DPU til diskussion – hvorfor er ordene demokrati, ligeværd og åndsfrihed fraværende på DPU´s hjemmeside?

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Hvad vil det sige for DPU at forbedre praksis og pædagogik?

På DPU´s hjemmeside er det ikke lige et spørgsmål om praksis og egentlig heller ikke så meget om pædagogik, som er i fokus. Ordene praksis og pædagogik nævnes faktisk slet ikke. I stedet får man at vide, at DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse. Man kan også få at vide, at forskningen på DPU er bygget op omkring forskellige perspektiver på pædagogik og derudfra er strukturen:

(1) Afdeling for Fagdidaktik med forskningsenhederne:

Den fagdidaktiske danskgruppe, Den fagdidaktiske gruppe for teknologiforståelse, -kreativitet og –kompetencer (TEKK), Gymnasiepædagogisk forskningsenhed, Matematikkens didaktik, Materiel kultur, Musikpædagogik, Naturfagsdidaktik og naturperspektiver, Teoretisk pædagogik, Åben skole

(2) Afdeling for Uddannelsesvidenskab med forskningsenhederne:

Bæredygtighed og uddannelse/Educating for Viable Futures, Etnicitet, diversitet og uddannelse, Legeforskning, Pædagogikkens aktuelle og forgangne fremtider (PAFF), Samtidsdiagnostik, Professionel vejledning

(3) Afdeling for Pædagogisk psykologi med forskningsenhederne:

Professionelle Lærere: Identitet, Kompetence og Tilblivelse, School of Education Experimental Research Unit, Pædagogisk Psykologisk Praksis

(4) Afdeling for Pædagogisk sociologi med forskningsenhederne:

Den pædagogiske profession - kompetencer, professionalitet og praksis, Uddannelse, handicap og alder, Voksenuddannelsespolitik

(5) Afdeling for Pædagogisk filosofi og Generel pædagogik

Almendidaktik, Bæredygtighed og uddannelse/Educating for Viable Futures, EMBodied EDucation (EMBED), Positiv psykologi, Professionelle Lærere: Identitet, Kompetence og Tilblivelse, Pædagogisk filosofi, Teoretisk pædagogik

(6) Afdeling for Pædagogisk antropologi

Barndom, ungdom og institution. Pædagogisk antropologiske perspektiver, Bæredygtighed og uddannelse/Educating for Viable Futures, Etnicitet, diversitet og uddannelse, Mobilitet og uddannelse

Der bliver bestilt noget på DPU, men er det til forbedring af praksis og pædagogik?

Jeg ved jo ikke helt om DPU med disse perspektiver og den struktur har til hensigt at ville forbedre praksis og pædagogik, for det skrives der ikke rigtig noget om. Mit umiddelbare indtryk er nok mest, at det ser fint ud, men måske nok også, at det mest virker som dokumentation for, at der faktisk bliver bestilt noget på DPU.

Har DPU interesse i at fortælle om holdninger og normer bag den forskning, der foregår?

For at belyse spørgsmål om pædagogik, politik og demokrati søger jeg på DPU´s hjemmeside efter svar på uddybende spørgsmål som for eksempel: Hvorfor skal man forske i pædagogik? Hvad er formålet med uddannelse? Hvordan er sammenhængen mellem uddannelse, forskning og demokrati? Hvad er viden? Er akademiske forskningsudgivelser blevet en global ´snakken med sig selv´? (jeg har lånt disse spørgsmål fra Gert Biestas ”Educational Research”). Det hele drejer sig jo om de børn og unge, som skal uddannes og derfor gå i skole, og derfor må man nok kunne forvente noget kritisk eftertanke og en uortodoks forskning i pædagogik – på Danmarks Pædagogiske Universitet. Men jeg finder desværre ikke rigtig noget, der kan belyse disse spørgsmål inde på DPU´s hjemmeside.

Et skræmmende eksempel på holdninger og normer bag forskning på DPU

Derimod finder jeg er et eksempel på, at det er bekymrende, at man ikke kan finde ord som demokrati, ligeværd og åndsfrihed på DPU´s hjemmeside. Jeppe Bundsgaard har nemlig sammen med Nationalt Videnscenter for Læsning udviklet en model til bestemmelse af udviklingsniveauer i børns tidlige skrivning: ATEL: Automatiseret sporing af tidlige læsefærdigheder (Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills) har til formål at udvikle en model til bestemmelse af udviklingsniveauer i børns tidlige skrivning. Modellen skal danne grundlag for udvikling af automatiseret vurdering af elevers tekster skrevet på digitale didaktiske skriveværktøjer, i projektets tilfælde læringsværktøjet Skriv og læs https://www.folkeskolen.dk/dansk-dansk-indskoling-folkeskolen-nr-07-2022/unik-forskning-i-den-forste-skrivning/4627662

Vi mangler Danmarks Lærerhøjskoles erfaringsbaserede forskning med demokratisk tradition med frihed og lighed for øje

Konsulenter og forskere producerer således åbenbart beredvilligt koncepter til den praksis og pædagogik, som lærerne så forventes at udøve; det giver jo så beskæftigelse til, ja netop forskere og konsulenter, så det lag kan jo være glade og tilfredse, sådan helt egoistisk. Det foregår sideløbende med at magten til medbestemmelse om indhold og rammer er taget fra lærerstanden. Vi mangler Danmarks Lærerhøjskole (nedlagt i 2000) som DPU (i år 2000) er trådt i stedet for; på DLH blev erfaringsbaseret forskning udført af folk, der selv havde erfaring fra praksis og som holdt fast i en demokratisk tradition med frihed og lighed for øje.

Der er et uhyggeligt mekanisk sprogsyn bag DPUs ATEL model

I dag er instrumentaliseringen, som er fulgt i kølvandet på digitaliseringen, tilsyneladende fremherskende på DPU; helt modsat DLH, hvor man beskæftigede sig med en almendidaktisk forholden sig, med normsæt, der understøttede skolens formål om demokrati, åndsfrihed og ligeværd. Forskningen på DPU bygger på læring og også dannelse til digitaliseret teknologi. DPU understøtter dermed den agenda, der går som en feed-back løkke fra-mig-til-mig. Der er intet om demokrati, åndsfrihed eller ligeværd her. Kun mig-mig-mig-effektiv læring.

Bekymrende, at ordene demokrati, åndsfrihed og ligeværd ikke findes på DPU´s hjemmeside

Jeg er bekymret over ikke at finde ord som demokrati, åndsfrihed og ligeværd på DPU´s hjemmeside; og jeg er dybt rystet over eksemplet med ATEL og den instrumentelle norm, der således får lov at styre en grund forskning på DPU om børns skrivning. Man udelukker hermed centrale spørgsmål: Hvorfor skal man forske i pædagogik? Hvad er formålet med uddannelse? Hvordan er sammenhængen mellem uddannelse, forskning og demokrati? Hvad er viden? Er akademiske forskningsudgivelser blevet en global snakken med sig selv? Jeg ville ønske en vending – hen til dybere grund, og menneskelige normer ift. demokarti, frihed og ligeværd. Væk fra den instrumentalisering, der har udviklet sig i kølvandet på digitaliseringen. Det er på høje tid. Det grundlæggende sprogsyn bag udviklingen af ATEL er mekanisk, instrumentelt og i den grad uhyggelig læsning: https://projekter.au.dk/atel/projektbeskrivelse