalitet

Arbejde med ældre tekster og perioder er afgørende for elevernes læring og dannelse. Samtidig er det et af de mest spændende områder, man kan arbejde med i faget

Autisten, der var bange for strandløver

Når man er sammen med autister, er man nødt til at vende vante forestillinger om kommunikation, opdragelse og undervisning på hovedet. Mange steder laves der et glimrende arbejde med autister, men debatten på folkeskolen.dk om emnet - bl.a. med bidrag fra autismeforeningens formand - viser, at det langt fra er tilfældet overalt.

Den uundværlige og problematiske frivillighed

Frivilligt arbejde er udtryk for en værdifuld holdning, der går ind for et fælles ansvar for alles velfærd, men den misbruges nu af stat og kommune til at liste nye besparelser ind ad bagdøren.

Prøvernes ulidelige upålidelighed

Prøver og eksaminer skal ikke styre folkeskolens læring. Naturligvis skal eksterne prøver evaluere, om skolen lever op til den opgave, den er tildelt i lovgivningen, men prøverne må ikke indsnævre fagenes formål, indhold, faglige oplevelser og elevernes læring, og karaktererne må ikke være det eneste parameter til vurdering af en skoles kvalitet. Ny krav til karakterer og karaktergennemsnit ved overgangen til ungdomsuddannelserne truer med at føre til mere fokus på karakterer og karaktergennemsnit og mindre på faglig eksperimenteren og udvikling

Niels. Har du haft et godt liv?

Et meningsfuldt liv, ærlighed over for sig selv og andre, selverkendelse og skolens opgave var nogle af hovedtemaerne på et skolemøde i Rådhushallen i Odense, arrangeret i et samarbejde mellem Odense Lærerforening, Skole og Forældre og Folkekirken.

Hvem tjekker læremidlernes kvalitet?

Digital begejstring, økonomistyring, læringsmålsstyring og overgearede vækkelsesprædikanter skaber læremidler af svingende kvalitet.

Er vi stadig varme på Kold?

29. marts var det 200 år siden, at Kresten Kold blev født. Som bekendt har Grundtvig og Kold haft enorm betydning både for skoletraditionen i folkeskolen og for friskolebevægelsen. Skal denne originale og gode skoletradition nu nedbrydes af en primitiv New Public Managementtænkning?

Vandringer i skrivningens skov

Den årlige konference med titlen "Dansk i mange retninger" handler denne gang om skriftlighed på langs og på tværs og i alle skole- og uddannelsesformer

Erfaringer fra praksis tæller ikke

Der er en generel tendens til, at beslutninger om uddannelsesforhold træffes af en sammenspist elite af eksperter, administratorer og politikere uden erfaringer med de uddannelsesområder, de hersker over. En god lærer i folkeskolen opfattes i stigende grad som en tilpasningsvillig læringstekniker.

Detaljeret målstyring skaber ikke den bedste kvalitet

Læring i skolen sker ikke kun i lineært, stramt målstyrede forløb. Diskontinuerlige læringsforløb er de allervigtigste

Det amputerede danskfag

Danskfaget på læreruddannelsen og i folkeskolen er svækket. Jeg vil uddybe en artikel på folkeskolen.dk med titlen "Brev til ministeren. Dansk- faget er forringet i læreruddannelsen" med erfaringer som ekstern censor ved eksamen i dansk på læreruddannelsen

Lærere, forældre og kirke i fælles front

Lærere, forældre, forskere, teologer og filosoffer kritiserer folkeskolereformens menneske- og læringssyn. Dannelse er efter deres mening lige så vigtigt som uddannelse. Hvis de tre parter indgår en alliance , er der basis for at skabe en slagkraftig modbølge

Det gode foredrag og den vedkommende fortælling

Ved Tage Skou-Hansens død mindes jeg om, hvad fremragende skrivekunst, god samtale og gode foredrag og forelæsninger vil sige

Bedre skrivning gennem dialog

Et norsk forskningsprojekt åbner døre til en effektiv undervisning i skriftlighed og til udvikling af lærernes faglige kompetencer

Djøfdansk- et nyt fag i folkeskolen og i læreruddannelsen

Danskfaget var i mange år både et færdigheds- og et dannelsesfag. Nu ændres det langsomt til djøfdansk.

Målstyringsmonstret skal tæmmes lokalt

Som tamdyr kan målstyringsuhyret blive en nyttig tjener for lærerne - og ikke deres herre

"DPU tilbage til folkeskolen"

Strøtanker om Rømer, Egelunds guddommelighed, ytringsfriheden og den manglende respekt for engagerede læreres praksis og deres kvalificerede indlæg på folkeskolen.dk.

