På rejse efter pædagogik 1(8)

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) til det omgivende samfund: ”Mød virkeligheden med viden”

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Se DPU´s motto ”Mød virkeligheden med viden – læs på DPU” på banneret, illustration til denne artikel: https://www.folkeskolen.dk/afskedigelse-dpu/dpu-fastholder-fyring-af-kendt-skoleforsker/4691421?fbclid=IwAR3yhaqzNZQWf53ZhxASdeDJ9cUZ9C4KbRhCQnTljfi1ctQ4IKUTgJ977jg

På DPU siger man: Mød virkeligheden med viden, læs på DPU. Undskyld, men jeg kommer virkelig i tvivl og må spørge: Er det teori – eller virkelighed – der kommer først?

Kan viden konstrueres af et universitet?

Med min lille blog serie i starten af 2023 På rejse efter pædagogik vil jeg, i sporet af sammenhæng og helhed, søge svar på, om der er noget, jeg har misforstået, når jeg, helt modsat DPU-holdningen, mener, at viden og teori ikke bør ses som noget, der kan konstrueres på et universitet. At viden, helt kontra, handler om sensitive helheder og sammenhænge i virkeligheden, som ikke bør/kan deles op i smådele – for så går det ligesom i ét af H.C. Andersens eventyr Snedronningen.

Snedronningen og pædagogik

Hvis man betragter viden og teori ligesom i Snedronningen, H.C. Andersens eventyr af samme navn – det vil sige med des-interesse, så fryser man til is, ligesom Kaj gjorde i eventyret, og man kan ikke mere, for bare is, se, at vejen til Snedronningen faktisk var en vej, man foretog ud fra en bestemt interesse (Kaj blev draget af Snedronningen).

For nu at gøre forsøg på at tø en dybfrossen pædagogik op (i eventyret blev Kaj optøet af Gerdas tårer), må man overveje, om det mon ikke er en illusion, at man som forsker og menneske kan være cool (fornægte sig selv) og uden beregning eller interesse? Og videre må man spørge: Kan viden og teori være objektiv og fri af følelser, interesser og forestillinger om virkeligheden? Både en eventyr-rejse og en historisk rejse i pædagogik, tænkning og filosofi kan måske pege på en optøning og dermed på krydsfelter mellem pædagogik, eksistens og tænkning?

Brutal selvfornægtelse og ubesmittet af egne interesser – det er den objektive, rene DPU-forskeridentitet

Min påstand er, at Danmarks Pædagogiske Universitet er ved at fryse til is, fordi man lader sig drage af ufølsom objektivitet og af des-interesse (Snedronningen) og derved undsiger sensibilitet, værdier og forestillinger om virkeligheden. Sammenhæng og helhed med mennesket og eksistensen selv bliver derved noget usynligt og ikke-ønskværdigt, for som Claus Holm siger i Asterisk fra oktober 2022 https://dpu.au.dk/asterisk/asterisk-102/leder-asterisk-102 : Man skal tilstræbe sandheden uhildet af bias, fordomme og via næsten brutal selvfornægtelse kunne fremvise sine fund ubesmittet af egne og andres interesser.

Hvis man ikke vil indtage en objektiv forskeridentitet – bliver man fyret fra DPU

Tilføjet 29/12: Nedenstående er Lærke Grandjeans påstand, ikke på nogen måde Claus Holsm officielle begrundelse for fyringen af hverken Thomas Rømer eller de øvrige, der er blevet afskediget i den nylige afskedigelsesrunde på DPU, red:

Claus Holm er så utryg ved en alternativ forsker-identitet, som den for eksempel Thomas Aastrup Rømer indtager med ordene Der er ingen pædagogisk forskning uden følelser, fantasi og forestillingsevne https://www.folkeskolen.dk/der-er-ingen-paedagogisk-videnskab-uden-folelser-fantasi-og-forestillingsevne/2890190 , at han fyrer ham fra DPU. (påstand slettet af redaktionen 29/12) . Se udførligt om hele forløbet: http://www.thomasaastruproemer.dk/ . Man kan læse om tusindvis af indsigelser fra nordiske, internationale og hjemlige lærere, forskere og andre med interesse for pædagogik; det har udløst en protest-storm, at en forsker bliver fyret på grund af, at han indtager en anden forsker-identitet end den, som DPU ønsker. Der bør nu stilles en lang række spørgsmål for at afdække, hvad der i grunden er på spil her, for selvom der på papiret angives objektive kriterier for fyring, så viser der sig så mange selvmodsigelser, at kriterierne må siges at bygge på en værdidom, hvilket understøttes af 31 forskere på DPU, der med selve støtte-brevet viser sig at være deltagere i den ikke-objektive fyringsproces. De 31 skriver:

Vi har ingen grund til at tro, at ideologiske, pædagogiske eller politiske holdninger har spillet en rolle (i Claus Holms fyring af Thomas Aastrup Rømer).

I det opsigtsvækkende, og selvmodsigende, brev: https://www.folkeskolen.dk/dpu/debat-kollega-modsvar-i-debatten-om-afskedigelser-pa-dpu/4689601 i vinteren 2022, fra de 31 forskere: Jeppe Bundsgaard, Louise Bøttcher,Francesco, Caviglia,Søren Christensen, Ning de Coninck-Smith, Simon Skov Fougt, Eva Gulløv, Lars Geer Hammershøj, Lisbeth Haastrup, Kirsten Hyldgaard,Tomas, Højgaard,Marianne Høyen, Kristine Kabel, Hanne Knudsen, Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Dorte Kousholt, Kristine Kousholt, Andreas Lieberoth, Lena Lindenskov, Anne Maj Nielsen, Jens Christian Nielsen, Morten Nissen, Helle Plauborg, Mie Plotnikof, Lars Qvortrup, Lisa Rosén Rasmussen, Mikkel Stovgaard, Rie Thomsen,Karen Valentin, Ditte Winther-Lindqvist, Karen Wistoft

siges blandt andet:

· Den kritiske pædagogiske forskning lever i bedste velgående på DPU.

