Lærke Grandjeans blog

Lærke Grandjeans blog

Lærke Grandjeans blog

I skolereformens kølvand. Kritik, justering og forstærkning af Thomas Aastrup Rømer

I skolereformens kølvand. Kritik, justering og forstærkning af Thomas Aastrup Rømer

Bogomtale. Forlaget Fjordager udgiver i dag 1. maj 2023 Thomas Aastrup Rømers ”I skolereformens kølvand. Kritik, justering og forstærkning”. Det er en imponerende fortælling fra, så vidt jeg kan se, én af de allermest producerende grundforskere, Danmarks Pædagogiske Universitet har haft. Bogen handler om politik, pædagogik og demokrati i Danmark i tidsrummet 2014-20 og viser en forskers kamp for fri, kritisk tænkning, der for ham selv indebærer et fald; han fyres senere fra DPU.

Lærke Grandjean

Om bloggen

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Genopliv skolen 4. Læreruddannelsen i Aarhus, samtale med Niels Tange

Genopliv skolen 4. Læreruddannelsen i Aarhus, samtale med Niels Tange

Tre gode tiltag i den nye aftale om læreruddannelsen: Mere vægt på formål, på praktik og på ´lærermennesker´

Lærke Grandjean

Genopliv skolen 3 - Læreruddannelsen

Genopliv skolen 3 - Læreruddannelsen

Mit næste blogindlæg er en samtale med lektor på læreruddannelsen i Aarhus, Niels Tange (red. 24/4, LG)

Lærke Grandjean

Genopliv skolen 2: Sara Emil Baaring (S): ”Jeg styrer efter demokrati, ligeværd og åndsfrihed”

Genopliv skolen 2: Sara Emil Baaring (S): ”Jeg styrer efter demokrati, ligeværd og åndsfrihed”

”Statistik og måling kan bruges til meget forskelligt, så jeg udvælger nøje min dokumentation for at holde kursen for skoleskibet; noget af det vigtigste er god tid, ordentlige rammer og at kunne være en god klasselærer. Læringsplatforme, kompetencemål og tests – hvad gavner det egentlig?” Forår og sommer 2023 har jeg som blogger fået aftaler med en politiker, en læreruddannelsesleder, en forsker på VIA og en forsker på DPU for samtaler om, hvordan man kan genoplive skolen. Her følger blogindlægget med Christiansborgpolitiker Sara Emil Baaring:

Lærke Grandjean

Genopliv skolen (1)´Voksenhed´ som alternativ til ´dannelse´

Genopliv skolen (1)´Voksenhed´ som alternativ til ´dannelse´

Forår og sommer 2023 har jeg som blogger fået aftaler med en politiker, en læreruddannelsesleder, en forsker på VIA og en forsker på DPU for samtaler om, hvordan man kan genoplive skolen. Her følger det indledende blogindlæg: ´Voksenhed´ som alternativ til ´dannelse´. I det velvoksne kapitalistiske impulssamfund, vi lever i, er interessen ikke at skabe modstand til infantile eller egoistiske behov og lyster men tværtimod at stimulere til yderligere behov, så vi køber mere og bruger flere penge, derfor tilhører begrebet voksenhed ikke en social eller kulturel kategori, heller ikke en allerede defineret, lukket magtinstans. Voksenhed er derimod en åben eksistenskategori, og det er i spil hele livet (red. 11/4-23, LG)

Lærke Grandjean

Tidsånden til debat. Hvordan bremses ensretningen?

Tidsånden til debat. Hvordan bremses ensretningen?

”Verden er digitaliseret” siges det, men når jeg i det spirende forår hører fuglesangen i skoven må jeg spørge: er det digitaliserede arbejdssamfund og arbejdspædagogikken i skolen udtryk for tidsåndens snævre dannelsestænkning, der undsiger demokrati og pluralitet ? Jeg håber på gode samtaler med folk fra Christiansborg, DPU og VIA om dette i foråret og sommeren 2023

Lærke Grandjean

Hannah Arendt: indebærer intellektuel dannelse moral?

Hannah Arendt: indebærer intellektuel dannelse moral?

Hvad er retfærdigt? Det er til alle tider blevet diskuteret. Hvad nu hvis magten teknokratiseres og centraliseres: Hvad sker der ved ensretning? Hannah Arendt: ”Min tidlige intellektuelle dannelse fandt sted i en atmosfære, hvor ingen var særlig opmærksomme på moralske spørgsmål - som retfærdighed”

Lærke Grandjean

DPU til diskussion – hvorfor er ordene demokrati, ligeværd og åndsfrihed fraværende på DPU´s hjemmeside?

