Blog

Genopliv skolen 2: Sara Emil Baaring (S): ”Jeg styrer efter demokrati, ligeværd og åndsfrihed”

Publiceret Senest opdateret

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

”Statistik og måling kan bruges til meget forskelligt, så jeg udvælger nøje min dokumentation for at holde kursen for skoleskibet; noget af det vigtigste er god tid, ordentlige rammer og at kunne være en god klasselærer. Læringsplatforme, kompetencemål og tests – hvad gavner det egentlig?”

Forår og sommer 2023 har jeg som blogger fået aftaler med en politiker, en læreruddannelsesleder, en forsker på VIA og en forsker på DPU for samtaler om, hvordan man kan genoplive skolen. Her følger blogindlægget med Christiansborgpolitiker Sara Emil Baaring:

Invitation til en samtale om politik, demokrati og pædagogik

Jeg skrev og spurgte lærer Sara Emil Baaring – som nu er blevet politiker på Christiansborg og skolepolitisk ordfører for Socialdemokratiet – om hun kunne tænke sig at få besøg af mig med henblik på en samtale om politik, demokrati og pædagogik, til min blog på Folkeskolen.dk. Ja, lød svaret. Så denne onsdag den 12. april 2023 klokken 12 møder jeg Sara i foyeren, hvor hun henter mig og fører mig op ad Christiansborgs lange gange og hen til hendes kontor, hvor vi taler sammen en times tid.

Et konkret eksempel fra praksis

Sara genkender som lærer det eksempel, som jeg har med som åbning for vores samtale: Om læreren Tina, der efter en sygdomsperiode med stress nu vender tilbage til sin skole, hvor hun tænker, at hendes kolleger har ret, når de råder hende: ”Du bliver nødt til at springe op og falde ned på tingene, hvis du skal være i det her game; du skal kunne sortere groft i de krav, der bliver stillet fra alle parter. Luk øjnene og ørerne, øv dig i, at springe over, hvor gærdet er lavest. Med de rammer og manglende ressourcer og gentagende besparelser, som har ramt folkeskolen, så er det en mental tilgang, som er altafgørende, hvis du skal overleve i jobbet som folkeskolelærer. For hvis du har svært ved at acceptere og være i den mentale tilgang, så er det fuldstændig ligegyldig, om du er dygtig relationel og fagligt, og om du er nysgerrig, punktlig og mørkegrøn.” https://www.folkeskolen.dk/laererliv-nb-stress/stressramt-laerer-vi-har-ikke-tid-til-de-svaere-samtaler-pa-laerervaerelset/4708041

Brandslukning er ikke godt nok

"Det er ikke en god arbejdsplads med en skole, hvor man bare skal overleve eller lave brandslukning", siger Sara Emil Baaring. "Derfor er det centralt for mig, som politiker på Christiansborg, at arbejde for, at rammerne i skolen er gode, og at der er tid til at være en god lærer. For eksempel ser jeg muligheder med A-20´s skoleplaner til at genfinde retningen, så de rette værdier gennem drøftelser kommer til at styre på de enkelte skoler. Samtidig med, at vi centralt på Christiansborg styrer i samme retning som ude på de enkelte skoler, altså med skoleformålet – om demokrati, ligeværd og åndsfrihed – kan vi genoplive skolen som et godt sted at være. For eksempel bør der i skolen være tid til andet og mere end kundskaber, kompetencer og læring; for det er ikke sådan lige til at måle eller teste, hvornår børn og unge egentlig får fagligt udbytte. Jeg siger: hold op med alle de fagmål, læringsplatforme og med den overdrevne digitale teknologi. Tænk på det sociale og på de menneskelige erfaringer, der styrker den enkelte og fællesskabet. For eksempel med skoleudflugter og fællesarrangementer. Jeg vil også pointere, hvor vigtigt det er med klasselærerfunktionen, den bør genoplives i fuldt flor. Desuden går jeg ind for at forkorte skoledagen, og at SFO´en skal vægtes højt."