· Vi genkender ikke det billede, der i offentligheden tegnes af DPU som et sted, hvor forskningsfriheden trædes under fode.

· Vi har ingen grund til at tro, at ideologiske, pædagogiske eller politiske holdninger har spillet en rolle.

Helle Plauborgs, én af de 31 forskere, fornemmelse for pædagogik

Jeg synes, at det her er på sin plads kortfattet at give et eksempel fra én af disse 31 forskere, med henblik på at vise, hvordan man, som forsker i aktionslæring og klasseledelse følger Claus Holms anvisning på, at forsøge, at indtage en objektiv forskeridentitet ved brutal selvfornægtelse og ubesmittet af egne interesser.

Helle Plauborgs forskningsoversigt (rettet 3/1, red.) om Undervisningsforstyrrende uro i skolen https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Uro_i_skolen/Undervisningsforstyrrende_uro_i_skolen.pdf er således for mig et skoleeksempel på et forsøg på objektivitet, brutal selvfornægtelse, helt ubesmittet af egne interesser. Men mit spørgsmål er, om dette eksempel er konstrueret i opsplittet enkelthed, i forsøget på at skabe uafhængighed, og objektiv afstand, til den sammensatte, hele virkelighed?

Fra Forskningsoversigterne i Pædagogisk indblik (tlføjet 3/1 2023, LG): Helle Plauborg opsamler konklusionerne fra en undersøgelse, der vedrører skoleledelse og/eller embedsværket (rettet 3/1 2023, red.) og går på, at ´plusskolerne´ var karakteriseret ved (Af: Forskningsoversigterne i Pædagogisk indblik) :

• tydelig skoleledelse med tillid til lærerne inden for fælles standarder og værdier

• lærere og ledere, der opererede med en kontekstuel forståelse af elevadfærd

• at brugen af individualiserede arbejdsmåder var begrænset

• fokus på relevant brug af ros og opmuntring knyttet til adfærd og arbejdsindsats

• få og tydelige regler

Er DPU behavioristisk, konstruktivistisk og positivistisk?

Ud fra Helle Plauborgs konkrete forskningseksempel, Claus Holms lederartikel i Asterisk og sloganet om, at virkeligheden mødes med viden på DPU - er mine spørgsmål til DPU og ´det omgivende samfund´ : Den viden, som I (DPU) mener, at virkeligheden skal møde på DPU (Videnskabelig viden for at overleve som mennesker, formodentlig):

Er det den korte, systematiske vej til læringsudbytterig undervisning?

Står I for en behavioristisk pædagogik, hvori forsøget med de pavlovske hunde har en central rolle?

Er I positivistiske i og med jeres syn på evidens og empiri (mere læge-gerning end lærer-gerning)?

Er det for jer en mulighed, at man kan konstruere virkeligheden, så ledere og embedsværk (politikere) blot skal sørge for tydelig skoleledelse, kontekstuel elevadfærd, begrænset selvstændigt arbejde, ros i stedet for ris, tydeligt regelsæt – så får vi en god skole med en god undervisning?

Der er en lang vej frem til varme

En lille fugl kan ud fra sine overlevelsesinstinkter finde vej til varmen i Syden, når der bliver for koldt i Norden. Mennesket har, i modsætning til fuglen, fået evnen til at forholde sig og via indsigt og erfaring for at kunne overleve. Men hvis man nu som mennesker, i en ´selvfornægtende´ overlevelseskamp, ikke når længere frem end til kulden (fordi man ikke ville tage den længere og måske mere besværlige vej), skulle mennesket måske da ikke se i retning af den lille fugl, der instinktivt søger varmen og gerne flyver den lange vej for at finde frem?

Pædagogik som interesse, opgave og perspektiv – et længere træk, som fuglens mod varmen

Hvad jeg, med andre ord og i modsætning til Helle Plauborg, Claus Holm og DPU, vil, er at tage på en længere rejse efter pædagogik. Via spor, krydsfelter og sammenhænge mellem pædagogik og eksistens vil jeg rejse efter pædagogik via spørgsmålene:

Hvordan opnår man sensibilitet?

Hvad er frihed? Mulighed? Nødvendighed?

Hvordan lever man sit liv på en god måde, hver for sig og sammen?

Hvad er livet? Døden? Evigheden?

Det lange træk efter pædagogik

Det er uløselige spørgsmål, ikke problemer, der kan løses. Men det er de livslange og eviggyldige spørgsmål, der har betydning for eksistensen, og mennesker må tumle med dem livet igennem. I krydsfeltet med pædagogik er disse eksistens-spørgsmål samtidig selve baggrunden for at kunne bedømme, hvordan viden, forstået som sammenhæng mellem praksis, fronesis og episteme, håndteres i virkeligheden. Det er på denne baggrund, at jeg på min rejse efter pædagogik, i disse blogindlæg i starten af 2023, vil fremhæve Aristoteles, Rousseau, Løgstrup, Karen Blixen, Simone de Beauvoir og Hannah Arendt som værdifulde stemmer - med henblik at se på pædagogik som interesse, opgave og perspektiv i det lange træk.

For at finde spor, krydsfelter og sammenhæng mellem pædagogik og eksistens.

PS. Dette indlæg sendes som mail til alle 31 omtalte forskere samt til Claus Holm, da jeg med alle indlæg m.v og det åbne brev her i Folkeskolen.dk, opfatter vilje til åben debat om pædagogik og indstilling til pædagogik. LG