Afgangsprøverne og Christine Antorinis manglende fornemmelse for dialog

De nye bestemmelser om vurdering af skriftlige opgaver til afgangsprøverne er en voldsom forringelse af kvaliteten. De forringer elevernes mulighed for at få en retfærdig karakter

Dansklærerne skal selv skabe helhed i undervisningen

Bestemmelserne om faget dansk er et kludetæppe af kompromiser. Anvendelsen af Jens Jørgen Hansens didaktiske model med fire fagsyn i dansk gør det ikke lettere for dansklærerne at skabe sammenhæng i undervisningen

Det er lærerne, der bestemmer skolens fremtid

Jeg vil plædere for større respekt for lærernes praksis, deres erfaringer , deres fantasi, deres selvstændige engagement og den teoridannelse, der sker i forbindelse med livet i folkeskolens hverdag.

Kompetencetænkningen og det splittede danskfag

Danskfaget sal ikke splittes op i forskellige discipliner og fagsyn, som Jens Jørgen Hansen anbefaler. Kompetencetænkningen er ingen begrundelse for en opdeling. I ny Fælles Mål i dansk er faget splittet op i mange dele, som det er overladt til den enkelte lærer at skabe en helhed ud af, et knæfald for en konkurrencestatstænkning, som inviterer til teaching to test

Op af et stort, sort hul

Det kniber med inklusionen i folkeskolen af de elever, som har en eller anden form for særlige vanskeligheder. Hvad kan der gøres ved det?

De tavse kanoner

Jeg spørger bare. Jeg skriver her for at forstå noget, jeg ikke forstår. Jeg vil bede Undervisningsministeriets eksperter og andre om at forklare mig meningen med ændringerne i den litterære kanon i dansk.

Værdikampe, der går og kommer

Efter terrorhandlingerne i Paris taler politikerne igen om danske værdier. Men i modsætning hertil blev folkeskolereformen gennemført uden politisk debat af menneskesyn, samfundssyn og de værdier, det er væsentligt at satse på i folkeskolen. I faget dansk er begreber som dannelse, værdier og eksemplarisk indhold fra vores kultur elimineret, og kanonafsnittet skvulper rundt som en vragrest fra en hidsig værdidebat, der var engang.

Som i et spejl

Skriver eleverne virkelig sådan? En videnskabelig undersøgelse af skriftkulturer i 9. klasser på tre skoler giver vigtige oplysninger om undervisningen i skriftlig dansk. Den kan være til stor inspiration for alle lærere i folkeskolen og danne udgangspunkt for lærernes egne refleksioner overe deres praksis.

Sådan kan forskning se ud, fru minister

Sofie Carsten Nielsen ønsker, at der skal skrues op for praksisnær, fagdidaktisk forskning i folkeskolen. Forskningsprojektet "Skrivedidaktik på mellemtrinnet" er et eksempel på fremragende forskning, som direkte involverer lærernes praksis.

Demokratisk dannelse i dansk

Kommentar til kommentarer til mit indlæg, "Demokrati i folkeskolen under afvikling".

Demokrati i folkeskolen under afvikling

"Åndsfrihed, ligeværd og demokrati" ser ud til at blive nedprioriteret i folkeskolen. Topstyring og økonomitænkning fører til, at demokratiske beslutningsprocesser nedtones- også i fagene.

Den åbne skole, frivilligt arbejde og en vrissen kommentar

Frivillige yder en beundringsværdig indsats i samfundet. Det kan de også gøre i folkeskolen, men rammerne for arbejdet skal være klare, så frivilligheden ikke fører til besparelser

Bedstefar går i skole

Det frivillige arbejde er en sympatisk modbølge til den dominerende økonomitænkning i samfundet. Men den skal ikke misbruges til besparelser.

Topstyret danskvanvid

Ministeren, embedsmændene og KL tromler stadig alle indsigelser mod og debat om ny Fælles Mål ned til skade for danskfaget, den faglige kvalitet og eleverne

Inspiration til dansk på langs og på tværs

"Dansk i mange retninger - et fagdidaktisk møde" er et af flere initiativer for dansklærere, præget af inspiration, engagement og faglig dialog af høj kvalitet

Invitation til dialog uden dialog i et Kafka'sk univers

Umiddelbart virkede Undervisningsministeriets invitation til en dialog om Fælles mål til "jævne" lærere som en god, demokratisk ide. Men dialogen udeblev.

Er de ny Fælles Mål i dansk umulige?

