Blog

Genopliv skolen (1)´Voksenhed´ som alternativ til ´dannelse´

Forår og sommer 2023 har jeg som blogger fået aftaler med en politiker, en læreruddannelsesleder, en forsker på VIA og en forsker på DPU for samtaler om, hvordan man kan genoplive skolen. Her følger det indledende blogindlæg: ´Voksenhed´ som alternativ til ´dannelse´. I det velvoksne kapitalistiske impulssamfund, vi lever i, er interessen ikke at skabe modstand til infantile eller egoistiske behov og lyster men tværtimod at stimulere til yderligere behov, så vi køber mere og bruger flere penge, derfor tilhører begrebet voksenhed ikke en social eller kulturel kategori, heller ikke en allerede defineret, lukket magtinstans. Voksenhed er derimod en åben eksistenskategori, og det er i spil hele livet (red. 11/4-23, LG)

Publiceret Senest opdateret

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Hannah Arendts politiske tænkning er god

Skønt jeg er glad for Arendts politiske tænkning er jeg kritisk overfor hendes udviklingstænkning, hvor mennesker i store kroppe ses som mere udviklet og dermed bedre i stand til at håndtere frihed, mulighed og ansvar end dem i små kroppe.

Men Hannah Arendts udviklingstænkning er kritisabel

Spot on med kritik af dette findes i Gert Biestas ”The Beautiful Risk of Education” p. 118: ”(vi) er nødt til at få bugt med hendes (Arendts) ´udviklingstænkning´”. Frihed, ansvar og muligheder er også til stede i børns og unges liv Forklaringen er, at der ingen fundamental forskel er mellem voksne og børn i forhold til eksistens med frihed, ansvar og muligheder. Det er derfor, man, med Biesta, og jeg er helt enig med ham, alternativt til det store fokus på oplysende ´dannelse´ (Kant, Humboldt), hvor nogen vil hævde i fundamentet at være mere oplyste og dannede end andre og dermed være i deres gode ret til at belære andre – bør sættes fokus på ´voksenhed´. Børn og unge kan fundamentalt have lige så meget (eller lidt) ´voksenhed´ som andre mennesker.

Hvad er ´voksenhed´?

Voksenhed kan ses som modstand og modbegreb til dannelse. Voksenhed er ikke, som dannelse, en udviklingsproces, hvor man med kundskaber, viden og rationalitet myndiggøres ved at vokse ind i et fællesskab underkastet normer og traditioner. Voksenhed er ikke noget, man kan udvikle sig til eller formes til – voksen er ikke noget, man én gang for alle kan ´være´, men man kan til stadighed arbejde på at agere voksent, i modsætning til at opføre sig infantilt. Som udgangspunkt kan børn og unge således lige så vel, og somme tider i højere grad, agere mere voksent end mennesker i store kroppe.

Skab modstand til infantile og egoistiske behov og lyset

I det velvoksne kapitalistiske impulssamfund, vi lever i, er interessen ikke at skabe modstand til infantile eller egoistiske behov og lyster men tværtimod at stimulere til yderligere behov, så vi køber mere og bruger flere penge, derfor tilhører begrebet voksenhed ikke en social eller kulturel kategori, heller ikke en allerede defineret, lukket magtinstans. Voksenhed er derimod en åben eksistenskategori. Hele livet er det i spil, om man som menneske evner at engagere sig på en voksen måde fra situation til situation; risikoen – for at man ikke i en given situation formår at ´styre´ egne ønsker og behov og dermed reagere voksent – ligger både i tilskyndelser fra ens indre (begær, lyster) og fra det ydre (reklamer, den behovs-kultiverede civilisation).

At forsone sig med realiteterne – at finde mellemzonen

At ville gribe udfordringen med at fastholde en voksenhed er et valg, og i den ene ende af spektret for, hvordan man kan vælge at reagere på ydre og indre fristelser er ´verdensdestruktion´ (fornægtelse/aggression) og i den anden ende med ´selvdestruktion´(underkastelse/opgiven).Men kunsten er at finde ind til ´mellemzonen´ og altså forsone sig med realiteterne, hvilket hverken betyder tilpasning til gældende normer eller undertrykkelse af ønsker og behov.At søge mellemzonen er at finde sin voksenhed; det er et eksistensbegreb for hele livet, som kun den enkelte person suverænt og unikt kan finde frem til.

´Voksenhed´ er ikke en udviklingsproces - men en erfarings- og visdomsproces

Man kan ikke, og skal ikke, forsøge at leve andres liv, skønt man er ´underkastet´ hinanden ved at dele tilværelsen på Jorden. At forsone sig med disse realiteter er et livslangt projekt, som bør tage sin begyndelse i skole og uddannelse – ikke som en udviklingsproces, men mere som en erfarings- og visdomsproces, der aldrig kan føre til enkle eller faste konklusioner.

Se evt. uddybende om ´voksenhed´ overfor ´dannelse´:

https://laerkegrandjean.dk/452444812