På rejse efter undervisning (3)

Undervisning er at møde andre mennesker i deres egen ret

Som nævnt i mit blogindlæg om at være på rejse efter undervisning (2), så er det helt afgørende for god undervisning, at man som underviser i mødet med den/dem, man skal undervise lader det ske i deres egen ret. Men hvad indebærer det?

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Uddannelse handler hverken om kultiverende dannelse eller vækst – men om egen ret

Herom siger Gert Biesta noget meget centralt i sin teori Verdensvendt uddannelse. Faktisk, siger han, er det en direkte fejl, når han selv mange gange har rost den amerikanske tænker John Dewey; Biesta siger nemlig, at Dewey mangler noget afgørende i sin teori, fordi Deweys udgangspunkt for uddannelse er: Kultivering og vækst. Men ved at fastholde kultivering og vækst kommer Dewey i modstrid til den tyske teoretiker Dietrich Benner. Benner påviser nemlig (2015), at mennesker bestemmes 100% af deres arv og miljø – og dermed bliver uddannelse, forstået som kultivering og vækst, meningsløs. Konklusionen i Gert Biestas teori – mellem Dewey og Benner – er, at uddannelse hverken handler om at kultivere (danne) eller om at vokse (lære). Men: Uddannelse handler i Biestas teori om at opmuntre andre mennesker til at ville træde frem i verden og i egen ret forholde sig til, hvad der er vigtigt at lære, og hvad der er værd at opdyrke i tilværelsen. Det er dette, Gert Biestas Verdensvendt uddannelse grundlæggende handler om. Han præsenterer det ved et foredrag i Danmark således: https://www.ucsyd.dk/files/inline-files/Bildung%C2%A0and%20Erziehung%20On%20the%20Possibility%20of%20a%20Distinction.pdf

Min opgave var ikke at ´danne´ eller ´belære´ Benjamin

Alt dette teori sagt som resonans for min praktiske undervisning; eksemplificeret: Jeg vil fortælle om dengang, jeg underviste Benjamin i at læse, stave og skrive i min VUC-klasse for unge og voksne dyslektikere. Jeg vil fortælle, hvordan jeg opgav at ville danne eller belære Benjamin. Det var simpelthen ikke det, der var uddannelsesopgaven. For Benjamin var allerede formet og dannet og var blevet belært tilstrækkeligt hjemmefra. Arv og miljø havde gjort deres til Benjamins ´karriere´ i skole og uddannelse. Han havde i den grad været objekt for, hvad andre ville med ham, og man havde på den vis ikke fået ham inddraget selv. Min opgave som underviser lå nu simpelthen et andet sted end dannelse og belæring. Men hvad var min opgave så, hvis det ikke drejede sig om Benjamins formning og udvikling?

Dannelse og læring er på samme side: ser mennesker som objekter

Globalt, og i høj grad i Danmark, foregår der en kamp mellem Bildung (dannelse) - og læring. Det er en mærkelig kamp, fordi:Bildung (dannelse) siger: Hej, du der, jeg er din lærer! Jeg vil kvalificere dig til at finde ud af, hvem du er! Læring siger: Hej, du der, tjek din læringsmaskine, så andre kræfter kan fortælle dig, hvem du er! Bildung(dannelse) og læring er på samme side, fordi de ser mennesker som objekter.

Verdensvendt uddannelse ser mennesker som subjekter

Men jeg ville over i en anden boldgade: i Verdensvendt uddannelse ses mennesker som subjekter, og undervisning handler simpelthen dér grundlæggende om at give børn og unge en fair chance for at eksistere som subjekter i deres eget liv, i egen ret. Uddannelsesopgaven består i: at vække lysten hos et andet levende væsen til at ville eksistere i og med verden på en voksen måde, altså som subjekt.

Benjamin var gået i stå, fordi han var blevet betragtet som et objekt, der skulle dannes og udvikles

Den unge ordblinde kursist, Benjamin, havde ikke klaret alle de tidligere tests og eksamener i folkeskolens særligt godt, Han havde ikke de basale kompetencer i læsning og skrivning, og han gik i stå, både mht. uddannelse og sit private liv. Grammatisk viden, tekniske metoder og sag-tekster hjalp ikke Benjamin. Benjamin forklarede selv sine tidligere skolenederlag med, at han i danskundervisningen ”altid fik grammatikopgaver”, han fik tekniske metoder til, hvordan man mekanisk bygger en tekst op, regler for stavning og bogstavers udtale, små ”kedelige” (Benjamins ord) sag-tekster med hverdagsnært indhold at læse i ”og så fik jeg stukket en pc i hånden”.

Benjamin genkendte sig selv i Søren Kierkegaard – og han vågnede op

Indtil han mødte Søren Kierkegaard: ”Ham Søren Kierkegaard kan jeg godt lide, for han fortæller min historie. Jeg havde også en far, der gjorde mig så forskrækket som dreng, at jeg blev bange for livet. Jeg så min far blive hentet af politiet. Jeg var fem år og havde nattøj på. Min far havde lige smadret min mor ned i gulvet, og han hev den røde telefon ud af væggen. Naboerne må have ringet efter politiet, for pludselig var de der, og jeg stod alene ved hækken i nattøj og så dem køre væk med min far. Det var ikke den sidste gang, jeg blev bange. Jeg tror, at jeg har været lige så forskrækket over min fars voldsomheder, som Søren Kierkegaard var forskrækket over voldsomhederne med sin far.”

…fortsættes i næste blogindlæg (4)

NB! Der findes mange videoer (samt artikler og slides fra hans præsentationer i forskellige lande) med Gert Biesta på nettet. Se for eksempel her: God uddannelse i målingens tidsalder: https://peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2013/02/24/gert-biesta-video/