Blog
Engelsklærer: Jeg taler ikke engelsk hele tiden i min undervisning
Jeg har med stor interesse læst bachelorprojektet ”Skal vi altid tale engelsk?”. Det konkluderer, at vi engelsklærere simpelthen ikke er gode nok til at opretholde engelsk som klasserumssprog. Jeg burde føle mig ramt - for jeg er én af de engelsklærere. Men jeg er træt af igen at få dårlig samvittighed over, at jeg ikke er god nok. For jeg gør i virkeligheden mit bedste.
Det kan godt være, jeg ikke snakker engelsk hele tiden i min undervisning, men jeg taler det nok til, at min elev skriver til mig på engelsk. Kan man andet end blive stolt og rørt som engelsklærer?
Jeg kunne skrive alverdens undskyldninger for, hvorfor jeg som engelsklærer ikke taler engelsk i undervisningen 100 % af tiden. Men dem vil jeg spare jer for. Jeg tror nemlig godt, I kender dem. Ellers kan I læse det udmærkede bachelorprojekt ”Skal vi altid tale engelsk”, som netop også kigger ind i disse undskyldninger - eller forklaringer om man vil - for hvorfor vi ikke bare taler engelsk hele tiden.
Den perfekte drømmeverden
Det handler jo ikke om, at vi ikke ved, hvor vigtigt det er at opretholde engelsk som klasserumssprog. Vi ved godt, at hvis vi som lærere holder fast og insisterer på at kommunikere på engelsk, så vil vores elever også i højere grad forsøge. Og de vil lære, at kommunikationen sagtens kan lykkes, selvom der er ord, man ikke lige kender. De vil tilegne sig strategier for at gøre sig forståelige, de vil hjælpe hinanden, og alt vil gå op i en højere enhed. I den perfekte drømmeverden.
Folkeskolen er virkeligheden
Folkeskolen er ikke den perfekte drømmeverden. Folkeskolen er virkeligheden - på godt og ondt. Og vi kan have nok så mange hensigter og ambitioner om engelsk som klasserumssprog (og alt muligt andet), men virkeligheden spænder nogle gange ben. Og det er okay. Vi gør det, så godt vi kan. Det gør vi alle sammen. I min undervisning betyder det, at jeg har lektioner, hvor alt spiller. Jeg har også lektioner, hvor noget spiller. Og så har jeg lektioner, hvor ingenting spiller. Det kender I sikkert alt til.
Jeg gør det godt nok
Jeg får ikke noget ud af at give mig selv dårlig samvittighed over ikke at tale engelsk hele tiden i min undervisning. Jeg taler engelsk så meget som muligt. Nogle gange taler jeg bevidst ikke engelsk. Nogle gange smutter den bare. Men når jeg modtager en besked på Aula fra en elev, der lige skulle spørge om noget til den kommende opgave, og jeg ser, at h*n har skrevet til mig på engelsk, så ved jeg, at jeg i virkeligheden gør det godt nok.