Udkast til ny Fælles Mål i dansk er en nyttig brugsanvisning - ikke en inspirerende beskrivelse af et dynamisk, humanistisk fag

Er de ny Fælles

Lærernes nedvurderede praksis

Institut for Pædagogik og Uddannelse vil ikke lave en skolepsykologuddannelse og prioriterer fagdidaktisk forskning lavt. En katastrofe for folkeskolen. Samtidig er det et udtryk for en generel tendens: manglende værdsættelse af lærernes praksis

Processen omkring udformning af Fælles Mål

Min kommentar består af uddrag fra min anmeldelse af "Sidste udkald" skrevet af Asger Baunsbak Jensen, bragt 18.10.2013 på folkeskolen.dk

Mit liv med evidensbaseret forsknings muligheder og umuligheder

Evidensbaseret forskning har ført til store fremskridt i folkeskolen i de sidste årtier, men nu er brugen af den gået for vidt

Ødelægger konkurrencestaten danskfaget og hele folkeskolen?

Ove Kaj Pedersen, fader til "Konkurrencestaten", efterlyste på en konference på Nyborg Strand i oktober i år en formulering af en tredje vej, et alternativ til konkurrencestatens dominerende menneskesyn. Kan folkeskolens forsvarere løse denne opgave?

Hvordan kunne Fælles Mål i dansk se ud?

Fælles Mål i dansk skal være et inspirerende og igangsættende indblik i fagets egenart og værdier, samtidig med at der formuleres klare mål for undervisningen

Forenklede Fælles Måls umulighed

Mål for danskundervisningen for hele landet må ikke blive for detaljerede og præcise. Det vil sænke danskundervisningens kvalitet

Hvem vogter læremidlernes kvalitet?

Anmeldere og forskere har en vigtig opgave med at beskrive, analysere og vurdere læremidler som en information og vejledning til travle lærere, som sjældent har tid til at gå i dybden med at sætte sig ind i alle de mange nye læremidler, der sendes på markedet.

Hvordan ser det ideelle læremiddel ud?

Har det overhovedet nogen værdi at analysere og vurdere læremidler uafhængigt af den kontekst, de skal bruges i?

Har systemer til dansk en tilstrækkelig kvalitet?

Fem eksperter har i forbindelse med Danmarks Lærerforenings læseprojekt udarbejdet nogle epokegørende analyser og vurderinger af 5 dansksystemer til mellemtrinnet, og de påpeger mange væsentlige mangler. Tjekkene er lagt ind på rubrikken Læremiddeltjek.

Hvorfor dumper de tosprogede i dansk?

Hvad er årsagen til, at tosprogede elever klarer sig dårligt i undersøgelser?

Hvordan ser en god dansklærer ud?

En ny læreruddannelse og en folkeskolereform er på vej. Hvordan bliver dansklærens rolle i den forbindelse, og hvordan kommer læreruddannelsen i dansk til at se ud?

Litteraturundervisningens veje og vildveje

Der er på det sidste omtalt flere bøger på folkeskolen.dk, som kan virke som inspiration til læsning af ældre tekster. Hvordan skal læremidler til undervisning i ældre tekster se ud? Er det ikke på tide, at udgivelsen af læremidler til arbejde med ældre tekster frigør sig fra en proivinsiel kanontænkning? I et opfølgende indlæg senere vil jeg skrive om emnet: "Kan fagforfattere kanoniseres?"

Gør et godt danskfag bedre

Dansk er opprioriteret i det nye forslag til reform af folkeskolen. Hvad kommer udspillet til at betyde i praksis?

”Kommuner køber ny teknik til skoler i blinde”

Vurdering af digitale læremidler er blevet et varmt emne. Hvordan kan man sikre, at der er kvalitet i indkøb og anvendelse af digitale læremidler i Folkeskolen?

Hvem giver priser til hvem og hvorfor?

Der uddeles mange priser på forskellige områder. Det gælder om at være vinder. Og en prisuddeling er ikke kun en belønning i form af en pose penge, men også et skulderklap og en fremhævelse af noget værdifuldt, en tendens, som det er værd at følge op. Men somme tider undrer det meget, hvem og hvad der får priserne.

Læremiddeltjek med flueben

Hvad blev der af modellen til analyse og vurdering af læremidler, som blev udarbejdet i et samarbejde mellem Fagbladet Folkeskolen og Nationalt videncenter for læremidler for to år siden? Modellen er i præsentationen på folkeskolen.dk afprøvet på læremidler til dansk og matematik , og så er processen åbenbart gået i stå. Eller er den? Modellen kan danne udgangspunkt for at skabe et redskab til systematisk, kvalificeret analyse og vurdering af læremidler, og den er især interessant for faget dansk. Derfor bør den videreudvikles.