Med Mattias Tesfaye – siger Sara Emil Baaring: ”Lyt til lærerne og giv de enkelte skoler frihed”

Sara støtter sin børne- og undervisningsminister MattiasTesfaye, både når han problematiserende spørger: ”Kan alt måles i et skema” og når han siger: ”Lærerne skal i højere grad tage den pædagogiske debat tilbage”. Så det er både de enkelte læreres konkrete erfaringer fra praksis og deres fagforeningspolitikere, man skal lytte til. For eksempel bør man lytte, når tre fremstående DLF-politikere ret kontant understøtter de ca. 40 % i befolkningen, som bedømmer skoleskibet på usikker kurs: Gordon Ørskov: ”Jeg ser jo i dag lærerne med alt for mange opgaver, alt for slidte til at løfte den opgave, som alle gerne vil, nemlig at skabe trivsel, glæde og overskud.” https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/sa-gar-skolen-midt-over-samtale-med-gordon-orskov-om-paedagogik-politik-og-demokrati/4698551 Morten Refskov: ”Det er desværre gået stærkt ned ad bakke med tildeling af ressourcer, og det at forstå og understøtte folkeskolen som et kulturelt anker ligger virkelig underdrejet, er jeg ked af at sige.” https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/der-er-en-verden-til-forskel-samtale-med-morten-refskov-om-paedagogik-politik-og-demokrati/4698603 Katrine Fylking: ”Netop nu er frihed, demokrati og ligeværdighed erstattet af en virkelighed, hvor både lærere og elever stresses og presses med mistrivsel som resultat.” https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/jeg-arbejder-for-forankring-fremfor-forandring-samtale-med-katrine-fylking-om-paedagogik-politik-og-demokrati/4698854

En ny enhed i undervisningsministeriet, VIBUS

Sara og jeg når lige at tale lidt om den nye vidensenhed, som skal skabe bedre forhold for de børn og unge, som har brug for det https://www.folkeskolen.dk/inklusion-specialpaedagogik-specialundervisning/ny-enhed-i-ministeriet-skal-etablere-et-fagligt-grundlag-for-god-specialundervisning/4709758

Men dette er så nyt, at der nok skal endnu en samtale til, for rigtig at belyse tiltaget. Overordnet er tanken fra både Sara Emil Baaring og Mattias Tesfayee, at det er praksis, skolen, lærerne - der virkelig har brug at komme i fokus. Derfor må det være vigtigt at give ressourcerne direkte til skolen, lærerne, praksis – ikke til endnu et administrativt oppe-fra-og-ned led, der vil komme med nye velmenende koncepter, metoder og systemer. Det kan nemlig næsten virke fuldstændig kontra (skole og praksis sukker allerede under tyngden af alle de led, der vil fortælle lærerne i praksis, skolen, hvad der er op og ned) og slet ikke understøtte den ellers gode intention om at skabe bedre forhold for børn og unge, som har behov for det. Lærerne er uddannede og erfarne - støt dem, hold på dem, vis tillid til dem og deres faglighed. Jeg er slet ikke i tvivl om - efter denne samtale - at det netop er det, der ligger både Sara Emil Baaring og Mattias Tesfaye på sinde. Men en dybere samtale om det nye ministerielle tiltag kan måske komme en anden dag.

Politik, demokrati og pædagogik

Denne onsdagssamtale i april 2023 med Sara Emil Baaring på Christiansborg er nu ved at være slut, og opsummerende vender Sara tilbage til sine pointer om politik, demokrati og pædagogik:

”Statistik og måling kan bruges til meget forskelligt, så jeg udvælger nøje min dokumentation for at holde kursen for skoleskibet; noget af det vigtigste er god tid, ordentlige rammer og det at kunne være en god klasselærer. Jeg har retning hen imod at skabe forhold, så både den enkelte elev og fællesskabet er i fokus sådan, at god undervisning er mulig. Forkort skoledagen, lad børnene lege på SFO´en på tværs af klasser og køn. Læringsplatforme, kompetencemål og tests – hvad gavner det egentlig?"

"Det er ikke tilstrækkeligt at ´synes´, at noget er rigtigt og noget andet forkert, men jeg har en politisk retning, nemlig skolens formål om demokrati, åndsfrihed og ligeværd – og denne retning er ikke sådan lige til at måle og veje, eller teste. Det skal bedømmes i praksis.”