På rejse efter pædagogik 3(8)

Er vejen ud af mistrivsel: dannelse?

Det bliver efterhånden sagt ret hyppigt rundt omkring i debatten: Selvom der er fulgt alvorlige strukturelle problemer i kølvandet på skolereformen, som har udløst mistrivsel for både elever og lærere, så går vejen til at genfinde trivsel ikke udelukkende gennem ændring af de strukturelle lag, altså ændring ift. for lange skoledag, for lidt forberedelsestid, for mange i klassen, nedslidte skoler, accelererende IT og skærm-tid.

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Nej, siges det videre: Vejen til at genfinde trivsel starter gennem oplysning og gennem at danne børn og unge. Derfor er det ud fra dette ståsted i debatten dannelse, forstået som kundskaber og udsyn, dét, der skal til for at børn og unge kan forvalte og håndtere frihed – og dermed fremme trivsel.

Har man mulighed for at være en god lærer, når man har så travlt med alt muligt andet end undervisning?

Men spørgsmålet er, om det er en reel mulighed for at komme udenom at gøre noget ved de strukturelle problemer, sådan som de konkret beskrives af (endnu) en lærer, der takker farvel til folkeskolen med bl.a. disse ord: ”Der er en vanvittig mængde af papirer, der skal udfyldes på de her børn (fra mellemformstilbuddet, red.) og en vanvittig mængde af møder, som man skal gå til. Og oven i det har jeg også siddet til personalemøder og oplæg sammen med resten af kollegaerne fra almenklasserne, som ikke har været relevant for det arbejde, som jeg laver” https://www.folkeskolen.dk/arbejdsliv-friskoler-inklusion/populaer-laererblogger-slar-op-med-folkeskolen-efter-16-ar/4692727 ”. Spørgsmålene, der rejser sig er: Er der ikke nødt til at ske ændringer af de strukturelle forhold for skole og uddannelse, altså gøre noget konkret ved: Elevers mistrivsel, for lange skoledag, for lidt forberedelsestid, for mange i klassen, nedslidte skoler og accelererende IT og skærm-tid? Hvordan er der mulighed for at være en god lærer, når man har så travlt med alt muligt andet end undervisning?

Man står i en balance mellem nødvendighed og frihed og spørger: hvad er muligheden?

Jeg selv, og mange andre har også været dér som underviser (jeg underviste unge og voksne, der ville tage de eksamener fra folkeskolen om, som var mislykkedes for dem) hvor det, man af ledelsen fik pålagt som nødvendigt arbejde, simpelthen ikke gav plads til den frihed, der var nødvendig for, at jeg kunne se mig selv i øjnene og sige: Det her giver mulighed for et ordentligt og godt stykke undervisnings-arbejde. Det er i dét krydsfelt mellem nødvendighed-frihed-mulighed, der skal udløse en fornemmelse af betydning og forankring. Alt for mange gange, i alt for høj grad og i for lang tid, hvor der ikke kan findes betydning og forankring – dét medfører stress og mistrivsel. Men kan dannelse hjælpe på det? Med andre ord, kan man som lærer flytte bevidstheden fra problemerne med de strukturelle forhold, altså: Elevers mistrivsel, for lange skoledag, for lidt forberedelsestid, for mange i klassen, nedslidte skoler og accelererende IT og skærm-tid – hen til spørgsmålet: Hvordan kan jeg som underviser, med kundskaber og udsyn, hjælpe børn og unge til at forvalte frihed? Fokusere væk fra de strukturelle problemer, så at sige?

Dannelse – i samtale med W. Humboldt (1762-1835)

For at komme lidt i dybden med, hvad dannelse egentlig står for, kunne man kigge mod den gode, gamle dannelsestænker W.Humboldts (1762-1835) forståelse af dannelse, som kundskabernes formende mulighed – til andet og mere end til nytte. Han satte de græske dyder er i højsæde, og det er ofte ham, der refereres til som én, der virkelig har noget vigtigt at sige fra hine tider og fra dybet af visdom – om dannelse. Hvad er det, W. Humboldt taler til os om fra sine studier? Hvad var paradigmerne på W. Humboldts tid?

Dannelse er tilegnelse af viden, så man bliver et godt og nyttigt menneske

I 1700-tallets dannelsestænkning var religionen i centrum, men med W.Humboldt opstod en filosofi, hvor tro og religion nok var med, men hvor mennesket og humaniteten kom i centrum. Man skulle dannes i det indre for dermed at blive en dannet samfundsborger og et ´helt´ menneske. Som et dannet menneske var man blevet beriget og udviklet – fordi man havde mødt viden, kunst og høje idealer (inspireret af det antikke Grækenlands filosofi, videnskab og kunst) ”Bildung durch Wissen-schaft” , altså dannelse via videnskab – til menneskelighed. Kort sagt var dannelse for W. Humboldt dét, at man ved at tilegne sig viden, i dybden og på tværs, bliver et åndeligt og moralsk dannet menneske – og samtidig en nyttig borger for nationalstaten. Se evt.mere https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2017/aug/at-goere-verden-stoerre

Hvad har ´dannelse overfor læring´ at gøre med undervisning og de strukturelle problemer: Elevers mistrivsel, for lange skoledag, for lidt forberedelsestid, for mange i klassen, nedslidte skoler og accelererende IT og skærm-tid?

Dannelse står i debatten om skole og uddannelse i opposition til læring (se evt. om læring https://www.folkeskolen.dk/gert-biestas-radikalt-abne-menneskesyn/2858846 ), og dannelse og læring strides om førertrøjen. Det er rigtig godt at debattere om dannelse og læring, men hvad kan det føre til? Hvad har denne debat at gøre med undervisning og de strukturelle problemer at gøre? Jeg synes, det er meget vigtigt at forholde sig til denne strid mellem dannelse og læring – af to årsager. (1) fordi læring og dannelse har udkæmpet striden mellem elev overfor curriculum siden oldtiden (2) Kunne det tænkes, at der nu skal andre boller på suppen? I mit perspektiv skygger denne strid mellem læring og dannelse (elev overfor curriculum) for at et nyt paradigme – og med det mener jeg, at man måske skulle forsøge at tænke mere ´ud af boksen´? Simpelthen prøve at ryste posen og se, om der ikke er andre måder at tænke på, med henblik på at sætte spotlys på dette vigtige spørgsmål:

Har man mulighed for at være en god lærer, når man har så travlt med alt muligt andet end undervisning?

(Fortsættes i næste blog-indlæg)