DPU til diskussion – hvorfor er ordene demokrati, ligeværd og åndsfrihed fraværende på DPU´s hjemmeside?

Jeg er bekymret over et eksempel på forskningen på DPU, der kritikløst følger tidens digitalisering med instrumentalisering til følge: ATEL: Automatiseret sporing af tidlige læsefærdigheder (Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills) har til formål at udvikle en model til bestemmelse af udviklingsniveauer i børns tidlige skrivning. Modellen skal danne grundlag for udvikling af automatiseret vurdering af elevers tekster skrevet på digitale didaktiske skriveværktøjer, i projektets tilfælde læringsværktøjet Skriv og læs

Lærke Grandjean

Magten er taget 100% fra lærerne

Magten er taget 100% fra lærerne

Og jeg undrer mig: Hvorfor gør man ikke det, man siger, man vil gøre: Tager magten tilbage med den arbejdstidsaftale (A20), der er lavet, og som bygger på indsigt og vilje til at kæmpe for ordentlige forhold?

Lærke Grandjean

Skolen som udtryk for 'Fagre nye verden'?

Skolen som udtryk for "Fagre nye verden"?

Er det ønskværdigt for et samfund, at demokrati erstattes af digital teknologi med henblik på læring?

Lærke Grandjean

Skolens formål: Demokrati, ligeværd og frihed kan ikke erstattes af læring – for så bliver undervisning en saga blot

Skolens formål: Demokrati, ligeværd og frihed kan ikke erstattes af læring – for så bliver undervisning en saga blot

Det følgende er et uddrag af ”At vække til verden. Et interview med Gert Biesta” fra 2017. Det er relevant i dagens debat, fordi teknologi og skærme endelig problematiseres af den nye undervisningsminister Mattias Tesfaye. Hvad er det, der er så problematisk ved teknologi og skærme? Det forholdt Gert Biesta sig indgående til allerede i 2017, da den danske regering sammen med Kommunernes Landsforening vedtog, at alle skoler i Danmark ved begyndelsen af skoleåret 2016/17 skulle forstå og anvende uddannelse ud fra elevernes læring. Gert Biesta forholder sig kritisk til, at lærernes rolle ændrer sig fra at skabe undervisning – til at facilitere elevernes læring via teknologi i forskellige former.

Lærke Grandjean

Hej! Er der mulighed for at skoleskibet kan styres i en bedre retning?

Hej! Er der mulighed for at skoleskibet kan styres i en bedre retning?

Jeg inviterede mig selv på kaffe og passiar hos tre af Danmarks Lærerforenings fremtrædende folkevalgte politikere: Gordon Ørskov, Morten Refskov og Katrine Fylking. Jeg synes at kunne spore en fælles kritik - bl.a. af dét, at der er for meget topstyring af skolen, og at tech er for dominerende. Nu har jeg skrevet til tre parti-politikerne og inviteret mig selv på kaffe og passiar, men hvad synes du, jeg skal spørge dem om?

Lærke Grandjean

”Jeg arbejder for forankring fremfor forandring” samtale med Katrine Fylking om pædagogik, politik og demokrati

”Jeg arbejder for forankring fremfor forandring” samtale med Katrine Fylking om pædagogik, politik og demokrati

Som den tredje politiker fra Danmarks Lærerforening, hovedstyrelsen, taler jeg fredag den 3. februar 2023 med Katrine Fylking, der også er formand for Københavns lærere. ”Skal jeg vise dig rundt?” spørger Katrine, da vi mødes i indgangen til den gamle patriciervilla på Frederiksberg, hvor hun har sit kontor. Der er en historisk atmosfære i det gamle hus, hvilket også går igen inde på Katrines kontor, hvor jeg straks får indtryk af en politiker, der med eftertænksomhed og viljestyrke mener det, hun siger

Lærke Grandjean

”Der er en verden til forskel” samtale med Morten Refskov om pædagogik, politik og demokrati

”Der er en verden til forskel” samtale med Morten Refskov om pædagogik, politik og demokrati

Vilkårene og rammerne for at lave skole er forringede i voldsom grad, fra da jeg selv gik i skole, der er en verden til forskel til i dag – det skal stabilt og forpligtende samarbejde rette op på

Lærke Grandjean

”Så går skolen midt over” samtale med Gordon Ørskov om pædagogik, politik og demokrati

”Så går skolen midt over” samtale med Gordon Ørskov om pædagogik, politik og demokrati

Christiansborg, regeringen, kommunerne skal lytte: hvis de ikke forstår, at respekten for lærerne og lærergerningen er afhængig af, at lærerne har ro, arbejdsglæde og ordentlige rammer – så går skolen midt over

Lærke Grandjean

Jo, men Johnny Laursen – er DPU da blevet en kæmpe på lerfødder?

Jo, men Johnny Laursen – er DPU da blevet en kæmpe på lerfødder?

Kære Johnny Laursen. Du skriver som dekan på Aarhus Universitet et længere debatindlæg, hvor du skitserer DPU som et forskningsbaseret karriereudviklingsperspektiv for bl.a. lærere og pædagoger, som typisk vender tilbage til sektoren i specialiserede funktioner eller i ledelsesfunktioner. Du skitserer også, at DPU blev en del af Aarhus Universitet under de store universitetsfusioner i det første tiår, og hvor stolt du som dekan er over den idealisme, det mod og det engagement, som forskerne lægger for dagen. Men at du gerne vil sikre medarbejderne mod uværdige angreb.

Lærke Grandjean

Birgithe med th af Katrine Marie Guldager

Birgithe med th af Katrine Marie Guldager

Bogomtale. Bogen forholder sig politisk og med kunstnerisk vingefang til blandt andet dagens skole-virkelighed med skærme, der skygger for undervisning, manglende respekt for lærergerningen og ledelsesansvar, der forflygtiges

Lærke Grandjean

Dialog: På rejse efter pædagogik 8(8)

Dialog: På rejse efter pædagogik 8(8)

Med dette sidste opsummerende blog-indlæg 8/8 har jeg spurgt Morten Refskov (og fire andre)om at mødes med mig med henblik på dialog og en ny lille blog-serie ”På rejse efter pædagogik, politik og demokrati”.

Lærke Grandjean

På rejse efter pædagogik 7(8)

På rejse efter pædagogik 7(8)

En historisk handling skete en dag i 1955, da en farvet kvinde, Rosa Parks, blev træt af at give op overfor diskrimination; hun nægtede derfor, på en tur i en overfyldt bus, at adlyde en buschaufførs ordre om at flytte sig til de sorte menneskers del af bussen. Hun blev arresteret, hvilket udløste en 381 dage lang boykot-aktion af Montgomerys bussystem, der kun blev reddet fra en konkurs af myndighederne, som derefter blødte op i reglerne for raceadskillelse. Siden er Rosa Parks blevet et symbol på de sortes kamp for borgerrettigheder og blev ved sin død som 92-årig mindet i store dele af USA

Lærke Grandjean

På rejse efter pædagogik 6(8)

På rejse efter pædagogik 6(8)

Politik med Hannah Arendt - samme grundspørgsmål som pædagogik

Lærke Grandjean

På rejse efter pædagogik 5(8)

På rejse efter pædagogik 5(8)

Forskerne flokkes om millionerne fra private fonde – men hvor blev pædagogikken og demokratiet af?

Lærke Grandjean

På rejse efter pædagogik 4(8)

På rejse efter pædagogik 4(8)

Lars Geer Hammershøjs, DPU, forskning om leg kan vække til undren: Skal kunst og kultur, via leg, være midler, så man kan danne børn og unge til humane mennesker og nyttige samfundsborgere?

Lærke Grandjean

På rejse efter pædagogik 3(8)

På rejse efter pædagogik 3(8)

Elevers mistrivsel, for lange skoledag, for lidt forberedelsestid, for mange i klassen, nedslidte skoler og accelererende IT og skærm-tid – hvorfor er niveauet i dag skruet ned under nulpunktet, når nu alle giver udtryk for at ville det modsatte, nemlig: at vi skal være de bedste, ja faktisk skulle skole og uddannelse i det globale kapløb meget gerne ligge nummer ét? Har man mulighed for at være en god lærer, når man har så travlt med alt muligt andet end undervisning?

