BLOG
Empty article - Subtitle
Er måden, vi forstår mental sundhed på, forkert?
Antallet af børn og unge i Danmark, der mistrives, er stigende. Griber vi problemet an på den rigtige måde? Ny forskning peger på, at vores forståelse af mentale helbredsproblemer som et individuelt og biologisk fænomen kan stå i vejen for sundhedsfremmende indsatser, der virkelig kan gøre en forskel for skolebørns trivsel.
Foto: Spass/colourbox.com
I 2020 blev der slået alarm på vores børns vegne. En omfattende kortlægning af danske børn og unges mentale trivsel, udarbejdet af Vidensråd for Forebyggelse, konstaterer, at 15 procent af børn og unge i dag bliver diagnosticeret med psykisk sygdom, inden de fylder 18 år. Det er sygdomme som angst, depression, spiseforstyrrelser, ADHD og autisme – og tallet er stigende.
Dertil kommer, at flere børn og unge har symptomer på mistrivsel i form af fx ensomhed og forbrug af smertestillende medicin, ligesom færre unge oplever høj livstilfredshed sammenlignet med dem, der var unge for 20-30 år siden.
Hvad er der gået galt, siden vi ikke har kunnet hjælpe børn og unge tilstrækkeligt?
Årsagerne er mange og komplekse. Men ifølge den seneste forskning på området kan selve måden, vi forstår mental sundhed på, være en del af problemet.
Ubalancer i hjernen?
Schools for Health in Europe Network Foundation (SHE) er et netværk med medlemmer i 39 lande, som inspirerer hinanden omkring sundhedsfremme i skolen.
Netværket har for nylig udgivet et fakta-ark om mental sundhedsfremme i skolen, som samler op på den seneste og mest relevante forskning på området, og kommer med anbefalinger til sundhedsfremmende indsatser på baggrund af den evidens, der foreligger.
I materialet problematiserer forfatterne de gængse definitioner af mental sundhed, som de mener har et overdrevent fokus på individuelle og biologiske faktorer. For eksempel har man haft en tendens til at forklare mentale helbredsproblemer som ubalancer i hjernen, der kan (og bør) afhjælpes med medicin.
Stigmatiserende tilgang
Den måde at forstå mental sundhed på er ikke bare stigmatiserende for dem, der lider med mentale helbredsproblemer. Ved at fokusere ensidigt på biomedicinske forklaringer overser man nemlig de kontekstuelle og sociale faktorer, som også indvirker på trivsel, og hermed på den mentale sundhed.
Allerede i 1980’erne advokerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for, at man i arbejdet med sundhed skulle blive mere opmærksom på de sociale og samfundsmæssige kræfter, der påvirker sundhed og trivsel, frem for udelukkende at fokusere på individet.
Sociale problemer skaber mistrivsel
International forskning viser, at sociale problemer som fx mobning, diskrimination, seksuelt misbrug og vold er de væsentligste årsager til, at børn og unge mistrives og på sigt udvikler psykiske sygdomme.
Samtidig anslår Vidensråd for Forebyggelse, at op mod 16 procent af danske folkeskoleelever har været udsat for mobning på internettet. 3-6 procent af børnene rapporterer, at de tit er blevet mobbet inden for det sidste år. Hvert tiende barn føler sig ofte ensom.
Kan indsatser, der målretter sig skolens sociale miljø, være nøglen til bedre mental sundhed?
Det mener SHE-netværket. Deres gennemgang af forskningen tyder på, at såkaldte helskoleindsatser kan gøre underværker for børn og unges trivsel.
Helskoleindsatser er mest effektive
Helskoleindsatser målretter sig ikke kun eleverne, men hele skolemiljøet, dvs. lærere, skoleledelsen og andre skolemedarbejdere, og eventuelt også elevernes forældre.
Målet med indsatsen er, at børn og voksne lærer færdigheder og måder at begå sig på, som ikke kun gavner dem selv, men også i høj grad det sociale miljø på skolen: Det kan være at håndtere og regulere følelser, empati, mindfulness, eller at tage andres perspektiv.
Sådanne indsatser har vist sig at være særdeles effektive mod mobning, vold, seksuelle krænkelser og forstyrrende adfærd i timerne, og har desuden haft en positiv virkning på både lærere og elevers trivsel. En anden gevinst er, at eleverne præsterer bedre fagligt.
Sammenhæng mellem trivsel og faglig præstation
Netop fordi der er en sammenhæng mellem elevernes trivsel og deres evne til at optage læring, bør mental sundhedsfremme ikke ses som et tillæg til pensum, men som en af skolens kerneopgaver, på linje med læsning og matematik. Det ifølge WHO, som i 2018 udmeldte, at det er skolens opgave at skabe miljøer, der er fordrende for mental sundhed.
Når vi forstår betydningen af det sociale for vores mentale sundhed – og betydningen af mental sundhed for evnen til at realisere vores potentiale – er vejen banet for, at vi kan begynde at implementere helskoleindsatser, der virkelig kan gøre en forskel for vores hårdt trængte børn og unge.
Her kan du læse mere om mental sundhedsfremme og helskolen:
