På rejse efter undervisning (2)

Narrativ undervisning ”Kan du fortælle om dit liv?”

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Gert Biestas pædagogiske tænkning udmøntes også, og dette er næsten helt overset, ved at fokusere på engagement og motivation med Narrativ undervisning. Ved at stille det enkle og subjektive spørgsmål: ”Kan du fortælle mig om dit liv?” (Goodson I.F. & Biesta m.fl. 2010: 3) peges på, at de fleste mennesker bruger meget tid på deres livshistorie, hvilket har en stærk indflydelse på handlen og virken.

Livshistorien som motiverende i undervisning

Livshistorien bliver i sig selv et vigtigt udgangspunkt, og formålet med Narrativ undervisning er at flytte fokus fra en på forhånd meget stærkt defineret læreplan og dermed give plads til en anderledes engagerende og motiverende undervisning, end den eksisterende (Goodson, I.F. & Biesta, G. m.fl. 2010: forord). Men Narrativ undervisning er ikke sat i verden for at løse alle problemer; det er ikke et universalmiddel til at løse tidens uddannelsesmæssige problemer (Goodson, I.F. & Biesta, G. m.fl. 2010: 133), og undervisning må da heller aldrig, i mit perspektiv, forsøges underkastet et eller andet koncept, som skal fremstå evident i den aktuelle dannelsesempiriske læringsagenda. Det må den ikke, fordi diverse forskningsstrategier sjældent vil kendes ved den subjektive dimension, hvor den enkelte lærers undervisning med omhyggelig eftertanke bliver rettet mod netop det menneske, de mennesker, der er lige foran én som lærer. Ikke mod alle mulige andre, der har indgået i forskernes anderledes sammenhænge. Det er den enkelte lærer, der skal styre, om nu også lige Narrativ undervisning kan være godt for de børn og unge, han/hun netop nu står overfor.

Lærere bør aktivt være med til at forme også rammerne for undervisning

Netop dette med, at læreres virksomhed ikke skal styres eller underkastes politiske diktater (der i sagens natur ikke har udgangspunkt i pædagogikken, men i politik), som for eksempel tidens overdrevne fokus på lærings- og dannelsesstyring med kundskaber fra læreplanen, har Gert Biesta også forsket i. Hans konklusion er, at den uddannelsespolitiske agenda bør bygge på enkelte lærernes normative virksomhed, fordi det viser sig, at der på denne måde kan ske en generel højnelse af kvaliteten i uddannelse: ”Spørgsmålet, som har ligget implicit igennem hele denne bog Teacher Agency. An Ecological Approach, og som er den hoved-motiverende kraft bag den, er idéen om lærerens virksomhed [læreres aktive deltagelse i at forme deres arbejde og dets betingelser] – eller for at være mere præcis, lærerens gode virksomhed – er ønskværdig af den enkle årsag, at hvis den fungerer godt, medvirker den til at højne samlede uddannelsesmæssige kvalitet” (Priestley & Biesta m.fl. 2015: 147).

Pædagogik er kompleks og ikke lige til at bestemme

Det ligger ikke i Gert Biestas teori eller ånd med håndfaste metoder og entydige mål at opstille skemaer, ranglister eller didaktiske figurer. Pædagogik hænger nemlig sammen med komplekse og ubestemmelige samt modstandsfyldte og besværlige forhold, som ikke kan tilgodeses i en skematiseret, instrumentel undervisning eller i ren produktion.

At forholde sig i egen ret til det, underviseren ´kommer med´

I det følgende vil jeg skitsere, hvordan jeg personligt forsøger at indfange og videreføre Gert Biestas teori og ånd i konkret pædagogik og undervisning. Jeg vil med andre ord takke ja til hans invitation om som lærer at tage hans ´begyndelser´ op (Arendts udtryk) og i det følgende sætte min undervisning på spil og vise det usikre og risikable ved i en anti-didaktisk, anti-metodisk og ikke-produktionsagtig-tankegang (Biesta 2014: 189) at sætte fokus på, hvordan et ungt menneske kan komme med ind i verden og med sin unikhed i behold udsættes for en tredimensionel narrativ undervisning, der er formålsbestemt. Formålet er, at den unge med selvstændig tænkning, i egen ret og med egne valg kan forholde sig til viden, kundskaber og få indsigt og færdigheder, og at denne unge dermed opmuntres til – ved at finde støtte, modstand, forstyrrelse – at handle og tage del i det sociale, kulturelle og politiske liv, i egen ret.

Udvælg et enkelt undervisningseksempel – fortæl dermed noget generelt

Jeg har fortalt historien tidligere, i 2017, hvor Biestas monografi endnu ikke var færdigskrevet, og hvor jeg derfor endnu ikke havde det fulde teoretisk modspil. Jeg gentager så historien her, fordi det er en historie, der ikke ligner nogen andres, og fordi det stadig ud af mange andre fra min praksis er dén, der bedst kan illustrere, hvordan Gert Biestas teori og pædagogiske ånd kan modsvares i praksis. Der ligger et pædagogisk og eksistentielt imperativ i at udvælge en enkelt historie, som i sin særlige betydningsfuldhed kan fortælle noget generelt om undervisning og pædagogik. Imperativet er: Stop op, vær opmærksom og eftertænksom, når en elev adresserer dig, taler til dig, vil dig noget! Det gjorde Benjamin, og jeg vil fortælle om dengang, jeg underviste ham i at læse, stave og skrive i min VUC-klasse for unge og voksne dyslektikere.

…fortsættes i næste blogindlæg (3)

NB. Der findes mange videoer (samt artikler og slides fra hans præsentationer i forskellige lande) med Gert Biesta på nettet. Klik for eksempel på dette link for at se nogle slides fra én af Biestas præsentationer i Danmark om dannelse og opdragelse https://www.ucsyd.dk/files/inline-files/Bildung%C2%A0and%20Erziehung%20On%20the%20Possibility%20of%20a%20Distinction.pdf