Lærke Grandjean

På rejse efter pædagogik 2(8)

På rejse efter pædagogik 2(8)

Elevers mistrivsel, for lange skoledag, for lidt forberedelsestid, for mange i klassen, nedslidte skoler – hvorfor er niveauet i dag skruet ned under nulpunktet, når nu alle giver udtryk for at ville det modsatte, nemlig: at vi skal være de bedste, ja faktisk skulle skole og uddannelse i det globale kapløb meget gerne ligge nummer ét? Nedenstående er skrevet i taknemmelighed til Thomas Aastrup Rømers og Henrik Skovlunds kamp for pædagogik

Lærke Grandjean

På rejse efter pædagogik 1(8)

På rejse efter pædagogik 1(8)

Jeg vil i en lille blog-serie, i starten af 2023, fokusere på pædagogik som interesse, opgave og perspektiv ud fra: Praksis, fronesis, episteme - i sammenhæng. Jeg vil fremhæve Aristoteles, J.J. Rousseau, Søren Kierkegaard, Karen Blixen, Simone de Beauvoir og Hannah Arendt med disse to spørgsmål: Kan pædagogik skilles fra det at leve og eksistere som menneske i verden? Er virkeligheden – eller teorien – det sted, hvor indsigt, viden og erfaring skabes?

Lærke Grandjean

Claus Holm, dette er ved i dyb forstand at skade pædagogik.

Claus Holm, dette er ved i dyb forstand at skade pædagogik.

Forskeren skal være des-interesseret i pædagogik, skriver leder af DPU Claus Holm i en opsigtsvækkende lederartikel . Du giver hermed dødsstødet til pædagogik som forskningsområde om praktisk undervisning, for det strider mod en klassisk dyd, siger du. En forsker skal være des-interesseret (u-interesseret, Lærke Grandjean)- ikke praksisnær, i følge dig. Derfor vil jeg direkte henvende mig til dig Claus Holm, nu i denne situation, hvor du er ved at afskedige én af landets fremmeste forskere i pædagogik (og flere af hans kolleger, som alle kan reddes fra fyring ved at styre økonomien med ansættelsesstop i nogle år), og jeg vil opfordre dig: Find noget andet end pædagogik at kaste dig over. Det er ikke for at fornærme dig, men det er sagt i en dyb overbevisning om, at dette er ved i dyb forstand at skade pædagogik.

Lærke Grandjean

Det brænder under DPU. Træk fyringsvarsler tilbage

Det brænder under DPU. Træk fyringsvarsler tilbage

De aktuelle voldsomme konflikter og det udtalte fjendskab på DPU kan ses i prismet: At pædagogik som substans fra 2000 – DPU’s oprettelse og nedlæggelsen af DLH – blev reduceret til et beskrivende ord, der lægger sig til psykologi, sociologi, antropologi, filosofi. Den akademiske teori om pædagogik har dermed bevæget sig væk fra pædagogik i praksis, og denne tragiske bevægelse peger Thomas Aastrup Rømer vedholdende på. Stærke kræfter i DPU prøver på den baggrund nu at fjerne Rømer; DPU mener dermed måske at kunne afskaffe kritik?

Lærke Grandjean

Eksistenspædagogik. Alternativ til læring og dannelse

Eksistenspædagogik. Alternativ til læring og dannelse

"På rejse efter undervisning 1-11". Rejsen ender i en eksistens-pædagogik ud fra spørgsmålene: Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg har her samlet blogindlæggene 1-11 fra vinteren 2022. De er bygget på min undervisning af Benjamin – ud fra Gert Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau. Jeg dedikerer Eksistenspædagogik til Thomas Aastrup og hans kamp for Uren Pædagogik.

Lærke Grandjean

På rejse efter undervisning (10/11)

På rejse efter undervisning (10/11)

Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg vil i en lille serie her i efterår og vinter 2022-23 opsummere Gert Biestas pædagogiske teori og sammenholde den med et eksempel fra praksis. Det vil jeg gøre ud fra Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau. 10/11

Lærke Grandjean

Claus Holm, Brian Beck Nielsen og Johnny Laursen bør ophæve fyringsvarslet imod Thomas Rømer

Claus Holm, Brian Beck Nielsen og Johnny Laursen bør ophæve fyringsvarslet imod Thomas Rømer

En leder i Danmark kan ikke afskedige uden begrundelse, og Claus Holms begrundelser holder ikke i forhold til Thomas Rømer, med følgende 4 kriterier: 1. Færre uddannelsesaktiviteter vurderet ved en sammenligning med øvrige medarbejdere (kvantitativ vurdering) 2. Færre forskningsaktiviteter vurderes ved en sammenligning med øvrige medarbejdere (kvantitativ vurdering) 3. Mindre evne eller vilje til kollegialt samarbejde vurderet ved en sammenligning med øvrige medarbejdere (kvalitativ vurdering) 4. Svingende eller mindre god kvalitet i opgaveløsningen inden for undervisning eller forskning vurderet ved en sammenligning med øvrige medarbejdere (kvalitativ vurdering)

