Blog
Det brænder under DPU. Træk fyringsvarsler tilbage
De aktuelle voldsomme konflikter og det udtalte fjendskab på DPU kan ses i prismet: At pædagogik som substans fra 2000 – DPU’s oprettelse og nedlæggelsen af DLH – blev reduceret til et beskrivende ord, der lægger sig til psykologi, sociologi, antropologi, filosofi. Den akademiske teori om pædagogik har dermed bevæget sig væk fra pædagogik i praksis, og denne tragiske bevægelse peger Thomas Aastrup Rømer vedholdende på. Stærke kræfter i DPU prøver på den baggrund nu at fjerne Rømer; DPU mener dermed måske at kunne afskaffe kritik?
Offentliggjort
Sidst opdateret
Den teoretisk-akademiske afstand til praksis er meningsløs
Det, der nu kommer frem i lys lue fra den interne konflikt og det udtalte fjendskab i DPU, viser kun 1/10 af nedsmeltningen af DPU-isbjerget. Nedsmeltningen er sket, fordi afstanden til den praksis, som den teoretiske og akademiske forskning i pædagogik ellers lever af, nu har vokset sig så stor, at det ikke mere giver mening.
Lærke Grandjeans blog
Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening
Pædagogik er opdragelseskunst til at forholde sig til verden
Pædagogik i oprindelig eksistens-forstand er kunsten at opdrage til at kunne forholde sig i verden. Pædagogik drejer sig i substansen om spørgsmål som ”Hvordan kan man forholde sig til vores liv her på jorden og samtidig ville se, at vi kun er her for en tid?” og ”Hvordan kan man forholde sig til de muligheder, der er mellem nødvendige, naturgivne rammer og vores frihed?” ”Hvordan kan man finde ud af at sige ”jeg” (´Jeg vil vælge, jeg vil finde muligheder, jeg vil bedømme´)?”
Pædagogik er blevet tillægsspørgsmål til kultur og civilisation om underkastelse og udbytte
Men i dag stilles disse spørgsmål ikke mere, for pædagogik er blevet tillægsspørgsmål som ”Hvordan myndiggøres man og underkaster sig oplysningskultur og civilisation, så man kan udvikle sig?” ”Hvordan socialiseres man til konkurrencestaten, og hvordan får man noget ud af det?”
Pædagogisk forskning bør forholde sig til mennesket som subjekt – ikke objekt
Pædagogisk forskning – forstået som teori, der skal understøtte og hjælpe den praktiske undervisning, hvor der er levende mennesker, der gerne skulle have mulighed for at eksistere som subjekter i eget liv (ikke som objekter for samfundets, psykologiens eller sociologiens rationelle og oplysende fornemmelse for humanitet) – er under nedsmeltning. Det er det, der aktuelt i denne historisk usete og voldsomme brand, viser sig på DPU.
Skab en ny begyndelse med udgangspunkt i praksis og med lærerne som hovedaktører
Hvis en politiker spørger mig ”what to do?”, vil mit svar være ”begynd forfra.” ”Tag det bedste fra hedengangne Danmarks Lærerhøjskole (nedlagt i 2000) og DPU (oprettet i 2000) og skab en ny begyndelse. Med udgangspunkt i praksis. Med lærerne som hovedaktører.”
Rømers fornemmelse for opdragelseskunst vendt mod verden
Thomas Aastrup Rømer er aktuelt fyringstruet, fordi han tager bladet fra munden og henvender sig som et ”jeg” for at stille spørgsmål til et ”du”. Rømer viser herved fornemmelse for pædagogik som opdragelseskunst vendt mod verden, og DPU´s fyringsvarsler af ham og ligesindede bør trækkes tilbage. Jeg har, som konkret markering af mit synspunkt, dedikeret mit indlæg ”Eksistens-pædagogik. Alternativ til læring og dannelse” til Thomas Aastrup Rømer og hans kamp for uren pædagogik. https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/eksistens-paedagogik-alternativ-til-laering-og-dannelse/4689462
