”Håb og handling i en kriseramt verden” bogomtale

Hvem taler?

Journalisterne, Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen, har sat sig for at interviewe 16 mennesker med den særlige indfaldsvinkel at tale om håb og handling midt i en tid med krig, klimakrise og accelererende IT. Det er der kommet en vidtfavnende, letlæselig og samtidig dybdegående bog ud af. Her svarer både forfattere, sociologer, en psykolog, historikere og filosoffer på de to journalisters spørgsmål, men det fremstår ikke som direkte spørgsmål-svar journalistik. De 16 interviews er blevet formmæssigt meget smukke i deres fremføring, og man fornemmer et ægte møde mellem to mennesker, der i hvert enkelt interview taler om noget betydningsfuldt. Man kunne næsten selv have været til stede, føler man, i mødet med Andreas Reckwitz sociolog, Judith Hermann forfatter, Arlie Russell Hochschild sociolog, Dorthe Nors forfatter, Anne Applebaum historiker, Gary Shteyngart forfatter, Svend Brinkmann psykolog, Karl Ove Knausgård forfatter, Lea Ypi filosof, Elizabeth Strout forfatter, Peter Sloterdijk filosof, Siri Hustvedt forfatter, Arne Johan Vetlesen filosof, Jonathan Frantzen forfatter, Michael Ignatieff historiker, Ben Lerner forfatter.

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

7 kvinder, 9 mænd – ingen børn eller unge

Krig, klimakrise og accelererende IT er omdrejningspunkt for disse interviews med voksne mennesker, 7 kvinder og 9 mænd. Krig, klimakrise og accelererende IT er ellers også noget, man i skole og uddannelse i stadig stigende grad ser som moralske problemer, som børn og unge skal forsøge at forholde sig til og også forsøge at komme med løsningsforslag til (private agenter får stadig stigende indflydelse, som når for eksempel hundredvis af elever bliver sat til at kæmpe ved en entreprenørskabsfestival arrangeret af Fonden for Entreprenørskab. https://www.folkeskolen.dk/citat-kobenhavn-kommune-praksisfaglighed/i-dag-dyster-elever-fra-6-7-klasse-om-at-blive-danmarksmester-i-entreprenorskab/4686100). Men det er godt, at børn og unge ikke inddrages i denne bog om den kriseramte verden, for skal børn og unge ikke have love til bare at være – børn og unge? Med andre ord, skærmes for den tankegang, der ellers til stadighed mere og mere massivt vinder indpas, og som vil forme børn og unge moralsk gennem kundskaber og fag. Der foregår således i dag i skole og uddannelse en konfronterende kamp, om fokus skal være på fag eller elev (en kamp, der pendulerende har gået for sig siden antikken). Kampen foregår indenfor rationelle ræsonnementer.

”Håb og handling i en kriseramt verden” peger som helhed på noget andet og mere end rationelle ræsonnementer

Bogens hovedbudskaber hviler på andet og mere end alt det, man kan tænke sig fornuftigt frem til, og disse alternative budskaber trækkes frem i overskrifterne for hvert interview: 1. Vi er truet, når kun det særlige og enestående tæller 2. Vi må ikke glemme, at tomrummet udfyldes af den anden 3. Vi må bygge broer af empati i en stadig mere opdelt verden. 4. Vi må ikke overdrive den nationale polarisering 5. Vi risikerer at miste oplevelsen af en fælles virkelighed 6. Vi vil opleve, at fællesskabet vokser i betydning 7. Vi skal give plads til fordybelsen og den ”unyttige” tænkning 8. Vi må ikke miste det enkleste af syne 9. Vi skal bruge fortiden til moralsk læring 10. Vi skal genfinde overbærenheden som værdi 11. Vi befinder os i en skizofren virkelighed 12. Vi er ikke selvberoende skabninger, for vi er intet uden de andre 13. Vi må forstå, at vi selv er en del af den natur, vi er ved at ødelægge 14. Vi skal fokusere på det nære lokalmiljø, så der kommer forandringer og forbedringer 15. Vi har brug for al den trøst, vi kan få 16. Vi kan ikke leve uden kunstens bud på alternative fremtider.

