Genopliv skolen 3 - Læreruddannelsen

Jeg vil med blogsamtalerne som sådan, i den lille serie "Genopliv skolen" , forsøge at afsøge standpunkterne hos de forskellige ´lag´ i og omkring folkeskolen: lærerne, læreruddannelsen, forskerne, DLF, Christiansborgpolitikerne – for at opnå bedre forståelse for, hvilken retning ´skoleskibet´ har, og gerne skulle have. Det er de ideale formål om ”demokrati, ligeværd og åndsfrihed”, som jeg gerne vil tale med folk fra de forskellige lag om. Med andre ord: om de dybere værdier, som vi er stolte over i Danmark. Men fra lærerne i dagligdagens praksis og fra lærernes politikere (DLF) er der ved at være så meget tryk på skolekritikken - af det, som fra den synsvinkel, ses som manglende tid til forberedelse, for lange skoledage, for mange opgaver, pres og mistrivsel - at man må spørge: hvor blev demokratiet af? Kritikken går på, at ´skoleskibet´ sejler i en gal retning.

Hvad siger lærer Tina Weiland Sørensen?

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Det er som om, at den der ’ja-hat’, som blev opfundet under lockouten, stadig spøger endnu. I starten af min sygemelding følte jeg mig enorm ensom, og den ensomhed kunne være undgået, hvis vi også i skolen en gang imellem prioriterede at snakke om det, der er svært. Om de udfordringer vi har - også de personlige i arbejdet. For jeg er tydeligvis ikke den eneste, som synes, at det er svært at være lærer i dag og leve op til alle de velmenende krav, der flyver ind fra forældre, ledere, skolepsykologer, sundhedsplejersker, forvaltningen, inklusions- og læringskonsulenter. For slet ikke tale om de skiftende regeringers fokus på, hvilken retning folkeskolen skal gå.Og lige dér, mens jeg er tilbage på lærerværelset, går det op for mig, hvad en dygtig lærer består af. Svaret finder jeg hos flere af mine kolleger, som på forskellig vis udtrykker, at hvis man skal være i det her game, så skal man kunne sortere groft i de krav, der blevet stillet fra alle parter. ”Du bliver nødt til at springe op og falde ned på det”, ”luk øjnene og ørerne”, ”øv dig i, at springe over, hvor gærdet er lavest”.Og de har ret. Med de rammer og manglende ressourcer og gentagende besparelser, som har ramt folkeskolen, så er det en mental tilgang, som er altafgørende, hvis du skal overleve i jobbet som folkeskolelærer.For hvis du har svært ved at acceptere og være i den mentale tilgang, så er det fuldstændig ligegyldig, om du er dygtig relationel og fagligt, og om du er nysgerrig, punktlig og mørkegrøn.Ofrene i denne sørgelige mentale tilgang, er ikke mine kolleger og jeg - det er eleverne og deres familier. https://www.folkeskolen.dk/laererliv-nb-stress/stressramt-laerer-vi-har-ikke-tid-til-de-svaere-samtaler-pa-laerervaerelset/4708041

Hvad siger lærernes politikere, DLF?

Gordon Ørskov: Jeg ser jo i dag lærerne med alt for mange opgaver, alt for slidte til at løfte den opgave, som alle gerne vil, nemlig at skabe trivsel, glæde og overskud. https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/sa-gar-skolen-midt-over-samtale-med-gordon-orskov-om-paedagogik-politik-og-demokrati/4698551

Morten Refskov: Det er desværre gået stærkt ned ad bakke med tildeling af ressourcer, og det at forstå og understøtte folkeskolen som et kulturelt anker ligger virkelig underdrejet, er jeg ked af at sige. https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/der-er-en-verden-til-forskel-samtale-med-morten-refskov-om-paedagogik-politik-og-demokrati/4698603

Katrine Fylking: Netop nu er frihed, demokrati og ligeværdighed erstattet af en virkelighed, hvor både lærere og elever stresses og presses med mistrivsel som resultat. https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/jeg-arbejder-for-forankring-fremfor-forandring-samtale-med-katrine-fylking-om-paedagogik-politik-og-demokrati/4698854

Hvad siger regeringen ?

Sara Emil Baaring: Jeg styrer efter demokrati, ligeværd og åndsfrihed.

https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/genopliv-skolen-2-sara-emil-baaring-s-jeg-styrer-efter-demokrati-ligevaerd-og-andsfrihed/4710031

Mattias Tesfaye: Kan alt måles i et skema? Lærerne skal i højere grad tage den pædagogiske debat tilbage. Ny enhed i ministeriet skal etablere et fagligt grundlag for god specialundervisningI samarbejde med bl.a. Danmarks Lærerforening har børne- og undervisningsminister. Mattias Tesfaye etableret vidensenheden Vibus, som skal skabe bedre forhold for de børn og unge, som har behov for det. https://www.folkeskolen.dk/inklusion-specialpaedagogik-specialundervisning/ny-enhed-i-ministeriet-skal-etablere-et-fagligt-grundlag-for-god-specialundervisning/4709758

Hvad siger filosofien om den viden, der kan videregives i skolen?

Aristoteles (Lærke Grandjeans udgave). Viden er ikke bare objektiv evidens, men søgen og erfaring i praksis - efter et godt liv At kunne være handlende og bedømmende som menneske i et demokratisk fællesskab kan ske i kritiske, spørgende øjeblikke i et fællesskab. Læreren er optaget af at komme børnene og de unge - og deres behov for nærvær og det at kunne forholde sig til noget relevant - i møde. Det er denne hensigt i disse spørgende, kritiske øjeblikke, som bør være indbygget i didaktik og pædagogik. Min kritik af den nutidige, udbredte opfattelse af didaktikken er derfor med en god gammel græker, Aristoteles : Jeg kritiserer, at didaktikken er flyttet væk fra det aristoleliske begreb praxis (som sigter mod et godt liv for mennesket). Uddybning af mit synspunkt: Aristoteles´ tre vidensformer: episteme, techne, fronesis Med hjælp fra Aristoteles (Aristoteles 384 f.Kr. Den nicomacheiske etik, 1995. Her refereret fra Bernt Gustavsson, Vidensfilosofi, Klim 2001) kan der skelnes mellem tre former for viden og to former for praksis. Filosoffen søger teoretisk videnskabelig viden, episteme, fordi han gerne vil vide noget (filosofi i betydningen, kærlighed til visdom). Håndværkeren søger praktisk-produktiv kyndighed, techne, fordi han gerne vil kunne noget, f.eks. bygge et hus. Håndværkeren, eller de mennesker der er optaget af produktion og tilvirkning af forskellige produkter, er optaget af handlingen, og man kan derfor sige, at han er pragmatisk (pragma betyder handling). Politikeren – og de mennesker, fx lærere, der er optaget af at skabe det gode liv for mennesket – er optaget af praktisk-etisk klogskab/visdom, fronesis, fordi man gerne vil kunne bedømme, hvad der i en given situation bør gøres. https://blog.folkeskolen.dk/blog-laerke-grandjeans-blog-paedagogik/pa-rejse-efter-paedagogik-28/4692245

Samtalen med lektor på læreruddannelsen i Aarhus, Niels Tange, ud fra ovenstående, bringes i næste uge (grundet indtrufne omstændigheder møder jeg Niels Tange fra læreruddannelsen i Aarhus, og først senere Svend Thorhauge)