BLOG

Empty article - Subtitle

Kroppen buler og pandemien kradser

Hvad gør det, at cowboybukserne strammer, når man alligevel har pyjamas og joggingbukser på? En forståelig tanke på mange teenagerværelser i det ganske land. Men deller og buler er alligevel en tanke værd. Og selvværdet styrker de ikke.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vores unge mennesker har efterhånden været bænket et godt stykke tid foran skærmen. Det kan man som lærer sige meget om og ikke gøre ret meget ved. Imidlertid kan vi gøre en hel del ved bulerne, der efterhånden melder sig. Og det bør vi også.

Der er en klar sammenhæng mellem manglende trivsel og overvægt. Vi ved, at inaktivitet ofte også følger med ensomhed, og vi ved, at der er en klar social slagside, når det kommer til overvægt og usund kost. 

Som konsekvens af pandemien har vi som lærere efterhånden ganske omfattende erfaring med den virtuelle undervisning. Og eleverne ligeså. Desværre har undervisningen for mange børn og unge rent fysisk været noget der minder om gammeldags tavle til røv undervisning. Blot nu med skærm.

Følgevirkningen af nedlukningen har jo været udbredt hjemmeundervisning foran skærmen med markant mindre bevægelse. Mange får dermed langt mindre motion og spiser samtidig lidt mere usundt end før pandemien. Måske trøstespisers der også lidt. Samtidig er forholdene i hjemmene ofte ikke optimalt indrettet i forhold til de mange stillesiddende timer med skærmundervisning.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at danskerne bevægede sig 16,1 procent mindre under første bølge af pandemien sammenlignet med tiden før pandemien. 7,1 procent af de som var fysisk aktive før nedlukningen gav desuden udtryk for, at de var stoppet helt med at være fysisk aktive. Undersøgelsens resultater var især alarmerende for de yngste respondenter. For de 15-18 årige faldt deres fysiske aktivitet med hele 36,6 procent!

Idrættens analyseinstitut udarbejdede desuden en lignende analyse i foråret 2020, der viser, at 38 procent af dem, der var idrætsaktive før nedlukningen, er stoppet med at dyrke sport og motion under nedlukningen.

I Aarhus kommune viser data fra 2020, at der under det overordnede billede for mistrivsel blandt børn og unge også gemmer sig forskellige mønstre for henholdsvis piger og drenge. Drengene udtrykker generelt højere trivsel end pigerne og det fremgår, at 15,9 procent af pigerne er overvægtige, hvor der tilsvarende er 13,7 procent af drengene der er overvægtige. Et interessant spørgsmål er derfor også hvordan sammenhængen er mellem overvægt og mistrivsel.

Det har længe været kendt stof, at der er vigtige sammenhænge på spil mellem motion, ernæring, trivsel og læring. En rapport fra Vidensrådet for Forebyggelse foreslog da også allerede i 2016, at folkeskoleelever bør have øget fysisk aktivitet på skoleskemaet. 

Som politiker er jeg stærkt optaget af læring og trivsel. Derfor er jeg nysgerrig på hvordan vi bedst modvirker tendensen til inaktivitet og undgår, at vores børn og unge bliver overvægtige. Hvordan kan vi mest effektivt investere os til øget motion og bevægelse, så læring og trivsel fremmes, uanset om vi er lukket ned af pandemier eller ej? 

For øjeblikket går det stærkt den forkerte vej. Og konsekvenserne for nogle  børn og unge er store. For store. Derfor skal vi bevæge os meget mere. Den anden vej. I 2021 skal vi sige farvel til deller og pyjamas.