Blog

”Så går skolen midt over” samtale med Gordon Ørskov om pædagogik, politik og demokrati

Christiansborg, regeringen, kommunerne skal lytte: hvis de ikke forstår, at respekten for lærerne og lærergerningen er afhængig af, at lærerne har ro, arbejdsglæde og ordentlige rammer – så går skolen midt over

Offentliggjort Sidst opdateret

Jeg har som blogger inviteret mig selv til en samtale med Gordon Ørskov

Det er den første dag i februar måned 2023. Jeg har inviteret mig selv til en samtale med Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen, en samtale om pædagogik, politik og demokrati. Stedet er Vandkunsten 12 i København, hvor vi nu sidder øverst oppe i en af Danmarks Lærerforenings flotte bygninger, på Gordons kontor. Jeg har tændt min lille diktafon, har notesbogen klar og nipper til kaffen.

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Gordon Ørskovs dansk-og klasselærer, Lillian

Som indledning har jeg spurgt Gordon om at fortælle om en lærer, han husker fra sin egen skoletid? Det er dansklæreren og klasselæreren Lillian, Gordon stiller skarpt på: den fodboldglade, men ikke helt så skole-glade dreng, Gordon, fandt i læreren Lillian et menneske bag lærerrollen. Hun så børnene og tog Gordon og de andre børn alvorligt. Man kunne være åben i mødet med Lillian og pludselig oplevede Gordon, at der var noget ved at gå i skole. Endda i en sådan grad, at han selv en dag besluttede sig for at ville være lærer.

Læreren Lillians pædagogik

Gordon ville som lærer se og høre børnene og de unge, ligesom i sin tid hans lærer Lillian så ham og hans kammerater: Han inviterede sin klasse hjem hos sig, spillede Middelalder-skuespil med dem i en skole, hvor man egentlig ikke talte så meget om det, men bare selvfølgeligt arrangerede lejrskole-ture, årlige fælles musikarrangementer og i det hele taget vægtede sammenhæng, fællesskab og ansvar.

Pædagogikken forsvandt

Det er om alt det, at Gordon, der altså nu i dag er formand for de danske folkeskolelærere, med et næsten fortvivlet udtryk i øjnene udtaler: ”Det er forsvundet”. Jeg rykker mig lidt nærmere og kikker ham vist temmelig dybt i øjnene: ”Vil du uddybe – du siger foruroligende?” ”Jo, men Lærke, jeg må sige det ligeud. Jeg ser jo i dag lærerne med alt for mange opgaver, alt for slidte til at løfte den opgave, som alle gerne vil, nemlig at skabe trivsel, glæde og overskud.”

Politik og pædagogik hænger sammen

”Hvis jeg skal sige dig nogle af de vigtigste ting for mig om, hvad pædagogik og god undervisning drejer sig om, så er det med udgangspunkt i at se mennesker, elever, og forstå og begribe, hvordan de er, og hvordan de har det. Jeg vil som underviser vække deres interesse, nysgerrighed. Jeg vil pege på noget med mit faglige engagement. Alt det er jo noget fuldstændigt andet end at følge digitale læringsplatformes mål og afrapporteringskrav eller de utallige konsulenthenvisninger til koncepter og nyskabende metoder. Stop det. Drop det. Det skaber lærerflugt, uro og der er overhovedet ikke tid til alt det, som samfundet forventer at skolen skal tage sig af.”

Politikerne bør spørge lærerne: Hvad har I brug for, så I kan lykkes med undervisning?

”Jeg ved, det er et dystert billede, og der er jo også meget, der fungerer. Men tingene skal siges, som de er: Det her slider lærerne op. I sin tid, i den græske opfattelse af skolegang, handlede det om at have fri tid. På samme måde synes jeg, at samfundet – Christiansborg, regeringen, kommunerne – skal holde op med at styre skolen i detaljen. I stedet skal det hele vendes på hovedet, og man skal spørge lærerne: Hvad har I brug for, så I kan lykkes med undervisningen af vore børn?”

Lærerformandens pædagogiske og politiske ærinde

”Lærerne har brug for, at der igen kommer respekt om dem og lærergerningen, derfor siger jeg til de folk, jeg har kontakt med fra Christiansborg, Folketinget og kommunerne: Lad nu være med at forstyrre lærerne med alverdens digitale opfindsomhed og kunstige konsulentkurser – mennesker har altid, har stadig og vil altid have brug for det modsatte af kunstig teknik og topstyring. Dagens digitale virkelighed bør have kraftigt modspil, for det, der giver følelsen af sammenhæng, nærvær og frihed, er det modsatte af den digitale verden.”

Om demokrati og Christiansborg, Folketinget og kommunerne

”Jeg ville gerne have lærerrådsmøder tilbage (afskaffet i 1990, LG), så lærerne igen kunne sidde for bordenden som autoriteter (ikke at forveksle med autoritære), der bliver lyttet til. Jeg tænker meget over, hvordan jeg kan få Christiansborg, Folketinget og kommunerne til at lytte, og jeg ved jo fra pædagogikken, at hvis jeg bliver for autoritær og for skrap i tonen, så lyttes der ikke mere. Lige nu lytter de, og samtalen fremmer forståelsen. Jeg forsøger at være skarp på ikke at fortie alt det dystre, for hvis de ikke forstår, at respekten for lærerne og lærergerningen er afhængig af, at lærerne har ro, arbejdsglæde og ordentlige rammer – så går skolen midt over.”

En samtale om de dybere værdier bag pædagogik, politik og demokrati

Dagens samtale ved Vandkunsten er ved at være slut, tiden er gået, og jeg pakker mine noter og diktafonen sammen. I løbet af samtalen har jeg kunnet mærke en tiltagende varme i kinderne, og jeg ved ikke helt, om det er den meget tidlige og blæsende morgentur med hunden ved vandet, der nu gør sin virkning – eller om det måske snarere er denne dags meget intense og nærværende samtale med Gordon Ørskov Madsen. Hans budskab om skolen og de dybere værdier er stærke, og selvom jeg måske godt kan fornemme den lidt stille skoledreng fra engang, så stiller han nu som lærernes formand utvetydigt skarpt på: Respekt, ansvar og arbejdsglæde.