På rejse efter undervisning (10/11)

Frihed til at møde sig selv

Det er et menneskes frihed til åbent at kunne se sig rundt i tilværelsens landskab, at få udsyn til livets muligheder, der fundamentalt set giver lyst til at komme ind i verden. Friheden til at møde sig selv med muligheden for at være noget i egen ret, friheden til at sige ja eller nej i vigtige livssituationer. Man må derfor gøre op med produktionstanken om først og fremmest at fylde såkaldt objektivt fagligt indhold (viden kan aldrig være objektiv i en neutral forstand, idet der altid både ligger videnskabsteoretiske, men også normative overvejelser bag) på eleverne og tro, at man ved målinger og tests kan afgøre, hvad-der-virker (på hvad? med hvilket formål?). Nej, det drejer sig i første omgang om noget helt andet, nemlig om at uddannelse skal skabe rum og tid for lærerens mulighed for at kalde på, adressere eller vække mennesker i undervisningen, at sige: ”Hej, du dér, hvor er du?” ”Jeg vil vise dig noget, som du måske kan finde interessant, se dér!”. Lærer- og elevforholdet skal således ses i lyset af den enkeltes frihed, der samtidig er indfældet i det store spekter af pædagogik, indhold og formål.

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Vi er kastet ind i tilværelsen – pædagogikkens opgave er at vække lyst til at ´være med´

De universelle og generelle erfaringer med pædagogikken og eksistensen som sådan kan bedst indfanges ved dén fælles erfaring, at vi alle ufrivilligt er ´kastet ind´ i tilværelsen, siger Gert Biesta (med filosoffen Heidegger). Gert Biesta præciserer i et interview, jeg havde med ham i 2017, at ’kastetheden’ ikke er vores valg, men at det er alt, hvad vi har, og det bør vi få det bedst mulige ud af. Det er for Gert Biesta noget universelt, men sandsynligvis mere en universel erfaring end en universel værdi. Det er ud fra denne universelle erfaring, at pædagogikkens og undervisningens opgave er at adressere den enkelte og vække vedkommendes lyst til at komme ind i verden på en ´voksen´ og fri måde.

Benjamin ville også være med

Benjamin fik både modstand og frihed til at udvikle sin egen helt unikke måde at tænke, vælge og handle på. Det var subjektifikationsdomænets begreber og formål, der virkede ind her, så han kunne forholde sig til den viden, de færdigheder og kundskaber fra kvalifikationsdomænet, han så gerne ville indhente. Det var en svær proces, ikke mindst fordi han skulle tage livtag med sine nærmest vanemæssige flugtforsøg fra det skriftsproglige. Men han overvandt sig selv, han ville videre, det var derfor, han lærte at læse, stave og skrive. Dermed kom han også ind i socialisationsdomænet. Når man ikke kan læse, stave og skrive alderssvarende, er man udelukket fra mange sociale, kulturelle og politiske begivenheder. Men nu kunne Benjamin også være med her.

En undervisning fri for målings- dannelses og testkrav – hvordan var det gået uden denne frihed?

Undervisningen af Benjamin og hans klassekammerater havde været fri for forstyrrende læringsmål samt lærings- dannelses- og testkrav; ingen havde blandet sig i mine faglige og pædagogiske bedømmelser, og jeg kunne frit tilrettelægge Benjamins og hans klassekammeraters undervisning i forhold til det overordnede formål om frihed, ligeværd og demokrati. Jeg tør ikke tænke på, hvordan var det gået Benjamin uden undervisning med denne frihed.

Biestas og Säfströms A Manifesto for Education: Frihed mellem Hvad der er og hvad der ikke er

I A Manifesto for Education (Biesta & Säfström 2011) stilles spørgsmålet, om uddannelse overhovedet er mulig i en fri ånd, hvis uddannelsesinstitutionerne fortsat angribes af populisme (med tidens lærings- og målingsskole) eller af en idealisme (baseret på enten bestemte samfundsformers behov for at danne til bestemte mennesketyper eller ønsket om at kunne kigge ind i en krystalkugle for at se, hvad fremtiden måske har brug for). I manifestet vises, at frihed opstår som en mulighed i spændingen mellem ´hvad der er´ og ´hvad der ikke er´, og da frihed er grundlæggende for, at uddannelse kan lykkes, kan man altså hverken bygge pædagogik på låste forestillinger fra fortiden eller teoretiske gisninger om fremtiden.

Undervisning sker i et kunstnerisk, pædagogisk nu – hvor tiden står stille

Når undervisning sker, er det som en handling, hvor tiden står stille. Man er nærværende, åben og parat til i en dialogisk samtale at (be)gribe hinanden i et indholdsmættet, normativt møde – både som den, der underviser og dem, der modtager undervisning. Man er i et kunstnerisk felt, hvor tiden står stille omkring et frit menneskeligt tilstedevær og nærvær med et eksistentielt og fagligt indhold i nogle uddannelsespolitiske rammer. Det er ikke et psykologisk rum, heller ikke et sociologisk rum – men et pædagogisk, kunstnerisk undervisningsrum.

Skole som fri tid

Hvis man som lærer, skole og samfund vil værne om en forståelse af et sådan særligt pædagogisk mellemværende som kunstnerisk og tidløst, så må man sætte uddannelse fri fra autoritær (læringsmål-) styring og forestillingen om at kunne skabe dannende undervisning. At tale for uddannelse er først og fremmest at tale for et uddannelsessprog under de tre uadskillelige domæner: kvalifikation, socialisation og subjektifikation i en fri ånd. Det er i den græske betydning af skole som ´fri tid´, at undervisningen kan blomstre (Biesta 2015: 121), når den, uafhængig af faste samfundsmæssige forestillinger og definitioner, kan suge næring fra det, der ikke specifikt er bundet til tid og sted, men som mere overordnet drejer sig om kunstneriske, filosofiske, religiøse, pædagogiske og politiske problemstillinger.

…denne blogserie slutter med næste blogindlæg (11/11)

NB! Der findes mange videoer (samt artikler og slides fra hans præsentationer i forskellige lande) med Gert Biesta på nettet ”Being at home ind the world” https://www.youtube.com/watch?v=qUXSxGD8WmE