På rejse efter undervisning (5)

Gert Biesta forholder sig meget her-og-nu, ikke visionært ud i fremtiden, i sin teori om Verdensvendt uddannelse. I sin teori gør han op med det, der siden antikken har været en evig pendulsvingning mellem at have fokus på enten, i den ene ende af spektret: elev (læring) – eller fokus den anden ende af spektret: kundskaber (dannelse). Gert Biestas kritik og teori peger på en tredje vej: livet, eksistensen, verden her-og-nu.

Gert Biestas teori kan finde meget jordnær anvendelse

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Gert Biestas kritiske teori kan efter min mening finde meget jordnært finde anvendelse: (1) både i kritik af, at de børn og unge, der i dag går i skole og skal have uddannelse, møder alt for meget uro, hastværk, overfladiskhed (2) og i kritik af, at skole og uddannelse ikke får de betingelser for at undervise og udøve pædagogik, som skal til. (3) og i en kritisk teori, som man i praksis kan inspireres af som alternativ. For eksempel med hans måde at se undervisning i tre domæner:

Socialisation, subjektifikation og kvalifikation i synergi – og i konflikt

Ved at billedliggøre undervisning med et Venn-diagram og de tre begreber understreger Gert Biesta, at han både ser begreberne sammenvævede i en synergi, men samtidig ser han dem også adskilte, som tre forskellige mængder med hver deres særlige dimension. Det vigtigste er her at være bevidst om, at de forskellige dimensioner: Socialisation, subjektifikation og kvalifikation kræver forskellige rationaler, og også være bevidst om den kendsgerning, at selv om synergi er mulig, er der også potentiale for konflikt mellem de tre dimensioner, især (…) mellem kvalifikations- og socialisationsdimensionen på den ene side og subjektifikationsdimensionen på den anden side (Biesta 2011: 33-34).

Ensidigt fokus på kvalifikation skaber store problemer

Med andre ord kan man ikke få undervisning til at virke, hvis man udelukkende har fokus på ét af domænerne. Det ensidige fokus på kvalifikationsdomænet i Benjamins historie er i min optik medvirkende til, at han ikke opnåede at kunne læse, stave og skrive. Hans tidligere lærere havde måske tænkt, at når nu Benjamin havde dyslektiske problemer og meget svært ved at lære at læse, stave og skrive, så skulle han gøre en ekstra stor indsats for at øve sig i at læse, stave og skrive; lærerne ville bistå med al til rådighed stående empiriske forskningsviden om dysleksi og indlæring, og alt dette lyder jo på én måde logisk nok.

Logik og forskning skal gå i spil med de personlige og sociale dimensioner

Men man glemmer med en sådan logik at se uddannelsesformålene fra de tre domæner i en sammenhæng. Alle tre uddannelsesdomæner har en mængde relationer, skæringspunkter og forbindelser, og for at illustrere dette, anvender Gert Biesta endnu et billede på undervisning: Et tredelt skakspil, som er placeret oven over hinanden (Biesta 2015c). De tre skakbrætter er gennemsigtige, hvilket betyder, at hvis man som lærer har alle skakbrikkerne stillet op på hvert skakbræt, og hvis man foretager et træk i ét spil, så har det også konsekvenser lodret. Sagt med andre ord har det betydning i alle tre dimensioner, hvis man som lærer foretager sig noget i for eksempel subjektifikationsdomænet og så fremdeles i de andre to domæner.

Benjamin lærte ikke at læse, fordi han ikke blev motiveret eller fik lyst til at overvinde de dyslektiske vanskeligheder

Hvis Benjamins lærere havde valgt at give modspil og modstand ved at inddrage eksistentielle spørgsmål til Benjamin, om hvordan han tænkte og selv ville vælge at reagere, kunne man have hentet engagerende og motiverende stof, som kunne medvirke til, at Benjamin fik lyst og engagement til at arbejde med læsning, stavning og skrivning. Et sådant undervisningsarbejde i skæringspunkterne og forbindelserne mellem kvalifikationsdomænet og subjektifikationsdomænet ville også have styrket Benjamins muligheder for at komme ud af sin utilpassede rolle, som han havde fået; det vil sige, at socialisationsdomænet tillige ville have kunnet komme i spil. De to billeder, Venn-diagrammet og skakspillet, har Gert Biesta som sagt tegnet for at vise kompleksiteten i undervisning. Læreren skal som underviser være den centrale, vidende og bedømmende person i disse komplicerede samspil; det kan målingsinstrumenter eller andre redskaber og metoder ikke klare, altså her skal og kan man ikke reducere kompleksiteten (Biesta 2016b: 207-8).

…fortsættes i næste blogindlæg (6)

NB! Der findes mange videoer (samt artikler og slides fra hans præsentationer i forskellige lande) med Gert Biesta på nettet ”What really matters in education” https://www.youtube.com/watch?v=CLcphZTGejc