Blog

”Der er en verden til forskel” samtale med Morten Refskov om pædagogik, politik og demokrati

Vilkårene og rammerne for at lave skole er forringede i voldsom grad, fra da jeg selv gik i skole, der er en verden til forskel til i dag – det skal stabilt og forpligtende samarbejde rette op på

Offentliggjort Sidst opdateret

Lærke Grandjeans blog

Pædagogikkens fortryllelse – mellem filosofisk dybde og politisk handlen. Lærke Grandjean er skribent og foredragsholder, uddannet lærer fra Frederiksberg Lærerseminarium i 1980 og Pædagogisk Diplomuddannet i voksen- og dysleksiundervisning i 2011 fra Via. Har ført unge og voksne til folkeskolens afgangsprøve i 32 år i VUC-regi og er derfor ikke medlem af Danmarks Lærerforening

Blogger samtale med Morten Refskov om demokrati, politik og demokrati, start

I dag, den anden februar 2023, besøger jeg Morten Refskov på hans kontor i Vandkunsten 12 i København for at tale om pædagogik, politik og demokrati. Han henter mig nede i receptionen, og på vej op ad trapperne til hans kontor undskylder han sin snøften og fortæller, at han er lidt forkølet; men Morten virker nu helt veloplagt på mig, og vi går i gang med vores samtale, mens jeg tænder for min diktafon og griber blyant og notesbog, der nu ligger klar på bordet.

Var Morten Refskov en rap-kæftet ung mand?

Når Morten Refskov, der i dag er politisk valgt til Danmarks Lærerforening, spørges om at huske tilbage på sin egen skoletid i 1990´erne taler han med varme i stemmen om sin dansk- og klasselærer, Marianne. For nu at sige det lige ud, så havde Morten ikke altid hørt til de engleblide, men Marianne kunne, da hun overtog klassen i 8. klasse, med sin engagerede, menneskelige og disciplinerede faglighed forstå og se Morten som andet og mere end en rapkæftet ung mand. Marianne fandt ind til Mortens talent for at skrive og arbejde med litteratur, og han er hende evig taknemmelig for hendes opmuntring og understøttende pædagogik.

Pædagogiksyn: Menneske først, så lærer

”Hvis jeg skal udtrykke, hvad det var Marianne sådan rent pædagogisk havde flair for, så var det, at hun kunne skabe tryghed og ro via sin faglige autoritet. Hun gav plads til os unge i 8.klasse, og hun nærede et brændende engagement og en videbegærlighed i mig og også i de andre i klassen. Jeg tror, det havde at gøre med, at hun først var menneske – og så lærer. Vi kunne være trygge i den atmosfære, hun skabte, hvor der skulle være ro og ryddeligt, for at hun ville gå i gang.”

Det pædagogiske salt: Ro og tid til den enkelte og fællesskabet

”På den skole, hvor jeg gik, var der nære fællesskaber, mange udflugter og ture, fx var vi i Prag i 9. klasse, men det, jeg mest husker, er Marianne, som jo altså var en samlende autoritet, som kunne sit fag som lærer; hun vidste, at for at fællesskabet kan løftes, så skal alle børn og unge ses og samtidig have klar bevidsthed om, at der er andre end dem selv, der også skal ses. Det var det, vi var sikre på med Marianne, og det er det pædagogiske salt, der kan få en god faglig undervisning til at lykkes. Det er ikke kun mig-mig-mig” – der er noget større end én selv.

Morten Refskovs politiske udgangspunkt: Skab gode rammer med ordentlig ressource-tildeling, så skolen reelt kan være et kulturelt anker

”Nu, i dag, er mit ressort og ansvarsområde som politisk valgt medlem af hovedstyrelsen i DLF: rammer og vilkår for at udøve lærergerningen. Jeg er formand for overenskomstudvalget, og det ligger mig voldsomt på sinde at bidrage til at skabe rammer, som gør det muligt for lærerne – også i dag - at udøve professionelt lærerarbejde som fx min daværende dansk- og klasselærer Marianne kunne gøre det. Der er virkelig en verden til forskel fra dengang. Det er desværre gået stærkt ned ad bakke med tildeling af ressourcer, og det at forstå og understøtte folkeskolen som et kulturelt anker ligger virkelig underdrejet, er jeg ked af at sige.”