Karl Ove Knausgård og Lea Ypi

Ud af de mange interessante indslag i bogen, vil jeg fremhæve to, nemlig de to interviews med Karl Ove Knausgård og Lea Ypi. Sidstnævnte var 11 år, da hendes hjemland, det kommunistiske Albanien, brød sammen. Hun bor i dag med sin familie i England, og hun arbejder med at finde de bedste sider fra henholdsvis det socialistiske og det liberalistiske fælleskab. Men egentlig lander hun ved, at et godt fællesskab hviler på det enkelte menneskes evne til at være ´et selv´ - altså ikke som alle de andre. Lea Ypi ser sin bedstemor som et godt eksempel på, hvordan et menneske kan fastholde ´et selv´ også under meget vanskelige forhold. For Karl Ove Knausgårds vedkommende er dette faktisk også pointen: ”Stadig oftere har jeg tænkt, at vi er uforanderlige, at den væsentlige del af vores karakter står fast fra den dag, vi bliver født, til den dag, vi dør, og at alle forestillinger om forandring og forbedring blot er små justeringer, vi gør for at kunne fungere i det sociale, altså ud fra hensynet til den anden, som er mere eller mindre stærkt, alt efter hvad slags karakter, vi i udgangspunktet er”.

Knausgård og Ypi er på linje med pædagogikkens antagelser

Den fremtrædende professor i pædagogik, Dietrich Benner, stillede det spørgsmål i 2015 (Allgemeine Pädagogik), om pædagogik gør en forskel? Hans anskuelse er, at det gør den, men ikke indenfor rammen af spørgsmålet om arv og miljø, som altid tilsammen vil udgøre 100 % i indflydelsen på et menneskes udvikling. Opdragelse og pædagogik har dog altså alligevel ifølge professoren en betydning, men det er af en anden kategori end udvikling via kundskaber og skolefag. Nemlig eksistensen. Hvordan mennesker forsøger at leve deres liv og træffe deres valg, det er dette spørgsmål, der er centralt i pædagogikken og dermed for, hvordan skole og uddannelse skal italesætte indhold, formål og rammer. Selve idéen, telos, med skole og uddannelse er altså at fremme og opmuntre det enkelte menneskes tilgang til at være ´et selv´. Muligheden for håb og handling begynder her, derfor er det vigtigt at et kriseramt samfund vil lytte.

Hvis der skal være håb og handling i verden skal man starte med hin enkelte

Et kriseramt samfund, som vores nutidige, skal med andre ord søge håb og handling ved at fokusere hin enkelte og spørge: Hvordan forsøger jeg at leve mit liv? Hvad gør jeg med det, jeg er blevet til? Med det, jeg lærer eller ikke lærer? Med mine blinde vinkler osv? Hvad det dybest set drejer sig om er at forsøge at fastholde, at man skal være subjekt i eget liv og ikke objekt for alle mulige eller umulige påvirkninger andre steder fra. Det er budskabet fra de to bidragydere karl Ove Knausgård og Lea Ypi, men det er der ikke enighed om blandt alle bogens bidragydere.

Bagom ryggen viser bogen noget mere

”Håb og handing i en kriseramt verden” rejser med de 16 interviews en vigtig diskussion og belyser indefra, hvilke konsekvenser, det kan have, hvis man bare tier stille og lader tingene gå deres krisefyldte gang. Det er en modig bog, som indirekte og måske bagom ryggen på sig selv, viser betydningen af, at journalister, forfattere, filosoffer og ... ja, alle mennesker er noget særligt. Man bliver glad ved, gennem læsningen, at møde de mennesker, der med denne bog vil forfølge det, de tror på – og håber på.