Lærke Grandjean

På rejse efter undervisning (9/11)

På rejse efter undervisning (9/11)

Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg vil i en lille serie her i efterår og vinter 2022-23 opsummere Gert Biestas pædagogiske teori og sammenholde den med et eksempel fra praksis. Det vil jeg gøre ud fra Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau. (9/11)

Lærke Grandjean

Genopdag pædagogik

Genopdag pædagogik

Pendulsvingende fokus på enten kundskaber (curriculum) eller læring (eleven) har lukket mange miljøer for pædagogik i Danmark. Det er på høje tid at tage udsyn, fx til det andet skandinaviske land, Norge, hvor eksistens og pædagogik er i fokus

Lærke Grandjean

På rejse efter undervisning (8/11)

På rejse efter undervisning (8/11)

Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg vil i en lille serie her i efterår og vinter 2022-23 opsummere Gert Biestas pædagogiske teori og sammenholde den med et eksempel fra praksis. Det vil jeg gøre ud fra Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau. 8.del/11

Lærke Grandjean

På rejse efter undervisning (7)

På rejse efter undervisning (7)

Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg vil i en lille serie her i efterår og vinter 2022-23 opsummere Gert Biestas pædagogiske teori og sammenholde den med et eksempel fra praksis. Det vil jeg gøre ud fra Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau. 7.del

Lærke Grandjean

På rejse efter undervisning (6)

På rejse efter undervisning (6)

Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg vil i en lille serie her i efterår og vinter 2022-23 opsummere Gert Biestas pædagogiske teori og sammenholde den med et eksempel fra praksis. Det vil jeg gøre ud fra Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau. 6.del

Lærke Grandjean

På rejse efter undervisning (5)

På rejse efter undervisning (5)

Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg vil i en lille serie her i efterår og vinter 2022-23 opsummere Gert Biestas pædagogiske teori og sammenholde den med et eksempel fra praksis. Det vil jeg gøre ud fra Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau. 5.del

Lærke Grandjean

”Håb og handling i en kriseramt verden” bogomtale

”Håb og handling i en kriseramt verden” bogomtale

”Håb og handling i en kriseramt verden” peger på og diskuterer, at vi er under pres, at vi har længsel efter udblik og at håbet er derude.

Lærke Grandjean

På rejse efter undervisning (4)

På rejse efter undervisning (4)

Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg vil i en lille serie her i efterår og vinter 2022-23 opsummere Gert Biestas pædagogiske teori og sammenholde den med et eksempel fra praksis. Det vil jeg gøre ud fra Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau. 4.del

Lærke Grandjean

På rejse efter undervisning (3)

På rejse efter undervisning (3)

Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg vil i en lille serie her i efterår og vinter 2022-23 opsummere Gert Biestas pædagogiske teori og sammenholde den med et eksempel fra praksis. Det vil jeg gøre ud fra Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau. 3.del

Lærke Grandjean

På rejse efter undervisning (2)

På rejse efter undervisning (2)

Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg vil i en lille serie her i efterår og vinter 2022-23 opsummere Gert Biestas pædagogiske teori og sammenholde den med et eksempel fra praksis. Det vil jeg gøre ud fra Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau . 2.del

Lærke Grandjean

På rejse efter undervisning (1)

På rejse efter undervisning (1)

Hvad er kendetegnende for god undervisning? Hvordan kan undervisning, altså praksis, være i resonans med pædagogisk og filosofisk teori? Jeg vil i en lille serie her i efterår og vinter 2022-23 opsummere Gert Biestas pædagogiske teori og sammenholde den med et eksempel fra praksis. Det vil jeg gøre ud fra Biestas teoretiske spændvidde: Arendt, Benner, Böhm, Dewey, Kant, Kierkegaard, Lane, Marion, Meirieu, Meyer-Drawe, Mollenhauer, Parks, Platon, Prange, Rancière, Rousseau. 1. del.

Lærke Grandjean

Kunstuddannelsernes konference

Kunstuddannelsernes konference

Gert Biesta var keynote-speaker lørdag d. 29 oktober 2022 med foredraget “ WORLD-CENTERED EDUCATION – FROM CREATIVITY TO SENSITIVITY”

Lærke Grandjean

Læreruddannelsen – en revolution?

Læreruddannelsen – en revolution?

Godt med formål, sådan som Keld Skovmand påpeger, når han advarer imod begrebs-inflation. Men man må også spørge ind til normativitet, når man skal bedømme holdningen til skole- og uddannelsesspørgsmål

Lærke Grandjean