Drop central styring – hold fast i tillid og demokrati

”Jeg ønsker ikke at tale nedsættende om folkeskolen, som den er i dag, men der er brug for mere respekt om lærerstanden, så man igen kan sige, at lærerne har mulighed for at værne om lærerprofessionen og dens enorme betydning for samfundet som helhed. Jeg ønsker at forblive vågen omkring tilliden til de enkelte skoler; det dur ikke med central styring og heller ikke med evige foredrag fra konceptglade orakler, firmaer og konsulenter, nej hellere ser jeg en ret og pligt for lærerne til selv løbende at komme på efter- og videreuddannelse igennem et langt lærerliv, så man kan fastholde den teoretiske og praktiske viden – uden detaljemæssig indblanding fra politikere eller andre, der mener at vide mere og bedre”.

Morten Refskovs skolepolitik handler om at arbejde for: God tid til forberedelse, gode fysiske rammer og ikke for mange elever i klasserummet

”Samfundet, Christiansborg og kommunerne, bør forstå, at det er afgørende vigtigt at give reel plads til alle børn og unge, også de vilde og utilpassede, med lærere, der har god tid til forberedelse, gode fysiske rammer og ikke for mange elever i klasserne. Karakteropbygning og opdragelse hører med i skolens undervisningsarbejde, og det kræver dygtige professionelle, hvis jeg igen må henvise til min klasse- og dansklærer Marianne. Man kan ikke bare omkalfatre lærerprofessionen til teknologiske nyskabelser og naivt tro, at læringsresultater og læringsoptimering løser noget af alt det, som virkelig er problemfyldt i dag: mistrivsel og for meget stress og uro”.

Den lange seje kamp for ordentlige rammer og vilkår med mulighed for professionelt lærerarbejde: Gør vi det godt nok?

”At skabe mulighed for karakteropbygning, opdragelse og pædagogisk faglighed indebærer en kamp for ordentlige vilkår og rammer. Derfor er jeg glad for netop min post i DLF´s hovestyrelse som formand for overenskomstudvalget. Og selvom det i det lange daglige seje træk måske nogle gange kan være svært at forklare og holde fast i de store linjer og de gode idealer, så vil jeg alligevel påstå, at man hele tiden kan udfordre egen tænkning: Gør vi det godt nok? Hvordan fastholder vi skolen som et kulturelt anker? Hvordan fastholder vi nu og i fremtiden forbindelsen til den verden, der bare for 20-30 år tilbage kunne bidrage til at se skolen som et sted, hvor man havde lyst til at komme? For i den verden var der for eleverne bedre tid, mere ro og opmuntring at hente fra lærere, som selv havde gode rammer og gode vilkår til at udøve professionelt lærerarbejde”.

Morten Refskov brænder for, som Gordon Ørskov, at skoleskibet styres i sikker og bedre retning. Hvad mon Katrine Fylking siger?

Med disse svar takker jeg Morten Refskov for samtalen, men inden han helt slipper, skal han lige med op på Gordon Ørskovs kontor, hvor jeg beder om et foto, så det kan illustreres, at vi var her i Danmarks Lærerforeningslokaler disse to første iskolde februardage. Fælles for samtalerne med disse to top-politikere i Danmarks Lærerforening er indtrykket af to mennesker, der brænder for, at skoleskibet styres i sikker og bedre retning. I dag skal jeg møde endnu en politiker fra DLF, nemlig Katrine Fylking, og jeg er spændt på hendes syn på skoleskibets muligheder for sikker sejlads i en bedre retning.