Skolen som udtryk for "Fagre nye verden"?

Skoledagen starter

Når man lytter til kritiske lærere – nuværende såvel, som de, der sagde farvel og tak grundet skoleskibets lærings- og digitale teknologi retning, som landsdækkende blev virkeliggjort fra 2017 – så kan en typisk skoletime starte med at sætte de digitale teknologienheder til strøm og opvarmning, hvilket i sig selv kan medføre en del tidsforbrug.

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Der behøves ingen skæld-ud

Herefter kan der i en ´håndevending´ instrueres fra ´læringsfacilitator´ (lærer) om at finde relevante opgaver og feedbackmålinger til de lærende (børn og unge); det med ´håndevendingen´ kan være relevant, fordi man som lærer også skal sørge for at få ´utilpassede´ børn og unge – og dem med diagnoser – til at være rolige, så der ikke kommer for megen uro og dermed skældud; det holdes der nemlig meget øje med ude i kommunerne, og visse steder er det simpelthen forbudt med skæld-ud.

Det går ufatteligt godt i den danske folkeskole, eller?

Så når alle så er passiveret foran en skærm med de rette læringsopgaver fra læringsplatformen, som efterhånden er så kommercialiseret af markedet, at selv robotter kan få optimeret deres læringsudbytte, er der nu ro på bagsmækken. Hvis en leder eller politiker eller forsker skulle kikke forbi i et evalueringsøjemed, ville de sikkert smile og tænke - og måske ligefrem skrive en artikel eller lave en fjernsynsudsendelse om - at den danske folkeskole er blevet evidens- og forskningsbaseret i en grad, så man synligt og veldokumenterbart kan se og bevise, at det går ufatteligt godt med skole og uddannelse i Danmark. Måske bør man dog også lige indføre små justeringer med fx høretelefoner, hvor de lærende ved at trykke på en knap kan holde lærerens eller klassekammeraters eventuelle kommentarer ude; det er noget markedet er ved at udvikle, for så kan der blive fuldstændigt lukket for uro – og et perfekt læringsrum er skabt.

Der er dog lige nogle kritiske indvendinger, fx fra en verdensberømt forsker i pædagogik, der peger på, at den danske folkeskole kan minde om landbrug, hvor køer sættes i feedback-løkke

Én af verdens største skole- og uddannelsestænkere har dog noget, der nok må betegnes som alvorlige indvendinger. Om dansk skole-politik siger Gert Biesta i et interview, jeg har med ham til en bog i 2017: ”Logikken i og formen på uddannelse synes, at være blevet identisk med logikken i og formen på intensivt landbrug, hvor køerne, for eksempel, også er sat i en konstant feedback-løkke.” Og: "Jeg har endnu ikke set noget lignende nogen steder i verden. Men der er dog afgjort en udvikling i den retning, med fx. udbredelsen af den såkaldte ‘data-driven teaching’ og ‘learning analytics.’ Lad mig sige det lidt groft (men jeg skal nok gå mere i detaljer om lidt): Dette er præcis den katastrofale nedbrydning af skolen, som jeg har advaret imod i alt, hvad jeg har skrevet i de sidste 10-15 år. Og skønt jeg ikke er overrasket over, at det sker – det er et ´logisk´ skridt i udviklingen – så er det selvfølgelig meget bekymrende, at det er sket, og at det er sket så hurtigt". https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/skolens-formal-demokrati-ligevaerd-og-frihed-kan-ikke-erstattes-af-laering-for-sa-bliver-undervisning-en-saga-blot/4699936?fbclid=IwAR0pjov16T52Es5dutg4Akkz_3UuyOQspPZRsz8GSYJO4NXKqtZIjiwV9mw

Og måske skulle man også lige kikke lidt kritisk på DPU, hvor lederen undsiger demokrati som formål – for det er læring, der er formålet, siger han

Claus Holm, leder af Danmarks pædagogiske universitet: "Mit bud er, at folkeskolens primære opgave i dag ikke er at realisere skolen som en demokratisk skole, hvor demokrati er den praktiserede livsform", sagde han.

"Vi har i den forstand med 2006-loven definitivt forladt 1975-lovens optagethed af demokrati og også overstået den Hal Kochs-inspirerede idé om, at demokrati som livsform skulle udgøre skolens primære formål. I stedet for at demokrati som livsform skulle udgøre skolens primære formål, så er det nok mere præcist at tale om, at læring som livsform i dag er skolens primære formål, hvilket betyder, at lærere og pædagoger skal kunne motivere den enkelte person til at være ansvarlig for egen kompetenceudvikling gennem læring - og det er gennem dette livslange læringsarbejde, den enkelte realiserer sig selv" https://www.folkeskolen.dk/dpu-folkeskoleloven-folkeskolereform/forsker-om-folkeskolens-formal-laering-som-livsform/984691